Rundstyk’: Årets ord er undskyld

Årets ord bliver brugt alt for lidt i det danske sprog, mener juryen bag kåringen. Selfie, kønskrans og ’En Allan’ måtte se sig slået.

Der var mere end 100 forslag til årets ord, men undskyld endte som vinderen. (© DR)

Det er ikke, fordi det er et svært ord at udtale.

Det består af to stavelser, otte bogstaver og er hverken et fremmedord eller ukendt for danskerne.

Alligevel kan årets danske ord i 2013 være svært at sige:

Undskyld.

Det er blandt andet på grund af problemerne med at få undskyld over læberne, at ordet er blevet kåret til årets ord af Sproglaboratoriet på P1 torsdag formiddag i samarbejde med blandt andet Dansk Sprognævn.

- Årets ord 2013 er lidt anderledes end de tidligere års vindere. Mange lyttere foreslog ordet til Sproglaboratoriet, fordi de synes, der har været særlig meget brug for at sige undskyld i 2013. Men samtidig ser det ud til, at det til trods for behovet ikke er blevet brugt lige så hyppigt som i de forgangne år. Man har beklaget og indrømmet fejl, måske, men det er ikke så tit, man har sagt undskyld, siger direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, til DR Kultur.

Ikke kun et politikerord

Det er især Lars Løkke Rasmussen, der har givet ordet undskyld en genoplivning, da han under et pressemøde i oktober flittigt beklagede, men aldrig undskyldte for sine rejser på 1. klasse som formand for GGGI.

Men det er ikke kun politikere, der bruger ordet for sjældent. Det mener Anne Middelboe Christensen, der er anmelder ved Information og en del af juryen, som kårede årets ord.

- Undskyld er ikke kun et politikerord. Det er et ord, vi formodentlig alle skulle bruge noget mere, så vi får ryddet misforståelser af vejen og renset tavler, så vi kan komme videre, siger hun til DR Kultur.

Usædvanligt mange navne foreslået

I alt blev mere end 100 ord foreslået som årets ord af lyttere af P1-programmet Sproglaboratoriet, og ord som selfie, whistleblower, stormturist og kønskrans var med i opløbet om at vinde titlen, selvom de til sidst måtte se sig slået.

Som noget nyt har der blandt forslagene i år været usædvanligt mange personnavne, blandt andet 'en Allan', 'en Lars Løkke' og 'en Vestager'.

- Det er meget smart, at man kan henvise til et navn, og så får den, der kender navnet og personen straks en klar forestilling om, hvad det drejer sig om. Men det er ofte ikke ord, der holder sig i sproget. De forsvinder jo efterhånden, som man glemmer sagerne, personerne er knyttet til, siger Sabine KirchMeier-Andersen.

Vi japper, når vi taler

Ifølge Anne Middelboe Chrisensen er det vigtigt for det danske sprog at fejre sig selv med en kåring af årets ord.

- Med årets ord får vi et fokus på sproget, og det er vildt vigtigt. Vi gør os ikke længere så omhyggelige med sproget, vi japper, når vi taler. Årets ord er en påmindelse om, at hvert enkelt ord har en stærk betydning, og at vi skal huske at bruge sproget og alt, hvad det kan, siger hun.

Juryen til at beslutte årets ord, bestod af direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, forfatteren Sissel-Jo Gazan og Anne Middelboe Christensen, der er anmelder ved Information og ordbutik-indehaver.

Det er femte år i træk, at Sproglaboratoriet kårer årets ord. Sidste år vandt stenalderkost, mens tidligere vindere blandt andet er lømmelpakke, vuvuzela og arabisk forår.

Du kan lytte til Sproglaboratoriets udsendelse om årets ord her.

Hvad mener du om årets ord? Skriv din mening her.

Facebook
Twitter