Public service - eller bare pop-service

Fra fire FM kanaler til tre. DR's bestyrelse skulle i juni beslutte hvilken FM kanal man skulle fjerne og meningerne har været delte.

- Man svækker det seriøse på bekostning af det populære. Sådan siger medlem af DRs bestyrelse, Katrine Winkel Holm, om den beslutning et flertal i bestyrelsen traf midt i juni, nemlig beslutningen om at P1 og P2 i fremtiden skal dele FM-kanal. Et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har som bekendt i et medieforlig aftalt, at DR ikke må beholde den 4. FM-kanal, og DRs bestyrelse skulle derfor beslutte hvordan de nuværende 4 FM-kanaler for fremtiden kan dele de 3 pladser på FM-båndet. Og resultatet blev altså, at P1 og P2 skal lægges sammen.

- Det er en måde at opløse public service begrebet indefra, siger Katrine Winkel Holm, og tilføjer at man måske skal til at stave 'public service' med 'o' - så det i stedet bliver til 'pop-service'. Katrine Winkel Holm foreslår istedet at P3 og P4 lægges sammen.

DRs Bestyrelsesformand Michael Christiansen afviser kritikken. Blandt andet fordi både P1 og P2 får hver deres 'hele' kanal på DAB. Og så har Katrine Winkel Holm misforstået, hvad P3 egentlig er for en kanal, siger altså Michael Christiansen. - P3 er ikke useriøs, og P3 er ikke poppet. P3 er bare en anderledes måde at se på tilværelsen, siger bestyrelsesformanden. P3 er meget meget mere end P2 bærer af de boblende lag af dansk musik, og derfor vigtig public service.

Vuvuzela i højtalerne

På de sydafrikanske fodbold-stadions er det skik og brug at tilskuerne blæser i plastik-horn - vuvuzelaerne. Den tradition har de udenlandske fodbold-fans taget til sig, så alle VM-kampene der bliver sendt dernede fra er smurt ind i en summende larm af plastik-horn. Det har givet DRs lydteknikere en del panderynker, for der findes ikke en 'fjern lyden af alle vuvuzelaer'-knap i et tv-redigerings-rum. Og så måtte man jo finde på noget andet. Hør om den elektroniske sorte box, der kan sluge irriterende lyde fra et fodboldstadion... i denne DR Indefra.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329229fa11f9d0c6c2a823c

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter