(Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)

Sebastian blev fuldstændig paf over sin morfars historie. Nu tager han sit liv op til overvejelse hver dag

Morfarens livshistorie har inspireret koreografen Sebastian Kloborg til nyt stykke. I aften bliver han hædret af kronprinsparret.

Det var to år siden, Sebastian Kloborgs mormor var gået bort.

Den 34-årige balletdanser og -koreograf var på besøg til en kop kaffe hos sin morfar, da enkemanden ud af det blå sagde en sætning, der mejslede sig ind i Sebastian Kloborgs bevidsthed:

- Jeg skulle have gået med hende op.

- Min morfar talte om en kvinde, han havde mødt for længe siden. Måske 50 år tidligere. På det tidspunkt havde mine bedsteforældre fået børn sammen. Men der var åbenbart den her fristelse, han ikke havde forfulgt, som stadig nagede ham her et halvt liv senere.

- Jeg var fuldstændig paf. Jeg tror, der var meget, han fortrød, han ikke havde gjort. Det satte virkelig tanker i gang. Det har gjort, at jeg tager mit liv op til revision hver eneste dag, siger Sebastian Kloborg.

Morfarens livshistorie har inspireret Sebastian Kloborg til sin seneste balletkoreografi, 'Allerede Nat', der lige nu er aktuel på Det Kongelige Teater. Et stykke, der blandt andet handler om lyst og instinkt.

- Jeg vil gerne finde ind til bagsiden af mennesket, siger Sebastian Kloborg.

Nu har hans interesse i menneskets skyggeside - kombineret med hans balletkundskaber - sikret ham en af dansk kulturlivs fornemmeste priser; Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris, der bliver uddelt lørdag aften.

Sebastian Kloborg får tildelt prisen med den begrundelse, at han fortæller rørende livshistorier uden ord, men kun med kroppe som redskaber. Og at hans tilgang til koreografien er progressiv og eksperimenterende.

Vi har fulgt Sebastian Kloborg under opsætningen af stykket 'Allerede Nat' og mødt ham til et interview om blandt andet utålmodighed, forsmag på alderdom, danskernes frygt for ballet og det ansvar, der hører med til at få hæder og scenetid.

