Hver morgen møder en lille gruppe sprogforskere ind i en fiskeformet tilbygning til Den Sorte Diamant, tænder deres computere og genoptager arbejdet med ord for ord at beskrive det danske sprog.

Det er et arbejde, der aldrig bliver færdigt, for lige så hurtigt som ordene bliver føjet til ordbogen har verden udenfor fundet andre måder at bruge dem på eller hentet nye med hjem fra fremmede sprog.

- Det er rystende, hvor mange ord der findes, siger Nicolai Hartvig Sørensen, seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står for at udarbejde Den Danske Ordbog over nutidssproget..

- Og der bliver ved med at dukke nye op. Tag for eksempel “elefanthud”, siger han og læner sig frem i stolen, mens han forklarer, hvordan det i første omgang bare var huden på en elefant.

- Ikke så svært at forstå, siger han.

Men så begyndte nogen at kalde nopret eller sprukken hud på menneskekroppen for elefanthud. Andre fandt på at bruge ordet om tykhudede typer, der ikke lader sig gå på at kritik.

Og da sprogfolkene gravede sig længere ned i elefanthuden, opdagede de, at det i blomsterbinderkredse blev brugt om en lak, der skal holde dekorationer friske.

- Og så er der faktisk en betydning mere, som vi ikke tog med i ordbogen, for blandt arkitekter bliver det også brugt om en bestemt type facadesten på moderne arkitektur, tilføjer ledende redaktør Lars Trap-Jensen med hævet pegefinger.

- Det viser bare, hvor fleksibelt og plastisk sproget er. Der kan hele tiden dannes nye betydninger.

Et udvalg af ordbogens nye ord

Autoerotisk

Fedtmarmoreret

Betonpille

Coolness

Das Ding an sich

Eurozone

Fedtmarmoreret

Grønlænderstiv

Højreklik

LGBT-person

Beatleshår

Asylstramning

Lilleslem

Pussyhat

Voksenstyret

Kilde: Den Danske Ordbog

1.445 nye ord

Sprogforskerne har indtil videre beskrevet omkring 100.000 ord i Den Danske Ordbog.

Planen er at komme op på dobbelt så mange, og i dag er de kommet et lille stykke nærmere det mål. Ordbogen er nemlig blevet udvidet med 1.445 ord, så vi nu også kan slå op, hvad bashing og bioterrorist, tantrasex og teamspirit, fist bump, forvaringsdom og hvidløgsånde betyder.

Arbejdet med Den Danske Ordbog startede i 1991.

På det tidspunkt var der gået mere end 30 år, siden den sidste store nationale ordbog - Ordbog over det danske sprog - var blevet afsluttet.

I mellemtiden var Danmark kommet med i EU, og vi blev dag for dag mere internationalt orienterede.

Politisk opstod der derfor et ønske om at styrke det danske sprog med en nutidsordbog, og med støtte fra Kulturministeriet og Carlsbergfondet gik Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i gang med opgaven.

Men hvordan laver man egentlig en ordbog? Hvordan vælger redaktørerne ud, hvilke ord der skal med? Undlader de at tage ord med, de ikke kan lide? Og kommer sprognørderne i den fiskeformede bygning nogle gange op at skændes om, hvordan et ord skal beskrives?

Intet nyt fra dækjernsbranchen

Det første er ikke så svært, forklarer Lars Trap-Jensen, der har arbejdet på Den Danske Ordbog i 23 år.

Ordene bliver valgt fra en stor database, som fodres med tekster fra aviser, blogs, chatfora og tidsskrifter. Databasen indeholder omkring en milliard ord, og giver sprogforskerne mulighed for at slå op, hvordan ord og vendinger bliver brugt i dagligdagssproget og for at undersøge, hvor hyppige de er.

Så snart et ord bevæger sig ind i almensproget, begynder det at dukke op i avisteksterne, og så får får redaktørerne som regel øje på det. Som regel.

For nogle ord falder også gennem nettet og er dermed i fare for at blive overset.

Heldigvis skriver mange af de omkring 100.000 daglige brugere af ordbogen ofte til redaktørerne, når de opdager et ord, der ikke findes i ordbogen. SpORDhunde kalder de dem på redaktionen.

