Radio Karen - nu på TV

Lokalradioen fra den københavnske sydhavn bliver i aften verdensberømt, når der i aften er premiere på radiosatire på TV.

I Københavns sydhavn ligger Radio Karen.

Det er en station, der har sendt siden februar 2000 og hvor al arbejde er baseret på frivillig arbejdskraft. Og nu er den lokale stations lyttere og værtere på nippet til at blive kendt uden for Sydhavnen, for i aften er der premiere på radiosatire på TV, når TV2 Zulu i aften sender første program om radioen.

Det du vil opleve er virkelige lydoptagelser og samtaler fra programmerne, men så har folkene bag serien forestillet sig, hvordan det kunne se ud... med dukker.

Behov for langsom radio

Én af de rigtige mennesker, der er bag den rigtige Radio Karen, er formanden Michael Hansen, og han tror på, der er behov for Radio Karen.

- Vi er en masse frivillige mennesker, der laver radio på godt og ondt. Vi begyndte i et tomrum, fordi radioen var blevet meget moderne og hurtig, og vi ville gerne lave noget for den store befolkningsgruppe, der ville have noget jordnært, siger Michael Hansen.

Der er lagt op til et satireprogram, men Michael Hansen frygter ikke, at successen vil forandre Radio Karen.

- Vi er glade for at være dem, vi er, og vi har sådan set ikke nogle ambitioner om at være andre, end dem vi er. Vi må tage opmærksomheden, som den kommer, siger Michael Hansen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329bfc86187a21d78e65eb0

Facebook
Twitter