En flok gymnasieelever, en drøm om Woodstock og totalt kaos: Sådan startede Roskilde Festival

DR Kultur bringer her historien om, hvordan Roskilde Festival blev til. Historien er fortalt af personerne, der stod bag.

Roskilde Festival blev grundlagt i 1971 under navnet Sound Festival. (Foto: Benni "Billedbutik")

For 43 år siden drog tusindvis af unge for første gang mod Dyrskuepladsen uden for Roskilde for at deltage i en nystartet musikfestival.

Festivalen, der fandt sted d. 28. og 29. august 1971, var skabt af en lille håndfuld unge med to gymnasieelever i spidsen. De kaldte den for Sound Festival. I dag er festivalen Nordens største.

Her er fortællingen om, hvordan Roskilde Festival blev til, fortalt af dem, der var med til at skabe den.

Jesper Switzer var 18 år og formand for elevrådet på Roskilde Katedralskole, da han blev kontaktet af musikpromoteren Karl Fischer. Jesper kendte Karl Fischer gennem sit elevrådsarbejde med gymnasiefester, hvor bandsene ofte blev booket gennem Karl Fischer.

Jesper Switzer, arrangør af festivalen

- Karl Fischer ringede til mig og spurgte: "Skal vi ikke lave en todages udendørs festival i Roskilde til sommer?" Jeg var 18 år og boede hjemme hos min mor og far. Det lød spændende, syntes jeg. Jeg sagde, jeg ville tale med Mogens om det. Han var næstformand i elevrådet og havde lavet gymnasiefester sammen med mig.

Mogens Sandfær, arrangør af festivalen

- Jesper ringede til mig: "Karl har en vild idé," sagde han. "Vi skal lave en festival". Det var årets tilbud, tænkte jeg. Måske kunne vi nærme os Woodstockhimlen, som var den festival, vi alle sammen gik og drømte om at have været med til, men måtte nøjes med at se på film. Det var simpelthen for godt til at sige nej til.

Pierre Rørvig, arrangør af festivalen

- Jeg var formand for elevfestforeningen på Køge Gymnasium. Karl Fischer havde booket bands til vores fester og hev fat i mig. Vi var fire elever fra forskellige gymnasier, der blev ringet op af Karl Fischer. Han var den professionelle del af det, hvor vi elever mere var med til at inspirere og komme med idéer og deltage i selve arrangementet, sørge for logistikken. Vi var bare unge gymnasieelever.

- Det primære publikum skulle rekrutteres fra skolerne. Så vi solgte billetter til gymnasieeleverne. Derfor skulle han bruge os til at være med.

Jesper Switzer, arrangør

- Vi holdt et indledende møde med kommunen for at spørge om tilladelse til at afholde festivalen. Til mødet var brandmajor Grovesen og Niels Borchersen, der var vicekommunaldirektør. De virkede vældig imødekommende. De havde kun to krav: Der skulle være tre meter mellem alle telte, og så måtte der ikke spilles musik før klokken 14 søndag. Det var på grund af kirketiden, der skulle være ro og fred. Det var helt fint, sagde vi.

Mogens Sandfær, arrangør

- Miraklet var, at vi fik lov til at afholde festivalen. Her sad vi, et par meget langhårede, unge mennesker, overfor et par seniorembedsmænd og ville lave en festival med tusindvis af mennesker. Men det lykkedes at sælge ideen.

- Havde aldrig valgt Dyrskuepladsen frivilligt

Jesper Switzer, arrangør

- Vi var enormt inspirerede af Woodstock. Nu kom den nye tid, nu skulle kærligheden blomstre, peace, love og understanding skulle på dagsordenen. Vi ville gerne skabe et nyt samfund. Ikke med festivalen i sig selv, men som led i en masse græsrodsaktivitet.