For seniorredaktør Nicolai Hartvig Sørensen er det også en personlig glæde, når han finder et tabt ord. Som cowboytoast.

- Eller dækjern, siger han.

- Det, opdagede jeg, manglede. Sikkert fordi, det er så kedeligt at skifte dæk, at ingen gider skrive om det, og så kommer det jo ikke med. Der bliver ikke skrevet mange nyheder fra dækjernsbranchen.

Svaret på det andet spørgsmål er nej. Redaktørerne udelader ikke ord, som de ikke kan lide. Og de skriver heller ikke i ordbogen, at nogle ord er mere rigtige end andre.

- Vi skriver selvfølgelig, når ord er uformelle, nedsættende eller skældsord. Deri ligger forhåbentlig en vejledning om brugen. Men sproget er noget, vi alle sammen har, så ingen kan sige til andre, at det kan man ikke sige, eller det er forkert, siger Lars Trap-Jensen.

- Jeg håber da, at ordbøgerne bliver brugt som et redskab til at forstå hinanden. Ikke til at slå hinanden oven i hovedet med, siger han.

Tiger - et dyr med mange tæer

Men der er ting i sproget, der irriterer Lars Trap-Jensen. Ord, som han bare synes, lyder mere rigtige. Alene af den grund, at det er dem, han nu engang er vokset op med.

- ForpligTIGELSE er et ord, der er kommet i min tid, og jeg har aldrig vænnet mig til det. For mig er forpligTELSE rigtigt. Jeg kan ikke lide de lange former. Men det kan jeg jo ikke rigtig bruge som et argument i en ordbog, for det andet ord jo ligeså godt, siger han.

Men selv om redaktørerne forsøger at være så objektive og neutralt beskrivende som muligt, tror ingen af dem, at det kan lade sig gøre at være helt objektiv.

Derfor tror de også, at deres efterfølgere om mange år vil smile af deres ordbeskrivelser, på samme måde som de selv gør af tidligere ordbogsredaktørers arbejde.

For eksempel deres forgænger Matthias Moth, som i 1700-tallet beskrev en tiger sådan her:

"et fîrfødded dyr, større end en mynde, og iblant så stor, som en mådelig hest; har glinsende øien, en stakked hals, krògede og hvasse kløer, spidse tender, mange tæer."

- Mange tæer, klukker Nicolai Hartvig Sørensen.

- Og han skriver ikke noget om striberne. Det er jo helt tydeligt, at han aldrig har set en tiger.

- Ja, vi er selvfølgelig et produkt af vores tid, ligesom Matthias Moth var det, siger Lars Trap-Jensen og fortæller, at de på redktionen for nylig har beskæftiget sig med politisk korrekthed og i den forbindelse har gennemgået en del af deres egne ordbeskrivelser.

- For at luge det værste ud. For bare i den tid, der er gået fra 1990'erne til i dag, har det ændret sig meget, hvad man kan tillade sig at sige, siger han.

Gratis digitale ordbøger

Den danske ordbog
Nutidsordbog, der i øjeblikket indeholder 100.000 ord. Bliver hver dag brugt af omkring 100.000 mennesker. Findes også som app.

Ordbog over det danske Sprog
Historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950. Indeholder 225.000 opslagsord.

Meyers Fremmedordbog
Historisk fremmedordbog fra 1800-tallet. Indeholder mere end 80.000 fremmedordbog, heraf mange latinske udtryk og låneord fra fransk, tysk og engelsk, som ikke findes i moderne ordbøger. Skrevet af Ludvig Beatus Meyer.

Holbergordbogen
Holbergordbogen beskriver hele forfatter Ludvig Holbergs (1684-1754) danske ordforråd.

Moths Ordbog
Historisk ordbog, der dækker det danske sprog omkring 1700. Skrevet af Matthias Moth. Indeholder 105.286 ordforklaringer.

Kalkars Ordbog
Historisk ordbog, der dækker perioden 1300-1700. Skrevet af Otto Kalkar (1837-1926)

Gammeldansk Ordbog
Historisk ordbog, der dækker perioden fra 1100 til 1515.

