Se det smukke øjeblik: The Minds of 99 genoplever magisk koncert

Det ikoniske danske band genoplevede deres store øjeblik på Roskilde Festival i år.

'Dagen er bare til besvær. Min ven, du står op, men hva' ska' du nu her? Er du bang' for, du bare gør den værre?'

Der var mere fællessang end optræden over nummeret, da The Minds of 99 spillede 'Solkongen' på Roskilde Festival i sommer.

Bandet selv husker det som et magisk øjeblik, og med klip fra festival-koncerten på en storskærm, sang de nummeret i DR Koncerthuset i forbindelse med optagelserne til showet 'Året, der gik' om det forgangne år.

For The Minds of 99 var årets højdepunkt netop, da bandet for første gang spillede på Orange Scene under Roskilde Festival.

- Det er med længder den største scene, man kan stå på i Danmark, lyder det fra bandets forsanger, Niels Brandt.

- Jeg er kommet på Roskilde Festival, siden jeg var 14 år. Det, den scene betyder for mig personligt, blandet med hvad den betyder for alle de mennesker, gør, at der er en kæmpe ærefrygt forbundet med Orange Scene, siger han.

Se det rørende øjeblik i videoen øverst i artiklen.

Se hele programmet 'Året, der gik' på DR TV her.

Facebook
Twitter