Gnags

Her kan du læse mere om Gnags og se arkivmateriale med bandet.

Gnagshttp://www.dr.dk/musik/kunstner/gnags/40108 er et dansk band, som er kendt for sange som 'Vilde kaniner', 'Mr. Swing King' og 'Slingrer ned ad Vestergade'.

Gruppen har eksisteret siden 1966 og har i løbet af årene været igennem adskillige udskiftninger blandt gruppens bandmedlemmer. Siden begyndelsen af 1970'erne har Peter A.G. Nielsen både ageret bandets forsanger og tekstforfatter.

Gennem tiden har bandet også gennemgået en del stilskift. Fra at spille folkemusikpræget rock med politisk indhold i 1970'erne har gruppen over tid udviklet en mere rytmisk musikstil inspireret af verdensmusikken og reggaen.

Gnags er det band, der har spillet flest gange på Roskilde Festivalen med sine 12 koncerter. Den seneste Gnags-koncert på Roskilde Festivalen blev afholdt i 1994.

Du kan lytte til musik med Gnags her.

Facebook
Twitter