Retoriker: Martin Luther Kings tale var et kunststykke

Christian Kock kalder 'I have a dream'-talen for effektiv, gribende og uden filter.

- Denne tale blev en forløsning, der slap kræfter ud, der ikke lod sig standse, siger retorik-professor Christian Kock. (Foto: Morten Juhl)

Martin Luther Kings tale er en retorisk klassiker.

Sådan lyder det fra Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet, der hylder talen.

- Talen blev meget hurtigt en klassiker, ikke mindst fordi King blev myrdet så få år efter, siger Christian Kock.

Og der er flere årsager til, at talen her 50 år efter stadig er at finde i enhver retorikstuderendes pensum.

Et kunststykkeChristian Kock peger på, at Martin Luther King havde en hel klar strategi for, hvordan han skulle overbevise folk om, at de sorte i USA blev undertrykt i landet, hvor frihed og lighed ellers betyder alt og er skrevet ind i landets forfatning:

- Talen var en kulmination på en borgerrettighedskampagne, hvor King gjorde det kunststykke, at han sammenknyttede de sortes manglende rettigheder og uafhængighedserklæringen - og dermed udfordrede hele tankegangen om, at alle er født lige - og dermed de grundliggende amerikanske menneskerettigheder, siger Christian Kock.

Aktiverede tilhørerne

Set ud fra en retorikers synspunkt er det vigtigste ved talen, at den er meget aktiverende over for publikum - folk kan simpelthen ikke lade være med at blive fanget af dens ord.

- Den lægger op til publikum på en fantastisk måde. Det er nærmest en peptalk, der indgyder engagement, glød og vilje, siger Christian Kock.

Omkvæd præger talen

Blandt de stærke virkemidler er anaforerne - at man indleder flere afsnit med de samme ord.

Anaforerne bliver bruge flere gange i talen, og de bliver til en slags omkvæd, der er nemme at forstå og følge med i. Det gør samtidig talen mere stimulerende og patetisk i betydningen højstemt eller følelsesfuldt, fortæller Christian Kock.

Den mest berømte anafor er naturligvis "I have a dream", men også "Lad det genlyde af frihed" ("Let freedom ring") har stor betydning.

Folk bliver vildt optændt

Her nævner han forskellige dele af USA ved bjerge eller bjergkæders navne. Og han nævner det raceadskilte, dybt racistiske syden, hvor de sorte stadig er dybt undertrykt, men på en elegant måde, lyder det fra Christian Kock.

- Han bruger aldrig ordet Sydstaterne direkte. Han lader selv tilhørerne regne det ud - og alle har vidst, hvad han talte om, når han nævnte Stone Mountain i Georgia eller Lootout Mountain i Tennessee. Havde han nævnt øst, vest, nord, syd havde det været, som når man bliver nødt til at forklare en vittighed.

- Det var faldet til jorden. På denne her måde aktiverer han folk og pepper dem endnu mere op ved, at de selv skal gætte med. Han skærer ikke sin ord ud i pap - det havde også gjort folk passive. Her bliver de endnu mere flammet op. Det er en retorisk detalje, som er fantastisk effektiv, siger Christian Kock.

Venter ikke på klapsalver

Selve fremførelsen af talen er også et kapitel i sig selv, fortæller Christian Kock. I den mest berømte del af talen med "Jeg har en drøm", havde det været oplagt at stoppe op efter hver anafor for at nyde publikums stormende bifald.

Men King fortsætter direkte videre til næste drøm i stedet for at lade bifaldet bruse inde over ham.

- Det giver det hele en spontanitet, og det virker ikke koldt beregnende - mange historikere peger på, at talen også var delvis improviseret på dette tidspunkt, men ordene flyder også som var det spontane følelsesudbrud - og han virker som om, at han ikke var regnet med bifaldet, siger Christian Kock og fortsætter:

- Spontan følelse er mere gribende end noget, der er timet og tilrettelagt. Og det at han virker spontan er med til at opflamme tilhørerne mere end, hvis han havde læst op af en bunke papirer, siger Christian Kock.

Gribende og uden filter

Ulempen ved taler uden manuskript kan være, at taleren mister tråden eller siger en masse sludder, men den falder King ikke i.

- Hans tale er effektiv og gribende og udtryksfuld og uden filter, konkluderer Kock.

Slutter på højt niveau

De berømte ord "I have a Dream" bliver sagt i alt otte gange i talen - og det smarte ved denne anafor er, at den kommer på et tidspunkt, hvor King ellers kunne have mistet sit publikum:

- Den planlagte gentagelse i begyndelsen er den, man i sær hefter sig ved. Men den mest effektive, gribende og aktiverende kommer mod slutningen - og sådan skal de være - det skal ikke bare fise ud i ingenting, siger Christian Kock.

Når man taler til så stor en menneskemængde - der var over en kvart million mennesker på områderne omkring Lincoln Memorial - er der brug den slags ord og virkemidler, der kan slå igennem.

- Man skal starte på et højt niveau og slutte på et endnu højere niveau. Det lykkes her, siger Kock.

En forløsning

Professoren påpeger, King var en mesterlig prædikant og skribent og dygtig til at gribe folk om hjertet - ikke kun under talen i Washington, men også i breve og dokumenter skrevet tidligere.

Alligevel er der ingen tvivl om, at "I have a dream"-talen med hele setuppet i Washington er den største:

- Denne tale blev en forløsning, der slap kræfter ud, der ikke lod sig standse, slutter retorik-professoren.

Facebook
Twitter