Neil Young gav anmelderne gåsehud: En tre timers lektion i rock'n'roll

Flere anmeldere skælder ud på storsnakkende publikum, der ikke forstod hvor stor en koncert, de var vidne til.

  • Neil Young lagde ud med ’After the Gold Rush’ og sluttede tre timer senere af med en halv time lang udgave af ’Love and Only Love’. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
  • Politikens anmelder Kim Skotte skriver om Neil Young, at han "lignede en vrissen gammel svovlprædikant med kalkunhals og strithår så tørt som hø under medicinmandshatten, men stemmen og ånden var i forbløffende grad uberørt af tidens tand." (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
1 / 2

Regnen var lige stoppet, da en af årets absolutte hovednavne på Roskilde Festival gik stille og roligt ind og satte sig bag klaveret på Orange Scene og gik i gang.

Først 105 minutter inde i den tre timer lange koncert sagde 70-årige Neil Young noget.

- How ya' doing?

På sit fem besøg på Roskilde viste han publikum, at han ikke er nogen pleaser men en læremester i rock’n’roll. Og det er noget, der vækker respekt blandt anmelderne. Mest af alt hos Kim Skotte, der gav koncerten hele seks hjerter i Politiken.

Han skriver, at Neil Young ikke lod sig mærke med sin alder.

- Hænderne, der greb fat om guitaren, som en skovhugger fatter om en økse og som en erfaren elsker griber om en jomfru, var en gammel mands hænder. På den anden guitar så man en ung mands hænder.

- Unge hænder. Gamle hænder. Begge tog de fat. De smeltede sammen i en brådsø af guitarrock, som Roskilde sjældent har hørt magen til, og som Roskilde muligvis aldrig vil få at se og høre igen.

Skam jer, publikum!

Flere anmeldere mener, at publikum var idiotiske og ikke viste legenden den respekt, han fortjener. En af dem er Thomas Treo fra Ekstra Bladet, der skælder ud på publikum for at snakke for meget under den akustiske start på koncerten. Og i øvrigt var lyden alt for lav.

  • Stine Aksnes, 66: - Det var fantastisk. Men samtidig skal man ikke sammenligne pærer og æbler. Og sidste år så jeg Paul McCartne. Neil Young afleverer musikken og går igen, sådan er Paul McCartney ikke. (© (c) DR)
  • Søren Jens: - Det var en sløv start, men han sluttede rigtig godt af. (© (c) DR)
  • Kristian Hegelund, 32. - Helt overordnet er jeg virkelig godt tilfreds med det. Jeg hørte det i 2009, fordi min mor sagde jeg skulle. Siden har jeg hørt alle hans koncerter, han har spillet i Danmark. Og det er fantastisk, for han spiler mange hitsene. Højdepunktet var, da han spillede ’keep on rockin’ in the free world. (© (c) DR)
1 / 3

Under overskriften ’ Giganten knuste Roskildes idioti’ giver Thomas Treo fire stjerner og skriver:

- Jo bedre Young blev, desto flere publikummer forlod pladsen, og der var uværdigt få tilbage mod slutningen af det næsten tre timer lange sæt.

- Det virker simpelt hen som om, at selv voksne ikke længere har tålmodighed til at stå stille, med mindre der er nogen, som smider tøjet eller fortæller dårlige vittigheder. Og Roskildes unge stampublikum ville ikke ane, hvem Young var, hvis han væltede ind i deres tomandstelt.

Stor ros til bandet

BT’s anmelder Jan Eriksen er ligeledes begejstret for Neil Young og mindre begejstret for publikum. Han giver fem stjerner for ”en gåsehudsfremkaldende tre timer lang lektion i rock'n'roll american”. Men havde det ikke for publikums disrespekt, var det blevet til seks stjerner.

Derudover hylder han det fem mand høje band Promise of the Real. Uden dem ville det ”aldrig være blevet denne ubeskrivelige autentiske rock'n'roll-oplevelse”, skriver han.

- Et 100 pct. loyalt band uden i et eneste taktslag at være anonyme eller følgagtige.

- Trommeslageren med en cool, tilbagelænet, præcis timing og en bassist, der spillede med temperament, som ejede han matrikelnummeret til Youngs klassikere; 'Powderfinger', 'Western Hero', 'Vampire Blues', 'Country Home'.

Young og planeten

Soundvenue giver fire stjerner for ”en respektindgydende koncert”. Og roser Youngs engagement for moder jord.

- Der er formaninger om at redde planeten og passe godt på moder jord spredt rundt med løs hånd i Youngs værk, og ideen med at sætte disse sange fra fem årtier sammen til en helhed, er langt fra så frelst, som det lyder.

- Young prædiker ikke, han lægger sagen frem med det fineste våben en rockmusiker har: Den rasende energi og indignerede harme, der ligger i rockbesætningens grundkomponenter – bas, trommer og elektrisk guitar.

Sætliste

  1. 1

    After the Gold Rush

  2. 2

    Heart of Gold

  3. 3

    The Needle and the Damage Done

  4. 4

    Mother Earth (Natural Anthem)

  5. 5

    Out on the Weekend

  6. 6

    Unknown Legend

  7. 7

    Human Highway

  8. 8

    Someday

  9. 9

    Alabama

  10. 10

    Words (Between the Lines of Age)

  11. 11

    Winterlong

  12. 12

    Love to Burn

  13. 13

    Powderfinger

  14. 14

    Mansion on the Hill

  15. 15

    Western Hero

  16. 16

    Vampire Blues

  17. 17

    Country Home

  18. 18

    Everybody Knows This Is Nowhere

  19. 19

    Seed Justice

  20. 20

    Rockin' in the Free World

  21. 21

    Ekstranummer: Love and Only Love

Facebook
Twitter