Siddik blev kaldt 'perker': Jeg drømte om at være hvid og hedde Peter

Siddik Lausten blev stemplet som 'tyrkerungen' i et 'hvidt' område i Aarhus i 80'erne.

Siddik Lausten (tv) og Sausan Kanaan Berg (th) taler om være udelukket fra fællesskabet på grund af hudfarve og navn.

Som barn var det svært for Siddik Lausten at forstå, at han af de andre børn skulle kaldes 'tyrkerunge' og 'perker', når han nu var født i Danmark og i øvrigt ingen relationer havde til Tyrkiet.

- Jeg kan ikke et ord tyrkisk, og jeg har været i Tyrkiet én gang på en studietur med min gymnasieklasse. Så det er jo kun udseendet og navnet, siger Siddik Lausten.

Siddik Laustens far er tyrker og kom til Danmark som gæstearbejder i 70'erne. Her mødte han Siddiks mor, der er etnisk dansker. Siddik ligner mest sin far, og hans mørke hud var en kæmpe barriere som barn i 80'ernes Aarhus.

I det socialt udsatte område var Siddik Lausten en af de eneste mørke. Derfor var øgenavnene oplagte til den lille, brune dreng:

- Det var jeg rigtig ked af, for jeg havde kun én drøm, og det var at være en helt almindelig dansker, som ikke skulle skille sig ud. Jeg drømte om at hedde Peter og være hvid.

Brun hud som barriere

Hudfarven, det udanske navn og adressen i en belastet bydel var enorme udfordringer, husker Siddik Lausten.

Det fortæller han til radiovært Sausan Kanaan Berg i P1-programmet Sausan Island. Som radiokonceptet tilsiger det, har Sausan inviteret Siddik, der er ugens gæst, med på en køretur for at tale om personlige emner, der berører hende og lytterne.

Siddik Lausten er i dag gymnasielærer, han bor på Vesterbro i København, og her blender han fuldstændig ind blandt de skæggede, trendy, kaffedrikkende københavnermænd.

Men dengang i Aarhus, da udseendet var altafgørende for følelsen af samhørighed, var han udenfor.

- Når man er ung eller barn, så forstår man jo alligevel ikke en skid af det. Man er jo bare vokset op i Danmark, og vi fejrede jul og spiste alt den flæskesteg, vi overhovedet kunne.

Endnu i dag oplever Siddik Lausten barrierer, fordi han er mørk. Han nævner de 'klassiske' ting, som Siddik Lausten kalder dem. Som at blive afvist på diskoteker eller meget ofte skal legitimere, at han er dansker ved at svare på spørgsmål som 'hvor kommer du fra?' som noget af det første, når han møder nye mennesker.

De kriminelle drenge og mentoren

Siddiks forældre flyttede fra boligområdet og ud på landet.

Det er en af de vigtigste grunde til, at det har været muligt for ham at bryde den sociale arv, siger han.

- Her mødte jeg en skolelærer, som opdagede, at jeg kunne noget andet. Han udfordrede min selvforståelse. Jeg havde enormt ondt af mig selv og syntes, at verden var imod mig.

Læreren hed Rasmus, og han blev en mentor for Siddik. Han lærte ham at bruge sit enorme konkurrence-gen til noget positivt. Siddik var dårlig i skolen, så Rasmus gjorde skolen til en slags konkurrence med mål.

- Jeg endte med at begynde at læse. Det var først i 7.klasse og senere lærte jeg også at skrive.

Siddik mener, at vi generelt har et problem med måden, vi ser på unge 'indvandrer-drenge' i Danmark. Mange af de drenge føler sig ikke anerkendt.

- Hvis det er vigtigt for danskerne at sige, at muslimerne hele tiden er kriminelle, så kan det hurtigt blive en sandhed.

Drengene har i forvejen en kulturel barriere, en udfordring, fordi de ikke kan få lektiehjælp hjemme, og hvis de så også skal tackle fordomme, så kan det være helt uoverskueligt, siger Siddik Lausten.

I dag er Siddik Lausten selv mentor for en ung dreng med indvandrerbaggrund.

Hør Siddik Lausten fortælle om barndommen i Aarhus:

Sausan Island på P1

  • Sausan Island er et varmt sted på P1, hvor mennesker mødes på tværs af kultur, etnicitet og religion. Programmets vært er Sausan Kanaan Berg. Hun er syrisk-palæstinenser, og det kan man høre på hendes accent. Men hun er også dansker og har boet i København i over 20 år. Hun elsker at køre rundt i sin bil og tale med folk om alt fra sex og parforhold til hudfarve og hijab.

  • Det gør hun fordi, hun har lyst til at forene danskerne. Alle har forskellige måder at gøre tingene på og betragte verdenen på. Og ved at lytte til hinanden, kan man få indblik i hinandens forskelligheder. Det handler om accept og åbenhed. Bilen er med andre ord Sausans ø. Derfor hedder programmet også Sausan Island. Ligesom dressingen.

Facebook
Twitter