Superstjernen Prince blev fundet livløs i en elevator på sin ejendom Paisley Park, og paramedicinerne kunne ikke genoplive ham.
Det fortæller den lokale sherif ifølge nyhedsbureauet AP og CNN.
Carver County-sherif Jim Olson siger, at hans underordnede modtog alarmopkaldet omkring 9:43 i morges amerikansk tid.
Sundhedspersonale på stedet forsøgte at give Prince hjertemassage, men kunne ikke genoplive ham.
Prince blev erklæret død i morges kl. 10:07 amerikansk tid - 17:07 dansk tid.
Ifølge sheriffen bliver dødsfaldet efterforsket.
Flere hundrede fans er lige nu samlet sig foran Prince's ejendom og musikstudie Paisley Park, der ligger i en forstad til den amerikanske by Minneapolis.
De lægger blomster og sørger over dødsfaldet.
Prince blev 57 år.