VIDEO Nyudklækkede studenter åbnede Pavilion scenen på årets Roskilde Festival

Drengene fra bandet Communions har haft travlt de sidste par uger, de har både spillet koncert på Roskilde Festival og så er de blevet studenter – i hvert fald to af dem.

Det danske band Communions udgav deres første EP i januar sidste år, og herefter er det gået stærkt for de fire unge drenge, som på kort tid har opnået stor succes især i udlandet.

Det er blevet til 30 koncerter på et år i både USA, England, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien - og i går kom turen så til årets Roskilde Festival.

Det er ikke første gang de spiller på Roskilde, sidste år gav de nemlig koncert på Roskildes Rising scene, som er en scene, hvor udvalgte upcomningsbands bliver inviteret til at spille. Og drengene har haft travlt siden da.

- Vi har udgivet en EP, vi har brugt meget tid i øvelokalet på at lave nye sange og udviklet os, siger Jacob, som er bassist i bandet.

- Jeg er blevet student, siger Mads, som blev student den 22. juni. Det var vildt, jeg drak 500 øl.

Se hele interviewet øverst i artiklen.