Sådan har du aldrig set København før: Christian spiller golf midt på mennesketomme gader

To danske filmfolk leger med nye muligheder i et København støvsuget for liv.

Hvordan ser landets hovedstad ud helt uden mennesker?

Uden en eneste cyklist, bilist, løber eller hundelufter i miles omkreds?

Det viser filmfolkene Nikolaj Trane Karstenberg og Christian Heldbo Wienberg i deres 4 minutter lange film 'Covidhagen', der kan ses på YouTube.

Det er ikke første gang, der vises billeder af en menneskeforladt storby under coronakrisen. Men hvor fotografier af eksempelvis øde gader eller lufthavne, der står som frosset i is, godt kan give én gysende myrekryb, så er tanken bag filmen 'Covidhagen' at "sætte et smil på vores læber" ifølge mændene bag.

Selvom gaderne i hovedstaden har været

exceptionelt
øde under nedlukningen af landet, har byen dog ikke været helt ligeså mennesketom, som filmen viser.

- Vi har efterfølgende fjernet de få biler eller mennesker, der var i gadebilledet. Så filmen er altså ikke et dokumentaristisk billede af København, understreger Christian Heldbo Wienberg, som i samme åndedrag tilføjer, at filmen dog aldrig kunne være lavet, hvis det ikke havde været for nedlukningen af landet.

Se billederne af den mennesketomme hovedstad her:

  • - Mange af dronebillederne af København under coronakrisen er enormt dystopiske. Vi ville gerne give folk et smil på læben i en tid, hvor der ikke er så meget at smile af, forklarer Christian Heldbo Wienberg om kortfilmen, hvor Laidback-hittet 'Sunshine Reggae' sørger for den gode stemning hele filmen igennem. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    1 / 11
  • Ordensmagten var ikke nogen udfordring i optagelserne. Politiet stoppede dog de to instruktører flere gange undervejs, men blot for at spørge interesseret ind til, hvad de lavede. - Da vi projekterede film op på Nationalbankens facade klokken lort en hverdagsaften, kom politiet for at høre, hvad fanden vi havde gang i, griner Christian Heldbo Wienberg. - Hvis vi lovede dem, at vi ikke sprængte banken i luften, så var der dog ikke noget problem. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    2 / 11
  • Den største udfordring under optagelserne viste sig i stedet at være at få styr på tilladelserne til at optage med drone: - Der er en masser restriktioner. Man må eksempelvis ikke flyve henover ambassader, forklarer Christian Heldbo Wienberg. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    3 / 11
  • Her ses én af landets mest travle stationer, Nørreport Station. Hvor busser, metroer og tog normalt skaber en trafikal myretue af travle passagerer, viser 'Covidhagen' en udgave støvsuget for liv. På nær altså filmens hovedperson, der i øvrigt spilles af Christian Heldbo Wienberg selv. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    4 / 11
  • - For et par år siden havde vi en idé om at lave nogle optagelser af et mennesketomt København. Og selvom man rent teknisk kan fjerne både folk og biler fra billeder, så blev det for svært, når der var tale om film. Så vi skrinlagde projektet, fortæller Christian Heldbo Wienberg, der altså fik mulighed for at genbesøge idéen, da landet lukkede ned. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    5 / 11
  • Filmen er blevet optaget på otte dage fordelt mellem 12. marts og frem til maj. Wienberg og Karstenberg skulle altså ikke bruge meget betænkningstid efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde 11. marts, før de startede optagelserne. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    6 / 11
  • Under indspilningerne har de to filmfolk og venner bag 'Covidhagen' blandt andet spillet golf på Kongens Nytorv. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    7 / 11
  • Og her spiller Christian Heldbo Wienberg squash på Hovedbanegården. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    8 / 11
  • Dronning Louises bro ved søerne i København er blandt de steder, hvor politiet stadig er særligt på vagt. Her skal der nemlig normalt ikke mange minutters solskin til, før særligt byens sol- og ølhungrende studerende søger mod broens bænke i hobetal. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    9 / 11
  • Der plejer at være en skøn blanding af pølsevognsgæster, kinesiske turister og nygifte par på pladsen foran Københavns Rådhus. I 'Covidhagen' er der kun Christian Heldbo Wienberg. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    10 / 11
  • Mens filmens (og byens) eneste medvirkende sidder på toppen af København og meget passende nyder en øl af mærket Corona, går solen langsomt ned over en tom by. (Foto: Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg © Nikolaj Trane Karstenberg & Christian Heldbo Wienberg)
    11 / 11
Facebook
Twitter