Roskilde: Marie mister sit armbånd, hvis hun ikke har scoret inden fredag

Marie har fået en billet til Roskilde Festival af dr.dk’s ’Date mig ved første blik’. Men armbåndet bliver klippet, hvis hun ikke har fået en Roskilde-date inden fredag.

Marie har sagt ja til at få en Roskilde-billet på en betingelse: Hun skal have scoret en fyr inden fredag. Ellers bliver armbåndet klippet. (© dr)

Få en fyr til at flytte ind i dit telt inden fredag, ellers klipper vi dit armbånd.

Sådan lyder dr.dk’s udfordring til 24-årige Marie, som i disse dage har travlt med at date på Roskilde Festival.

Hun har fået et armbånd til årets festival på den betingelse, at hun skal date sig frem til en Roskilde-flirt, som inden fredag skal have overnattet i hendes telt. Hvis det ikke sker, så ryger saksen frem, og Maries armbånd bliver klippet.

Stadig intet hankøn i Maries telt

Udfordringen begyndte i går, og selv om Marie allerede har været på date, så er det endnu ikke lykkedes for hende, at hive en mand med hjem i teltet.

- Jeg har ikke fundet en endnu, men jeg satser på, at jeg finder en i dag, siger hun til dr.dk, som løbende følger hende under festivalen.

Hurtigt efter at datingræset gik i gang, gik en festivalfyr ellers i nettet. Efter råd fra et par, som blev gift på Roskilde sidste år, smuttede hun i går på date med Mads Peter, som havde inviteret hende med på bar.

Mads Peter er supersød

Men daten var ikke lang nok til, at Mads Peter kunne få en billet ind til Maries telt.

- Det gik rigtig fint, og han er supersød. Men jeg skal lige møde ham en gang til, så jeg lærer ham lidt bedre at kende. Der skal lige mere end en halv time på date til, at jeg inviterer ham med ind i teltet, siger Marie, som dog også er ved at mærke alvoren ved udfordringen.

- Jeg føler mig lidt presset over det, siger hun.

Derfor venter der i dag endnu en date med Mads Peter for at se, om det er ham, der skal redde Maries armbånd.

Spiller på flere heste

Men hvorfor nøjes med én date, hvis tiden er imod en, og armbåndet risikerer at ryge i løbet af det næste døgns tid?

Derfor forsøgte Marie, mens dr.dk fulgte hende via livestream, at inviterer flere fyre med på date. Blandt andet venter en date med Bjarni i aften.

Derudover tog Marie også fat i megafonen nede ved Roskilde Festivals egen badesø for at skaffe sig torsdagens tredje date.

Se, om det lykkedes for Marie at gafle en tredje date i videoen herunder.

Husk også at følge med i dateudfordringen på dr.dk/roskilde. Næste gang vi livestreamer fra udfordringen er i aften.

Facebook
Twitter