Skuespiller Birthe Backhausen død

Skuespilleren Birthe Backhausen er død, 78 år. Hun optrådte i et utal af roller, men hun vil formentlig blive husket som sagførerfruen Musse Skjold-Hansen i tv- serien "Matador".

Skuespilleren Birthe Backhausen er død, 78 år, skriver B.T.

Birthe Backhausen optrådte i et utal af roller, men hun vil formentlig blive husket bedst for sin optræden i tv- serien "Matador", hvor hun spillede sagførerfruen Musse Skjold-Hansen.

Hun gjorde sig også bemærket i roller i tv-serien "Bryggeren", filmen "Ved Vejen" og tv-stykket "Rundt om Selma".

Birthe Backhausen begyndte som balletbarn i 1930'erne, men siden sadlede hun om og blev skuespiller i provinsen.

Hendes første store rolle i København var i rockmusicalen "Hair".

Facebook
Twitter