Mogens Sandfær, arrangør

- Det var først meningen, at vi skulle holde festivalen ved en smuk vig ud til Roskilde Fjord. Der var nogle bygninger, hvor de danske gymnastikforeninger holdt årlige sommertræf. Men da lejrlederens kone fandt ud af, hvad det var for et publikum, der skulle bebo deres fine gymnastikcenter, aflyste de.

Jesper Switzer, arrangør

- Konen blev betænkelig ved at indbyde sådan nogle langhårede hippier, der måske også var bøsser. Så vi fik en tilbagemelding om, at man alligevel ikke kunne lægge arealet til rådighed, og det ærgrede os.

- Vi havde allerede trykt billetterne. Og der stod Roskilde Fjord på billetterne. Men det var der jo ikke noget at gøre ved, de blev ikke lavet om.

Vagn Smidt Pedersen, lejrleder ved Borrevejle Vig 1960-1975, afviste at lægge areal til festivalen

- Vi afviste at huse festivalen, for vi var bange for, at det ville tromle hele vores sted ned. Der var en lokal politimand, der sagde: "Vagn, det skal du ikke gå med til, for det vil ødelægge jeres lejr". Min kone var heller ikke så vild med ideen.

- Det normale publikum på centeret kom fra gymnastikforeninger og skoler fra hele landet. Vi havde også nogle evangeliske kredse fra Tyskland, der kom på besøg. Det var helt allright.

- Det var vores indtryk, at de unge på festivalen gik lidt for meget op i, hvor mange øl, de kunne drikke. Det var vi lidt betænkelige ved. Det var ikke fordi, de var langhårede, men vi var bange for, at vores renommé skulle blive ødelagt, hvis det kom til at flyde for meget med flasker og chips.

Mogens Sandfær, arrangør

- Vi endte med at acceptere at holde festivalen på den kedsommelige, nyanlagte dyrskueplads på den anden side af motorvejen i stedet for ved den smukke vig. Da vi så Dyrskuepladsen, var vi stærkt deprimerede. Den havde vi aldrig valgt frivilligt.

- Fuldstændig idiotisk

Poul Bruun, daværende producer for Gasolin, ansvarlig for festivalplakaten og konsulent ved bandbooking

- Jeg arbejdede for pladeselskabet CBS, da Karl Fischer henvendte sig til mig om, at han ville lave en festival. Jeg kendte ham egentlig ikke. På det tidspunkt havde jeg måske bare drukket en bajer med ham. Men jeg syntes, at det lød vanvittigt, for jeg mente ikke, at han havde forstand på festivaler. Jeg syntes heller ikke, at han havde en skid forstand på musik - men det var jo ikke mine penge.

- På det tidspunkt var vi i gang med at indspille Gasolins debutplade. Jeg sagde til ham, at jeg kun ville hjælpe ham med at vælge bands og lave plakaten, hvis Gasolin måtte spille på festivalen. Han havde ikke noget valg. Så jeg kom til at stå for at lave plakaten og hjalp ham med at udvælge bands.

Franz Beckerlee, guitarist i Gasolin, optrådte på festivalen

- Vi fik aldrig at vide, at vi kom på plakaten på den måde. Det lod Poul ikke gå videre til os.

Jesper Switzer, arrangør

- Vi overtog Dyrskuepladsen, lidt over en uge før festivalen startede. Vi var en 15-20 stykker, der byggede det hele op.

Andrew John, folkemusiker og medarrangør

- Vi havde ikke råd til at få en scene stillet op. Så vi fik et scenestillads kørt til pladsen, og så måtte jeg og én anden samle det. Det var fuldstændig idiotisk. Vi havde slet ikke styr på det. Det var sindssygt varmt vejr, så vi tænkte slet ikke på, hvordan det ville blive, når det regnede. Vi hev et par presenninger over scenen. Så var der da noget overdækning, tænkte vi.

