Danske musikere: Her viser Paul McCartney hvor skabet skal stå

Roskilde-hovednavn Paul McCartney har haft svært ved at leve op til sin fortid i Beatles. Men sangskrivertalentet kan man ikke tage fra ham, siger en række kendte musikere og musikeksperter.

Paul McCartney har fået et ry som "den bløde beatle", men han kan også skrige og larme, siger P7 Mix-vært Mathias Buch Jensen om den britiske legende, der spiller på Orange Scene lørdag. (Foto: Bill McCay © 2015 Bill McCay)

’Hey Jude’, ’Yesterday’, ’Can’t Buy Me Love’, ’Eleanor Rigby’, ’Let It Be’ og … ja, man kunne blive ved.

For Paul McCartney, der spiller på Roskilde Festivals Orange Scene i morgen, har om nogen leveret bunker af hits og klassikere til alverdens sangbøger, da han var medlem af Beatles.

Men kan du nævne lige så mange hits fra McCartneys solokarriere? Måske ikke, men det betyder nu ikke, at han har holdt sig tilbage med at lave succesfulde ørehængere, efter Beatles gik i opløsning i 1970?

Vi har derfor spurgt en række musikere, en Beatles-ekspert og en radiovært om, hvor man finder guldet, når det gælder Beatles-legendens sange som solist.

Tim Christensen, bl.a. Dizzy Mizz Lizzy-frontmand: Albummet ’RAM’ og ’Dear Boy’, 1971

- ’RAM’ er et af de album, hvor Paul McCartney er mest kreativ, og hvor han slipper sig selv løs og ikke forsøger at leve op til Beatles. Der er en ild af kreativitet på den plade, som muligvis er grunden til, at det er den af hans soloplader, der har overlevet bedst.

- Jeg fik ’RAM’, da jeg var en 7-8 år gammel, af min onkel. Han var kæmpe Beatles-fan og syntes, at ’RAM’ var noget lort, så han gav den til mig. Bare det at få en plade som barn var jo vildt, så jeg elskede den og syntes, at der var en charme over den allerede dengang.

- Og et nummer som ’Dear Boy’ er en opvisning i, hvor meget Paul McCartney er med i den genre, som Beach Boys og jo særligt Brian Wilson var en mester i. På et nummer som ’Dear Boy’ viser Paul McCartney virkelig, at han også kan mestre genren.

Kira Skov, sangerinde: ’Live and Let Die’, 1973

- Jeg har aldrig været stor fan af Paul McCartneys soloting. Nogle af hans sange bliver lidt for sødladne, når ikke John Lennon er der til at sørge for, at det ikke tipper over. Men ’Live and Let Die’ er et super godt nummer, selvom det jo var skrevet til en James Bond-film.

- Nogle gange ligger ting lige for, når man skriver melodier – en akkord bliver for oplagt at ty til - så mange sangskrivere og musikere søger alternativer. Men der er Paul McCartney meget mere klassisk og står ved den der forløsende akkord, hvor andre ville have valgt den fra for at undgå, at det bliver for umiddelbart.

- Jeg kender det jo selv: Man tænker, at man skriver noget, der næsten er for åbenlyst, men man skal turde stå ved sine akkordprogressioner. Paul McCartney tør noget, selvom han nogle gange ses som den pæne duksedreng i klassen - men det kræver også mod at stå ved de ting, han udtrykker.

Paul McCartney med sit band Wings, der udover Pauls hustru Linda McCartney også bestod af Jimmy McCulloch, Denny Laine og Denny Seiwell. (Foto: B&W Photo © ap Graphics)

Per Wium, musikjournalist med speciale i The Beatles: ‘Let Me Roll It’, 1973

- Paul McCartney spiller stadig ’Let Me Roll It’ (fra albummet ’Band On The Run’ med Wings, red.) til sine koncerter i en fantastisk version, der er meget bedre, end indspilningen af den. Pladeversionen er lidt grå og anonym. Der findes en række liveoptagelser af den, og der kan man høre, at den har meget mere power og energi live, end den oprindelige indspilning har.

- En ting er jo at skrive gode sange - noget andet er at skrive gode sange og kunne formidle dem til publikum. Jeg helt sikker på, at han selv er rigtig glad for ’Let Me Roll It’, for han har spillet den meget med sit nuværende band, som han har spillet med de seneste 13 år.

- Han har også optrådt med ’Let Me Roll It’ ved sine koncerter her på det seneste. Det er kort og godt et super fedt nummer, og den har de her fede melodistykker, der breder sig over mange toner.

Ivan Pedersen, sanger i bl.a. Backseat: ’Maybe I’m Amazed’, 1970

- Beatles var et overjordisk band, og jeg tror, at alle musikere følte, at det var umuligt at nærme sig dem. Men da jeg hørte hans første soloalbum ’McCartney’ kunne vi finde os selv i det. Han spillede alle instrumenterne selv, nogle numre var sat sammen af en række skitser og alt var håndspillet.

- ’Maybe I’m Amazed’ er udtryksfuld, eksplosiv og sjælefuld på én og samme tid - og vældig meget Paul McCartney! Ingen andre kunne have lavet den. Det er en kærlighedssang fuld af blod og passion til hans kone Linda, og du er ikke i tvivl om, hvor vild han er med hende.

- Linda McCartney skulle være med ham alle vegne, siger Ivan Pedersen om ægteparret Paul og Linda McCartney. Billedet her er fra 1978. (© ap Graphics)

Mathias Buch Jensen, radiovært på P7 Mix: ’Nineteen Hundred And Eighty Five’, 1973

- ’Nineteen Hundred And Eighty Five’ er et alt for overset nummer. Den har det der fede klaverriff, der fungerer som et tema gennem sangen, og som man bare helt instinktivt kan nynne med på - også selvom man ikke har hørt sangen før. Det er klassisk McCartney.

- Det er også et godt nummer, fordi det ligger et sted mellem ’Bløde Paul’ og ’Råbende Paul’. Han har jo ry for at være den bløde og pæne mand, men det passer ikke. Der er mange sange, hvor han skriger løs. Han har i øvrigt også spillet ’Nineteen Hundred And Eighty Five’ til sine koncerter i år.

- Selvom nogle af hans soloplader måske ikke er hans bedste, så er der bare musikere, der aldrig nogensinde kommer til at lave noget lignende. Hans bundniveau er virkelig højt! Og hvor 1990’erne måske var lidt tynde, så synes jeg, at han de seneste ti år er blevet markant bedre - han lyder stadig frisk og vital.

Facebook
Twitter