Rutebil - en bus ude på landet

Og nu er vi fremme ved det tredje spørgsmål, nemlig om redaktørerne kan komme op at skændes om, hvordan et ord skal beskrives.

Her bliver vi henvist til en anden redaktør, Sanni Nimb, som har beskæftiget sig med politisk korrekthed, og som en af de eneste kvinder på redaktionen af og til godt kan studse over sine mandlige kollegers ordforklaringer.

For eksempel når de beskriver ordet “tøsefornærmet”, som når nogen reagerer på en måde, "der opfattes som karakteristisk for en umoden teenagerpige, fx ved at nægte at tale om det eller himle med øjnene”.

- Det bygger jo på en stereotyp om, at piger meget let bliver fornærmede, siger hun.

- Det er endda skrevet af en af mine kolleger, som ville sværge, at han går op i at være opmærksom på den slags, griner Sanni Nimb.

- Men det er svært, fordi meget er lagret ubevidst i sproget, siger hun og fortæller, hvordan hun selv faldt i på en af sine første arbejdsdage, hvor hun skulle beskrive ordet “rutebil” og som indfødt københavner frejdigt skrev “bus ude på landet”.

- Det grinede de andre meget af, for det afslørede jo i dén grad, hvor jeg selv kom fra, og det er jo ikke meningen i en ordbog.

Feminist - en kvindesagsmand

Når det gælder om at undgå bevidstløst at gentage stereotyper, mener Sanni Nimb, at vi med fordel kan kigge på, hvordan de progressive svenskere griber sagen an.

Her forsøger ordbogsredaktørerne aktivt at ændre på stereotyperne ved for eksempel under “feminist” at skrive “kvindesagsmand eller kvindesagskvinde”.

- Så bliver man overrasket, fordi man som det første støder ind i sin egen stereotype forestilling af en feminist som en kvinde, siger hun.

Nu sidder der nok nogen derude og himler med øjnene over, at det hele skal være så politisk korrekt. Men så er det, at Sanni Nimb hiver et eksempel frem fra den ældre nationale ordbog “Ordbog over det danske sprog”, der dækker sproget fra 1700 til 1950.

Her kan man blandt andet læse, at “jødelugt” er en “lugt (især af hvidløg), der er karakteristisk for (urenlige) jøder."

- I det hele taget er der utrolig mange ord med jøde i den ordbog. Det er jo et vidnesbyrd om nogle ting, siger hun.

- Og homoseksualitet er næsten ikke beskrevet, og når det endelig er, er det som om det især er noget, kvinder kan være. Det har jo været et tabu, siger hun og understreger, at man i dag gerne vil afspejle mangfoldigheden i samfundet, ligesom man gerne vil have tabuerne med i ordbogen.

- Derfor skal ord som tøsefornærmet heller ikke udelades. Eller for den sags skyld tudemarie, tudesidse, mokke, surt ribs, harpe, pulverheks, gimpe, kælling, havgasse, hejre, heks eller andre af de ord, der på samme måde beskriver kvinder som sure og tvære.

Eller de mange grimme ord, vi har en tendens til at finde på om folk fra andre lande. Som for eksempel grønlænderstiv , der er kommet med i den nye opdatering eller gamle ord som pølsetysker og fjeldabe. Ligesom det ifølge Sanni Nimb skal fremgå af beskrivelsen, at ordet thaipige ikke kun betyder kvinde fra Thailand, men ofte forbindes med prostitution.

- Man skal prøve at være bevidst om sine egne stereotype forestillinger (...), så man nuancerer det. Man skal jo bare gøre opmærksom på det, hvis et ord er stereotypt eller bygger på en fordom, siger hun.

Sanni Nimb har én gang set lidt stort på sin egen objektivitet, da hun en dag tog en lille kønsmæssig hævn og beskrev ordet “mandeinfluenza”, som en “sygdom med feber, der af den syge mand opfattes som meget alvorlig, men som ikke vurderes at være det af andre”.

- Ingen har protesteret endnu, men nu kan det være, jeg får nogle vrede mails, griner hun.