VIDEO Se Bikstok spille Cigar på Arena

Dancehallgruppen vendte tilbage til Roskilde med et brag af en koncert.

Du kender dem bedst som Bikstok Røgsystem - den danske gruppe bestående af Eagger, Blæs Bukki og Pharfar, der revolutionerede dancehallgenren i Danmark med hits som 'Cigar' og 'Fabrik', men som gik i opløsning i 2006.

I 2013 blev trioen så gendannet, og torsdag aften spillede de deres første koncert på Roskilde Festival siden bruddet.

De tre bandmedlemmer leverede en fest uden lige på festivalens næststørste scene Arena, og selvom anmelderne ærgrede sig over, at Bikstok ikke fik lov at indtage Orange - der var optaget af rockbandet Muse - så kvitterede de med gode anmeldelser.

Se Bikstok optræde med hittet 'Cigar' fra 2004 på Arena foran tusindvis af feststemte festivalgæster i videoen herover.

Facebook
Twitter