Folk hoppede over hegnene

Jesper Switzer, arrangør

- Da festivalen åbnede klokken 10.00 lørdag 28. august, begyndte der at komme folk. Rigtig mange. Vi havde regnet med, at der ville komme en 4.000 gæster, men der kom i hvert fald 12.000. Folk gad ikke gå igennem hovedindgangen. De ville ikke betale, men hoppede over hegnene. "Shit", tænkte jeg. "Nu går det det da helt i kage".

Der kom flere gæster på festivalen, end arrangørerne havde regnet med. (Foto: Benni "Billedbutik")

John Christiansen, gæst på festivalen

- Jeg plankede rækværket sammen med et par venner. Vi har været en 15-16 år gamle. Der var hegnsvagter også dengang, men der var kun en ældre herre, og ham kunne vi snildt løbe fra. Vi havde ikke råd til at tage på festival, så vi måtte bare hoppe over hegnet.

Jesper Switzer, arrangør

- Som timerne gik op ad formiddagen, kunne vi godt se, at hold da op, der var run på det her. Mange forsøgte at klatre over hegnene, og vi var kun en lille håndfuld arrangører og medarbejdere. Vi kunne ikke få dem til at lade være. Så vi ringede til min lillebror, der var med i en walkietalkie-klub og spurgte, om klubben ikke kunne komme herud og være vagt. Han var 12 år på det tidspunkt. De kom derud, og nogle af dem havde endda hunde med. De syntes bare, at det var fedt. Men folk blev nu alligevel ved med at hoppe over hegnet.

Andrew John, folkemusiker og medarrangør

- Vi var alle sammen lidt naive. Jeg gik op til folk, der hoppede over hegnet og sagde: "Kan I ikke være lidt mere solidariske?" Men de var fuldstændig ligeglade. Dengang troede vi, at vi alle sammen var idealister.

Jesper Switzer, arrangør

- Mad og toiletforhold kunne slet ikke følge med. Toiletterne kunne slet ikke absorbere så mange mennesker. Der var heller ikke mad nok til så mange. Vi måtte ringe til den lokale frugt- og grønthandler og spørge, om de ikke kunne komme med en lastbil med en masse frugt.

John Christiansen, gæst på festivalen

- Jeg kan slet ikke huske toiletter på den festival. Vi pissede jo bare op ad hegnet eller under scenen.

Vagn Smidt Pedersen, lejrleder ved Borrevejle Vig 1960-1975, afviste at lægge areal til festivalen

- Vi kunne læse i aviserne, at der var lidt for meget spiritus med i spillet på festivalen. Og at arrangørerne ikke var voksne nok. Så sagde vi til hinanden, at det var godt, vi ikke lagde navn til den festival. De penge, det ville have givet os, dem ville vi hellere have undværet.

Ekstrem regn

Jesper Switzer, arrangør

- I løbet af lørdagen begyndte det at regne. En kraftig, kraftig bygeregn. Det kan udvikle sig katastrofalt, det her, tænkte jeg. For scenerne kunne bryde sammen - vi havde slet ikke taget højde for, at vandet ikke kunne løbe naturligt væk.

Andrew John, folkemusiker og medarrangør

- Regnen var ekstrem. Det kunne ikke have været dårligere vejr. Det var konstant regn i flere timer, og da vi hev presenningerne over scenen, lavede vi afstand mellem dem. Så det var et helt elendigt design, jeg stod bag. Presenningerne blev fyldt med vand, og når vi skubbede vandet ned, væltede der vand over scenen og instrumenterne. Det amerikanske band Grease Band nægtede at gå på scenen, før det holdt op med at regne.

Jesper Switzer, arrangør

- Jeg indså, at jeg ikke kunne styre noget som helst på det tidspunkt. Så mange mennesker reagerer spontant - forget it - der var ingen kontrol overhovedet.