  • Vi møder Sebastian Kloborg i en træningssal på Det Kongelige Teater, hvor han instruerer de to hovedrolleindehavere i stykket 'Allerede Nat'. Helt "tørt og teknisk" er ballet "den optimale placering af kroppe i tid og rum", forklarer Kloborg. - Det handler om, hvordan man bærer kroppen. Hvad er ens holdning? Hvad siger det om en karakter? Bare det at dreje hovedet en smule kan ændre alt, hvad kroppen fortæller, siger han. Derfor er det en detaljens kunst at koreografere ballet, og tålmodighed er en dyd. En dyd, Sebastian Kloborg ikke altid besidder. - Det er slet ikke dansernes skyld. Men fordi jeg har en klar idé om, hvor jeg gerne vil hen, kan jeg måske have en tendens til at være sådan lidt "her er en bog, lær den lige udenad". Min hjerne raser af sted, så nogle gange skal jeg måske lige træde lidt tilbage og være bedre til at give dem tid, siger Sebastian Kloborg. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    1 / 9
  • Andre gange skal Sebastian Kloborg træde frem. Som for eksempel når det skal demonstreres, præcis hvordan han ønsker, at et benløft skal se ud. Selvom Sebastian Kloborg modtager Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris for sit arbejde som koreograf, danser han stadig. Han træner hver dag, og han danser også med i stykker, som andre koreograferer. Men med sine 34 år har han kun fem-seks år tilbage som udøvende danser. Og Sebastian Kloborg kan da også godt mærke, at formen og smidigheden ikke er helt, hvad den har været. - Til morgentræningen i dag kæmpede jeg med min krop under øvelser, jeg tidligere kunne lave uden overhovedet at tænke over det. Så slog det mig, at det her er en forsmag på alderdommen. Hvis det en dag bliver lige så svært at gå op ad en trappe, som det er at få sin krop ud i de her positioner nu. Shit mand, det er skræmmende, siger Sebastian Kloborg. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    2 / 9
  • Det har nok altid ligget i kortene, at Sebastian Kloborg skulle gå scenekunstens vej. Begge hans forældre arbejdede på Det Kongelige Teater, og hans far, balletdanseren Frank Andersen, var sågar balletmester. Derfor tilbragte Sebastian Kloborg mange timer på Det Kongelige Teater som barn. - Noget af det, jeg husker allerklarest, var at se min far stå i kulissen og sige "pøj pøj" til danserne, lige inden tæppet gik op. For så bagefter at gå ud til publikum og se de samme mennesker, som lige havde været helt almindelige mennesker bag tæppet, være i karakter på scenen. Det har altid været helt vildt fascinerende for mig. Det lyder banalt, men magien, i at man kan træde ind i en karakter, har altid draget mig, og jeg får stadig den samme følelse, når vi laver forestillinger i dag. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    3 / 9
  • Måske netop fordi det virkede så oplagt, at Sebastian Kloborg skulle gå i sine forældres fodspor, nægtede han det i en årrække. I stedet var han optaget af sport og gik både til tennis, svømning og håndbold. Men som 13-årig besluttede han alligevel at give balletten et skud. - I balletverdenen er det en sen alder at begynde i. Jeg var bagefter mine jævnaldrende og begyndte på et hold med dansere, der var yngre end mig selv. Det var vildt irriterende, og jeg kan stadig ærgre mig lidt over, at jeg ikke startede tre år tidligere. Hvad kunne det ikke være blevet til, spørger han sig selv. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    4 / 9
  • Set udefra er det måske svært at forestille sig, hvordan Sebastian Kloborg skulle have drevet det endnu længere. Allerede som 19-årig fik han sin første hovedrolle i 'Romeo og Julie'. Han har haft en international balletkarriere med forestillinger i lande som Kina, Italien, Tyskland, Storbritannien, Japan og Georgien. I 2009 blev han udnævnt til solist ved Den Kongelige Ballet, og i en alder af 29 fik han sine første opgaver som balletkoreograf ved Den Kongelige Ballet, hyret af Nikolaj Hübbe. Men Sebastian Kloborg har også haft meget at bevise. Ikke nok med at han skulle indhente sine jævnaldrende på balletkundskaberne - han skulle også bevise, at han ikke var hyret, fordi det var hans far, der var balletmester. - Der er ikke noget værre end nepotisme, så jeg gjorde alt for, at der aldrig skulle være tvivl om, at jeg var ansat på grund af min ballet og ikke på grund af min far. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    5 / 9
  • Som en del af coronaforebyggelsen skal træningssalen udluftes minimum en gang i timen, og det tvinger Sebastian Kloborg til at tage et velfortjent hvil. De fleste af hans dage begynder med morgentræning klokken ni. Herefter står dagen på koreografiarbejde, og han går først på fyraften klokken 18.30, nogle gange senere. Når han da ellers kan adskille arbejde og fritid. Som regel kommer ideerne myldrende, særligt når han er gået i seng. - Nogle gange udskyder jeg at gå i seng, fordi jeg ved, at så går det i gang. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    6 / 9
  • Sebastian Kloborg møder tit fordomme om ballet. Særligt oplever han, at der er mange, der ikke vil tage i balletten, fordi de er bange for, at de ikke forstår det. - Jeg vil gerne invitere ind til et rum, hvor man ikke skal forstå noget specifikt. Man skal mere bare have en oplevelse, og forhåbentlig kan man relatere til det på én eller anden måde. Og hvis man ikke kan lide det, man ser, kan man bare lukke øjnene. Der følger som regel dejlig musik med. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    7 / 9
  • Sebastian Kloborg spår, at vi danskere står over for en større teatertrang, end vi hidtil har haft. At scenerummet kan være et sidste tilflugtssted, hvor mobiltelefoner er bandlyst, og hvor man er nødt til at være til stede i nuet. - Det er fantastisk, at sådan et sted stadig findes. Jeg bruger det selv meget som et tilflugtssted, men også som et meditationsrum. Jeg tror, at flere vil få øjnene op for teatret, siger han. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    8 / 9
  • Siden juli har Sebastian Kloborg vidst, at han i aften skal modtage Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris. Så han har haft masser af tid til at tænke over, hvad han vil sige i sin takketale. - Jeg er selvfølgelig sindssygt stolt og glad. Men den her pris har også gjort mig bevidst om hvor enormt et ansvar, man har, når man får scenetid. Den kommer med et ansvar om at blive ved med at have noget på hjerte. Og så er prisen en kæmpe motivation til at blive ved med at udvikle mig og lave kunst, som folk bliver berørt af. (Foto: © Sebastian Stokkebo Sørensen, dr)
    9 / 9