Satiretegnere er bange: Selvcensur er taget til efter angreb på Krudttønden

Selvcensuren blandt satiretegnere i Danmark er vokset et halvt år efter terrorangrebet i København, vurderer forsker

Gerningsmanden skød og dræbte en, da han i februar angreb ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. (Foto: Mathias Øgendal)

Lydene af skud kunne høres 28 gange, da Omar Abdel Hamid El-Hussein i februar angreb og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor satiretegnere var samlet til debatmøde om kunst, blasfemi og ytringsfrihed.

Det er nu et halvt år siden.

Men ekkoerne fra skuddene kan stadig høres blandt satiretegnere i Danmark, mener Dennis Meyhoff Brink, der er satireforsker og ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, og som var med til debatmødet.

Han mener, at satiretegnere i stigende grad udøver selvcensur og dermed ikke tør tegne frit.

- Jeg kender mange satiretegnere, men jeg kender ikke nogen, der vil tegne Muhammed. Man er blevet mindet om, hvor farligt det er, og hvilke konsekvenser det kan have, siger Dennis Meyhoff Brink.

Den svenske Muhammedtegner, Lars Vilks var også med til debatmødet i Krudttønden, men har siden hen oplevet ikke at blive inviteret til arrangementer. Han skulle have været til en koreansk kunstfestival, men efter angrebet i Krudttønden fik han at vide, at han var uønsket, fordi det var for farligt, fortæller Dennis Meyhoff Brink.

Tegnere tør ikke male Muhammed

Ifølge Dennis Meyhoff Brink er der mange forskellige holdninger blandt satiretegnere omkring selvcensur. Der er nogen, der under ingen omstændigheder ville tegne Muhammed-tegninger, fordi de synes, at det er forfølgelse af muslimer og ikke bare kritik af religion.

- Men der er mange, der synes, at det burde være sådan, at man kan gøre grin med Muhammed som autoritet ligesom mange andre, men som ikke tør, fordi det simpelthen er for farligt. De har ikke lyst til at blive skudt eller til at leve med alle mulige sikkerhedsfolk, siger han.

Selvom selvcensuren er blevet debatteret flittigt siden angrebet, er det noget, tegnere har kæmpet med i mange år. Og kampen bliver ikke lettere, når aviserne ikke trykker eksempelvis Lars Vilks tegninger, mener Dennis Meyhoff Brink.

Jyllands-Posten, der ellers tidligere har haft Muhammed-tegninger i deres avis, valgte ikke at genoptrykke tegninger efter Charlie Hebdo-angrebet.

- Jo flere, der vælger ikke at trykke dem, desto mere kan dem, der truer til denne selvcensur, bogføre til en succes. De vinder større og større terræn på den måde. Hvis der var flere, der gjorde det, var det sværere at gøre modstand imod det, mener han.

Alle autoriteter skal kunne kritiseres

Og det kan være dårligt for samfundet, hvis autoriteter er hævet over kritik, mener Dennis Meyhoff Brink.

- Muhammed mener at vide, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Og når sådan nogen autoriteter bliver hævet over kritik, så bliver det usundt for samfundet, siger han.

I stedet mener han, at man skal kunne tale frit om alle autoriteter.

- Jeg tror, at det er sundere, at de indimellem bliver hevet ned af deres piedestal, fordi vi dermed får et mere ligeværdigt forhold til autoriteterne og kan forholde os mere frit til dem.

Dennis Meyhoff Brink tror ikke, at tendens om mere selvcensur kommer til at vende lige med det samme. Tværtimod.

- Jeg tror helt sikkert, at det bliver en lang kamp. Hele grobunden for konflikten er ikke anderledes i dag, end den var for et halvt år siden. Jeg tror, det er noget, vi kommer til at kæmpe med i meget, meget lang tid, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter