Så er der gåsehud! Søs Fenger synger rørende udgave af sit kæmpehit

Se alle højdepunkterne fra Danmarks Indsamlingen 2019.

Søs Fenger var én af de artister, der stod på scenen ved da Danmarks Indsamlingen 2019 lørdag aften løb over skærmen.

Det er over 20 år siden, at Søs Fenger udgav nummeret 'Inderst inde'.

Men selvom sangen efterhånden har en del år på bagen, formår den melankolske ballade fra 1997 stadig at ramme folk lige i hjertekulen.

Det beviste Søs Fenger, da hun lørdag aften på smukkeste vis fremførte nummeret live ved Danmarks Indsamlingen 2019.

Se hendes optræden og fire andre højdepunkter fra Danmarks Indsamlingen 2019:

1

Søs Fenger

Selvom det herhjemme er Søs Fenger, vi forbinder det smukke nummer med, så er den originale udgave faktisk på svensk. Den blev udgivet i 1994 under titlen 'Under Ytan' af den svenske sanger Uno Svenningsen.

2

Mads Langer

Mads Langer gik på scenen i Musikkens Hus i Aalborg – blot bevæbnet med en guitar – og fremførte en akustisk og rørende udgave af sin seneste single 'Mellem linjerne'.

3

Nicklas Sahl

Årets indsamling har fokus på alle verdens udsatte piger, og netop dem sang det unge poptalent en sang til.

Med fløjlsblød røst leverede han et cover af John Mayer-nummeret 'Daugthers'.

4

Burhan G

'Pas på pigerne' sang Burhan G, da han gik på scenen ved Danmarks Indsamlingen 2019.

Her fremførte den 36-årige sanger sit nummer af samme navn for at støtte op om den gode sag. Se hans optræden i videoen herover.

5

Oh Land

- En stærk kvinde, der ikke er bange for at sige sin mening.

Sådan blev sangerinden Oh Land introduceret, da hun gik på scenen med nummeret 'Human Error' ved årets udgave af Danmarks Indsamling.

Se den X Factor-aktuelle sangerinde fremføre den smukke ballade i videoen herover.

6

Mika og Tobias

Duoen Mika og Tobias, der sidste år stormede til tops med deres virale Youtube-hit 'Ikke Mere Mælk', havde til anledningen af årets indsamlingsshow komponeret en ny ørehænger. Se den skøre musikvideo herover.

I alt blev der samlet 71.708.044 millioner kroner ved Danmarks Indsamlingen 2019.

Se øjeblikket, hvor det endelige resultat blev gjort op herunder:

Facebook
Twitter