Se kortfilmen: Brødrene Olsens amerikanske eventyr

To unge filmskabere tager i kortfilmen "Fly On The Wings of Love" Noller og Jørgen Olsen tilbage til 1970'erne i en livsbekræftende stemnings-film om kærligheden til musikken, brødre og kvinder.

- Jalousien om, hvem der har skrevet de bedste sange, og de ting, som kommer ind, og som man kæmper om som brødre, siger Niels "Noller" Olsen. (© DR)

To unge, danske skuespillere og instruktører står bag den seneste uges mest populære kortfilm på internettet. Over 200.000 har foreløbig set "Fly On The Wings Of Love", som er instrueret og spillet af Allan Hyde og Aske Bang.

Kortfilmen er et roadtrip i 70'ernes Californien, hvor den unge udgave af Brødrene Olsen vælter sig i damer og stoffer.

Se filmen her

Men det hele er det pure opspind og dog. For det er Brødrene Olsens mange sange, der har været inspirationen.

- Filmen er skrevet udfra den inspiration, vi har fået fra at høre de sange. Kombineret med vores fantasi. Fordi sangene er historien, fortæller Aske Bang til DR Nyheder.

Brødrene Olsen er begejstrede

I dag så Brødrene Olsen filmen sammen med de to filmskabere, og de både skreg af grin og blev rørte over filmen. Selvom filmen er opspind så minder den alligevel om deres eget liv.

- Jalousien om, hvem der har skrevet de bedste sange, og de ting, som kommer ind, og som man kæmper om som brødre, siger Niels "Noller" Olsen.

Du kan se kortfilmen "Fly On The Wings Of Love" gratis her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk