Seks kultur-slagsmål der fik politikerne op i det røde felt

Kulturen har stort set været usynlig i valgkampen. Men en gang imellem får kunst og kultur alligevel politikerne op af stolen.

Erhard Jacobsen kunne komme op i det røde felt over alle slags socialister - men dem i Danmarks Radio var de værste.

Danske politikere er yderst tilbageholdende med stærke holdninger til kulturen - især under valgkampe.

Det skyldes blandt andet, at der nærmest er statsgaranti for utilfredshed, uanset hvad man vil ændre, forklarer Dorte Skot-Hansen der er leder af Center for Kulturpolitiske Studier på Københavns Universitet.

- Der kommer vældig hurtigt høje skrig og råb, hvis man vil ændre noget, fordi kulturlivets organisationer og institutioner er så stærke, siger hun til DR Kultur.

Men ind imellem får enkelte kulturelle sager alligevel politikerne op af stolen. DR Kultur har i samarbejde med Dorte Skot-Hansen og to andre kulturkendere udarbejdet en liste over seks store kultur-tvister, som i nyere tid fik politikerne til at tage bladet fra munden og sætte gang i debatten.

Husker du for eksempel...

... kampen mod "uforståelig og latterlig" kunst

Lagerforvalter Peter Rindals kæmpede i midten af 1960'erne en indædt kamp mod statsstøtte til kunstnere. Rindals kamp fokuserede især på de abstrakte kunstværker. De var "komplet uforståelige og latterlige", mente Rindal, der senere blev medlem af Fremskridtspartiet.

Rindal var ikke politiker, men hans kamp skabte stor politisk debat i den blomstrende hippie-tid, hvor abstrakt kunst havde stigende popularitet.

I forbindelse med sin kamp indsamlede han 62.000 underskrifter fra danskere, som var enige i, at statsstøtten skulle afskaffes. Protesten, og underskrifterne som blev afleveret til Folketinget i 1965, blev af mange set som et generelt oprør mod ’eliten’.

Hans kamp blev så omtalt og debatteret, at lagerforvalteren fra Kolding som den eneste anden dansker ud over Grundtvig, fik en -isme opkaldt efter sig. ’Rindalisme’ som benyttes som en betegnelsefor modstand mod statsstøtte til kunst.

... kampen mod DR's "socialistiske propaganda"

Erhard Jakobsen stiftede i 1976 foreningen 'Aktive Lyttere og Seere' som havde til formål at arbejde for 'alsidighed og fairness' i Danmarks Radio.

Erhard Jakobsen mente, at DR var fyldt med røde lejesvende som leverede socialistisk venstreorienteret propaganda. Erhard og foreningens arbejde skabte stor debat og fik både politikere og befolkning op i det røde felt.

... slagsmålet om privatiseringen af TV 2

Allerede inden Fogh-regeringens tiltræden i 2001 blev det annonceret, at TV 2 skulle privatiseres – og at det skulle ske inden 100 dage.

Anders Fogh var yderst utilfreds med, at privatiseringen ikke lykkedes - og den fejlslagne privatisering bragte ham blandt andet i konflikt med støttepartiet Dansk Folkeparti, som var meget opsatte på at få privatiseringen gennemført.

Privatiseringen lykkedes dog ikke – og i dag er TV 2 et 100 procent statsligt ejet aktieselskab.

Debatten om privatiseringen var så voldsom, at den faktisk kører endnu 14 år senere. Så sent som i marts opfordrede en lang kronik i Jyllands-Posten til at genoptage privatiseringsplanerne.

... den vilde debat om Brian Mikkelsens kanon

I 2004 besluttede daværende kulturminister Brian Mikkelsen, at det var på tide med en liste over, hvad der er de vigtigste ting i dansk kultur. Det ambitiøse projekt, der blev præsenteret i 2006, kom naturligvis ikke til at gå ubemærket hen.

Kanonen blev kritiseret fra flere sider. Mange mente, at den slet ikke var dækkende nok og kun fokuserede på klassiske gamle områder som musik og arkitektur. Eksempelvis udarbejdede danske spilforskere en dansk og en international kanon over de mest betydningsfulde computerspil.

Især den røde blok kom op i det røde felt, da Brian Mikkelsen ved flere lejligheder kædede kanonen sammen med sin egen kultur- og værdikamp, hvilket han senere måtte undskylde.

I 2012 nedlagde daværende kulturminister for Radikale Venstre Uffe Elbæk kulturkanonens hjemmeside. Begrundelsen var, at de 700.000 kroner i rettighedshaverudgifter den kostede, skulle spares.

... forargelsen over Pia Kjærsgaards kritik af moderne kunst

Pia Kjærsgaard på forsiden af Politikens kultursektion i 2009

Pia Kjærsgaard havde i 2008 fået nok af uforståelig og elitær kunst og kultur, og skød i et interview i Politiken med skarpt efter eksperimenterende kunst.

- Jeg gider ikke bruge tid på noget, som er for selvsmagende eller for eksperimenterende. Det orker jeg ikke. Jeg gider ikke gå derfra og være irriteret. Og så har jeg det også svært med forestillinger, hvor to nøgne mennesker springer hen over en scene og siger 'pling', lød udtalelsen fra den daværende formand i Dansk Folkeparti.

Udtalelsen, som hun i øvrigt gentog året efter, skabte stor forargelse i kulturelle kredse. Formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, kaldte det i Politiken for eksempel for "En uanstændig latterliggørelse af kunstnere."

TV-programmet 'Den 11. time' med Mikael Bertelsen valgte på baggrund af udtalelsen rent faktisk at opføre et teaterstykke kaldet 'Pling'. "Frit efter idé af Pia Kjærsgaard," som det hed i programbeskrivelsen.

... ramaskriget over lukningen af underholdningsorkestret

Det nyeste eksempel på et stort politisk slagsmål om kulturen er naturligvis kampen om lukningen af DR's underholdningsorkester.

Enhedslisten og de borgerlige partier kritiserede DR's beslutning og forsøgte at presse kulturminister Marianne Jelved til at omgøre den. Men Marianne Jelved henviste hele tiden til det såkaldte armslængdeprincip, og at politikere ikke bør blande sig i DR's prioriteringer.

- Jeg har besluttet at forhandle kontrakten færdig med DR, og det er korrekt, at Underholdningsorkestret ikke kommer med i den kontrakt, lød den endelige melding fra ministeren den 9. december 2014.

DR's underholdningsorkester lukkede 1. januar 2015 og eksisterer i dag som et privat foretagende under navnet Danmarks Underholdningsorkester.

Jelved meddeler den endelige beslutning til pressen. (© dr)

Listen er udarbejdet på baggrund af forslag fra DR’s kulturekspert Adrian Lloyd Huges, Dorte Skot-Hansen fra Center for Kulturpolitiske Studier og Jørn Langsted fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter