Schlager-dronning regerer i Horsens

I 13 måneder har der været udsolgt til aftenens koncert i Horsens med den tyske schlager-dronning Helene Fischer.

Glem U2, Robbie Williams og Rolling Stones.

Der meldes totalt udsolgt, når den tyske schlagerdronning Helene Fischer i aften går på scenen i Forum Horsens.

Og det har der været længe, fortæller koncertarrangør Frank Panduro:

- Der har ikke været billetter de sidste 13 måneder. Der har været en vældig interesse omkring koncerten, siger Frank Panduro, som ellers er kendt for at hente rocknavne som U2, Madonna og andre store navne til Horsens.

Millionsalg

Men et er altså ikke kun store rock- og popnavbne, der trækker publikum til Horsens.

Den 26-årige Helene Fischer har solgt to millioner cd´er og er en af de tysk-sprogede sangere, der for alvor har fået tag i det danske publikum sammen med navne som Hansi Hinterseer og Semino Rossi.

En af dem, der har været så heldig at få billet til koncerten med Helene Fischer, er 67-årige Poul Abildgaard. Han siger om sin interesse for sangerinden:

- Jeg startede med frimærker, men opdagede så Helene. Hun er smuk og så synger hun så dejligt.

Koncerten med Helene Fischer er den første i en række af tyske koncerter i Forum Horsens.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk