Rushdie er blevet til sir Salman

Salman Rushdie, den indisk fødte britiske forfatter, er blevet slået til ridder af den britiske dronning. Rushdie, der fik en religiøs dødsdom af præstestyret i Iran i 1989, anerkendes for sit omfattende forfatterskab.

Salman Rushdie, den indisk fødte britiske forfatter, er blevet blevet slået til ridder af den britiske dronning.

Rushdie har skrevet en stribe store romaner, og har modtaget adskillige af den engelsksprogede litterære verdens priser. Men han er ikke mindst kendt verden over som manden der skrev "De sataniske vers", bogen der indbragte ham en dødsdom fra Irans åndelige leder, ayatollah Khomeini, i 1989.

Den religiøse dødsdom - fatwaen - tvang Rushdie til at gå under jorden og leve med massiv beskyttelse i ti år.

Kritik af Blair

Rushdie er nu blevet gjort til ridder - sir Salman - for sit bidrag til litteraturen.

- Det er forstemmende at Tony Blair, blandt andre, har været så tilbageholdende med at blive set med Rushdie, og her kommer han så og får et ridderslag af dronningen, siger John Sutherland, professor i litteratur.

Ryan Giggs også hædret

Sangeren Joe Cocker, CNN-udenrigskorresponten Christiane Amanpour, forfatteren Barara Taylor, og fodboldspilleren Ryan Giggs er også blevet hædret af den britiske trone.

Facebook
Twitter