Troels Jensen, forsanger, guitarist og pianist i bandet Delta Blues Band, der optrådte på festivalen

- Jeg husker, at vi kom, og det pis-øs-regnede. Det stod ned i stænger simpelthen! Vi skulle spille ved 23-24-tiden den dag. Vi kom der om aftenen i regnen, og der stod 400-500 mennesker derude. Et band, der skulle spille efter os, fik sig så smyget ind på scenen før os. De valgte at holde to timers lydprøve. Det var ret heavy.

- Det endte med, at vi kom på ved 4-5-tiden om morgenen lige i solopgangen med den knaldrøde sol lige i ansigterne på os. Regnen var holdt op. Der var 200-300 mennesker tilbage, og så spillede vi en god koncert. Det var fantastisk!

Gasolin var ingen succes

Povl Dissing, musiker, optrådte på festivalen

- Festivalen var meget hyggeligt lavet, kan jeg huske. Det var nede på Dyrskuepladsen, hvor man havde bygget scenen op i forbindelse med de her tilskuerpladser, der var. Jeg syntes, at det var fedt at være med, når der nu var festival.

Andrew John, folkemusiker og medarrangør

- Det var så godt som umuligt at høre musikken. Vi havde fire højttalere, der i alt var på 200 watt. Det var helt, helt utroligt så lidt lyd, der var. Da jeg spillede, sad jeg oppe på scenen med en akustisk guitar og så en mikrofon på guitaren og på mig. Og jeg er 100 procent sikker på, at der ikke var nogen, der kunne høre mig overhovedet.

Povl Dissing, musiker

- Det var meget åbent og hyggeligt at være der. Jeg kunne køre helt ind til backstageområdet bag scenen, hvor vi skulle spille, i min bil. Det var slet ikke gennemorganiseret overhovedet. Men jeg syntes bare, at det var fedt at være med. Jeg sang nogle sange sammen med Burnin Red Ivanhoe, og så kørte jeg igen, fordi jeg skulle noget andet.

John Christiansen, gæst på festivalen

- Jeg kan huske, at vi lå under scenen med tøserne. Det var meget begrænset, hvor mange mennesker, der var på pladsen. De forskellige bands kom i en gammel folkevognsboble, og så spillede de bare.

- Vi lå der under scenen og småkyssede og hørte Gasolin. Jeg kan huske, at når vi skulle ud og nasse nogle øl fra ældre bekendte - det skulle vi jo, for vi havde hverken penge til entré eller øl - så stod der rimeligt pakket med mennesker foran scenen.

Franz Beckerlee, guitarist i Gasolin

- Vi var på vej frem i Gasolin, og vi tænkte, at koncerten på Dyrskuepladsen var et af trappetrinene videre opad.

- Koncerten gik udmærket, og folk tog pænt imod os. Der var et enormt fællesskab på festivalen, der var enormt intenst. Alle var glade og venligt stemte mod hinanden.Flere dansede rundt for at udtrykke deres begejstring og glæde her og nu. Smilede til hinanden og røg med på noget fræk tobak.

Poul Bruun, daværende producer for Gasolin, ansvarlig for festivalplakaten og konsulent ved bandbooking

- For at være helt ærlig, så var det ikke nogen stor succes med Gasolin på festivalen. Folk kendte dem jo ikke og kunne derfor ikke lide dem.

Katastrofen

Jesper Switzer, arrangør

- Da festivalen var slut, var der meget oprydningsarbejde. Der var smadrede ølflasker over det hele, og det var fuldstændig uoverskueligt. Vi prøvede at gøre rent en lille uge med en håndfuld bagstive hippievenner. Spejderne kom også og hjalp. Men vi måtte give op.

Mogens Sandfær, arrangør

- Jeg holdt et møde med vicekommunaldirektør Borchersen og Landboforeningens bestyrelse. De skulle godkende, at pladsen var afleveret i ryddelig og ordentlig stand. Vi skridtede rundt, og selvom bønder ikke bliver chokerede, så kan de godt blive utilfredse. Det var de.

