SELVPORTRÆT Bertel Haarder: Jeg er ret god til at skrive festsange

Bertel Haarder fik ideen til Folkemødet på Bornholm, har vundet 'Hvem vil være millionær' og er en ferm rimsmed, der kan rime på Bente Sorgenfrey.

Bertel Haarder var dybt betaget, da han en julidag i 2010 stod ved havnen i Visby på den svenske ø Gotland – midt mellem Sverige og Letland. Så betaget, at han fik en god idé.

Dengang var han indenrigs- og sundhedsminister og var på vej hjem til Danmark i sin ministerbil fra sit første besøg på Almedalsveckan, hvor svenskerne havde mødt politikere og interesseorganisationer.

Mængden af alle mulige forskellige slags mennesker, den helt spontane stemning og forskellige humoristiske indslag under den svenske folkemødeuge fik ham til at tænke, at Almedalsveckan egentlig var endnu mere dansk, end den var svensk.

Mens han stod der ved færgelejet og ventede på at blive fragtet over til det svenske fastland, blev han interviewet af en journalist. Journalisten stod på den anden side af hegnet, der adskilte færgelejet med resten af havnen. Det var dér, ideen om Folkemødet på Bornholm blev født.

- Jeg sagde til ham, at jeg synes, vi skulle have noget lignende på Bornholm, fortæller Bertel Haarder.

Folkemødets fader

Journalisten skrev artiklen, Bornholm var stort set lige så begejstret som Haarder selv, og knap et år senere, var Allinge på Bornholm vært for det første danske folkemøde.

Bertel Haarder, der sidenhen er blevet kulturminister, kalder sig selv for Folkemødets fader. Og han var fra dag ét helt overbevist om, at det skulle foregå på Bornholm.

Det skulle være et sted, man ikke kunne komme væk fra – særligt for politikerne, som forlader Christiansborg ligeså snart de har mulighed for det.

Det skulle være en slags ølejr, hvor alle var på lige vilkår, og hvor en hel by blev sat på den anden ende med hvide telte og masser af debat. Et kæmpemæssigt folkeligt arrangement.

En blanding af Roskilde Festival, højskole og politikerdyrskue

Og det er lige præcis dét, der kom ud af ideen, hvis man spørger Bertel Haarder selv.

- Vi har fået en blanding af sommerhøjskole, en Roskilde Festival og et politikerdyrskue, siger han.

En sommerhøjskole, fordi folk debatterer om aktuelle spørgsmål. En Roskilde Festival, fordi folk bor i telt og driver rundt i gaderne hver eneste dag. Og et politikerdyrskue, fordi folk kommer tæt på de kendte – og heriblandt politikerne.

- Stemningen giver en anden måde at være sammen på – og det giver en bedre dialog. Politikerne tør gå ud på slap line og siger nogle ting, som deres parti måske ikke er enig i, også uden at der bliver lavet store overskrifter i aviserne om det, siger han.

Kritiseres for at være ufolkeligt

Selvom sommerhøjskole, Roskilde Festival og dyrskue lyder utroligt folkeligt, så bliver Folkemødet netop kritiseret for det modsatte.

Det bliver blandt andet kaldt Djøfstortion i en ironisk sammenblanding af lederne, juristernes og økonomernes fagforbund Djøf og den københavnske hipster-gadefest Distortion. Det bliver kritiseret for at begunstige de store organisationer og deres lobbyister frem for de små.

Men for Bertel Haarder er Folkemødet folkeligt nok.

- Jeg vil måske råde til, at også de mindre pengestærke foreninger har en chance for at få de mest iøjnefaldende pladser. Men det fine ved Folkemødet er, at man ikke kan forhindre nogen i at dukke op. På den måde er det et ægte græsrodsforetagende. Så jeg synes, det er svært at benægte, at det er folkeligt.

"Man skal ikke rynke på næsen"

Ifølge de tal, som Bertel Haarder har set, så er mindst to tredjedel af gæsterne helt almindelige mennesker. Folkemødets egne undersøgelser fra de to forrige år viste, at det var cirka 47 procent af gæsterne, der betegnede sig som ”folket”, mens to procent var politikere, og 27 procent var ”professionelle”.

- Jeg synes ikke, man skal rynke på næsen af de folkelige organisationer, og når djøf’erne bevæger sig ud til de andre arrangementer, som de ikke selv holder, så er de jo lige så meget folket som alle mulige andre.

- Men det er da klart, at dem, der får det hele betalt af en stor organisation, ikke skal være for dominerende. Men det mener jeg heller ikke, de er, siger kulturministeren.

Inviteret til 60 arrangementer

Hvert eneste år lige siden det første Folkemøde i 2011 har Bertel Haarder troppet op i Allinge i de fire sommerdage i juni. Det skal man jo, når man er Folkemødets fader, som han siger.

30 forskellige arrangementer er på hans kalender for i denne weekend, og han er inviteret til det dobbelte. Et af arrangementerne er en lille Bertel Haarder-opsang til folket – et slags humoristisk indslag, hvor han skal stå at råbe ud til danskerne.

- Det bliver en ren pjanketale, lover han.

Hvilken debat vil du anbefale andre at tage til?

- Jeg glæder mig mest til at skulle afsløre det nye ord for public service, og så glæder jeg mig til debat om danmarkskanonen. Og så glæder jeg mig til morgensang, som jeg blandt andet skal lede, siger Bertel Haarder.

Folkemødet på Bornholm varer frem til søndag. Sidste år var der i gennemsnit 25.000 gæster om dagen.

Facebook
Twitter