Precious - En temmelig overvægtig slumtøs

'Precious' er ikke det dybe portræt af USA's 'tabte' piger, det gerne vil være, men filmen lever i kraft af en stærk og fascinerende hovedskuespiller.

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Der findes film, der grundlæggende er gode fordi de tager fat i et emne, som på en eller anden måde har fortjent at blive behandlet i en film. Hvis nu nogen indspillede en film om et nutidigt emne, der optager så godt som hele menneskeheden, fx kvindernes situation i Afghanistan eller jordskælvsofrenes kamp på Haiti, ville filmen allerede have en ordentlig bunke goodwill med det samme - uanset hvor elendigt skuespillet eller historien måtte være. De gode anmeldelser ville nærmest være skrevet og de gode karakter være uddelt før filmene kom op i biograferne.

Sådan fungerer filmverdenen også

Det er naturligvis ikke fair - hvis man ser det udfra et filmisk synspunkt. Men sådan fungerer filmverdenen også. Der bliver set med ekstra venlige øjne på film, der tager fat i emner, som har en stærk humanistisk undertone eller iøvrigt er af en type, som overhovedet ikke interesserer den mest kommercielle filmindustri i fx Hollywood. Film, der egentlig ikke vil menneskeheden noget godt, men er fænomenalt dygtigt filmhåndværk, har et sværere liv.

Fattige sorte amerikanere

Det betyder, at en film som den amerikanske 'Precious' kommer rejsende til Danmark med ekstra velvilje i ryggen. Det er som udgangspunkt en god film fordi den tager fat i nogle mennesker og et miljø, som normalt kun dukker op på film når nogen har skudt eller smadret hinanden i et opgør om narkopenge, nemlig fattige sorte amerikanere. 'Precious' er langt mere respektfuld og interesseret i sin beskrivelse af sine hovedpersoner. Den forsøger at forstå og beskrive de vilkår en fattig sort pige må vokse op under i et slumkvarter i New York.

Slingrende og ujævn

Det er vi ikke vant til at se på film. Men vi kan hurtigt blive enige om at der er god grund til at vise det på film. Netop derfor er 'Precious' i sit udgangspunkt en god film. Den har en relevans og en betydning, og så gør det ikke helt så meget at filmen er noget af et slingrende og ujævnt bekendtskab - ihvertfald som filmhåndværk betragtet, og den slags overvejelser skal der vel også være plads til, uanset hvor velgørende filmen måt-te være.

Overvægtig slumtøs

Så længe 'Precious' holder sig til at beskrive sin hovedperson, den temmelig overvægtige slumtøs, Claireece Precious Jones, går det fint. Der er noget umiddelbart fascinerende ved den fyldige skuespillerinde Gabourey Sidibe, der spiller Precious - hun er simpelthen spændende at se på med sit enorme korpus og sit vrede, utilnærmelige ansigt. Alene med sit udseende giver Sidibe sin figur masser af liv. Selve Precious er heller ikke nogen kedelig type, omend hun er alt andet end et muntert bekendtskab.

Voldtaget af sin far

Hun er blevet voldtaget to gange af sin far, en mildt sagt trist type, som bare venter på at dø af en overdosis narko en eller anden dag. Precious blev gravid ved begge lejligheder, første gang, da hun knap var blevet teenager, fødte hun en mongolpige, som vokser op hos sin mormor fordi ingen andre vil kendes ved hende. Anden gang er hun blevet 16 år og er godt igang med at ende som sin rædselsvækkende mor, en skrigende sæk kød, der sidder i sin sofa foran fjernsynet og uddeler ordrer til sin datter dagen lang. Når datteren Precious ikke er hurtig nok til at udføre ordrerne får hun et slag i baghovedet med en stegepande, så hun falder bevidstløs om.

Mere monster end menneske

Den mor er så langt ude, at man ikke har lyst til at tro sine egne øjne. Det er et af problemerne ved filmen 'Precious'. Hun er langt mere et monster end et menneske. Hun er for én-dimensionel og for svær at acceptere som en figur fra den virkelige verden - især når hun er sat overfor et levende og nuanceret bekendtskab som datteren Precious. Det passer heller ikke så godt ind i den socialrealistiske og virkelighedstro fornemmelse, at instruktøren Lee Daniels har hyret de to popstjerner, Lenny Kravitz og Mariah Carey, til to biroller. Kravitz' rolle som lækker mandlig sygeplejerske er især generende fordi den mest af alt handler om at Lenny Kravitz er med i filmen, ikke fordi Kravitz' figur betyder noget særligt.

Usminket til ukendelighed

Bedre går det for Mariah Carey, der er usminket til ukendelighed som den sagsbehandler, som opdager, at noget er helt galt hjemme hos Precious og 'hvalen på sofaen', som Precious kalder sin mor. Det er svært at genkende Carey uden sin stylede popglamour, men det er ligeså svært at gennemskue hvorfor i alverden hun skal forstyrre i en film, der handler om en helt anden verden end Mariah Careys. Hun spiller fint og fungerer godt, men hun kan kun være havnet i filmen fordi nogen har ment, at der var PR i at have et par popstjerner på rollelisten.

Forstyrrende og støjende elementer

Det er det indtryk, 'Precious' giver: en fin og interessant historie fra det virkelige USA, og en historie af en slags, som vi meget sjældent ser, men også en historie med mange forstyrrende og støjende elementer, for meget fokus på billige point og spektakulære indslag som et sindssygt monster af en mor, der slår sin datter i gulvet og to popstjerner i rolerne som almindelige mennesker.

Facebook
Twitter