- Særlig slemt blev det, da vi nåede til en forevisningsring, som præmietyre normalt blev trukket rundt i. Der var glasskår i græsset. Det chokerede dem næsten. De fremmanede et billede af Sjællands bedste tyr, der blev trukket rundt i ringen - og fik glasskår op i klovene. Det var næsten en skæbne, der var værre, end at Danmark gik i havet igen. Det kunne simpelthen ikke blive værre for en dyrskueansvarlig end det billede.

- Derfor gik vi med til, at der måtte sættes maskiner ind, som kunne feje glasskårene op.

Jesper Switzer, arrangør

- De sendte så en mand og maskiner og snuppede vores depositum på 15.000, så kassen var tom. Regningerne, der kom efterfølgende, måtte Mogens og jeg betale med vores familiers hjælp.

Mogens Sandfær, arrangør

- Jeg var 17 år og havde skrevet under på hvad som helst - blandt andet en masse regninger. Det kom mig til skade nu. Indtil festivalen havde jeg været meget sparsommelig, og alle mine sommerferiers arbejdsindsats var i banken. Så regningerne blev betalt af de penge og mine lommepenge, og så fik jeg også lidt hjælp fra mine forældre. Dér lærte jeg, at opsparing ikke kan svare sig.

Der kom flere gæster på festivalen, end arrangørerne havde regnet med. (Foto: Benni "Billedbutik")

Ingen guldgrube

Andrew John, folkemusiker og medarrangør

- Da festivalen er færdig, sad jeg på et motelværelse sammen med Karl Fischer. Karl havde en bunke penge. Han skyldte mig nogle penge for nogle koncerter, jeg havde spillet i månederne op til festivalen for at skaffe penge til den. Dem ville jeg have, sagde jeg. Karl sagde, at han havde så mange, han skyldte penge, men det endte alligevel med, at jeg fik en del af det, jeg syntes, han skyldte mig. Jeg var virkelig ikke rig på det tidspunkt, og havde brug for pengene.

Pierre Rørvig, arrangør

- Rent økonomisk blev det ingen guldgrube overhovedet. Vi var til møde bagefter med Karl Fischer. Jeg kan huske, at han sagde, at det endte med at give underskud, så der var intet til elevforeningerne, og det var ellers vores gulerod for at være med. Jeg blev rigtig skuffet. Jeg kan lige så tydeligt huske, at han sad bag sit skrivebord, og der stod nogen gutter der ved hans side. Kort og lakonisk sagde han bare, at der ikke var noget overskud at dele ud af.

Mogens Sandfær, arrangør

- Jeg tog flere gange ind til Karl Fischer i København, hvor han drev et diskotek i månederne efter festivalen. Da jeg besøgte diskoteket kunne jeg se, at diskotekets højttalere bestod af dele af det lydanlæg, som var indkøbt til festivalen. "Kassen er tom", sagde han. Jeg måtte selv betale regningerne

- Jeg tog ind til diskoteket flere gange, men fik ikke andet ud af det end skuldertræk fra Karl. Sidste gang jeg tog derind, var diskoteket lukket og slukket. Karl var væk. Siden har jeg ikke kunnet opspore ham.

Jesper Switzer, arrangør

- Vi blev spurgt, om vi ville være med til at lave festivalen igen året efter. Det takkede vi nej til. Vi havde misset så meget skolegang.

Pierre Rørvig, arrangør

- Året efter blev jeg spurgt, om jeg ville være med som konsulent. Der var jeg med til et par møder omkring musikken, men jeg var ikke så meget involveret i selve afviklingen af festivalen, der i '72 kom til at hedde Fantasy.

Danmarks 5. største by

I år er alt udsolgt til Roskilde Festival, som regner med, at op mod 120.000 gæster tilbringer en uge på Dyrskuepladsen uden for domkirkebyen. Det gør festivalen til Danmarks 5. største by i den uge.

Det har ikke været muligt at få kontakt til promoteren Karl Fischer.

Facebook
Twitter