Skuespiller mistede sin far til druk: 'Det er et tabu, vi skal tale om'

Magnus Millang spiller fuld i næsten alle scener i Thomas Vinterbergs nye film.

(Foto: Oliver Seppo)

- Det, vi sidder og gør lige nu, var jo meget normalt for 30 år siden. Og det er nok meget godt, at det ikke er det længere!

Klokken er 11 om formiddagen, og skuespilleren Magnus Millang og jeg har sat os næsten skamfuldt ned bagerst på Nørreport Bodega med en Grøn Tuborg hver. Vi er ikke de eneste på det noget brune værtshus. To stamgæster sad allerede ude foran bodegaen lidt i 11 og ventede på, at de åbnede.

- Alkohol er jo over det hele, og det fylder tosset meget, fra man er helt ung. Man drikker sig fuld til konfirmationen, til studenterfesten, til brylluppet. Og så kan ens far også dø af det, siger han.

Grunden til det noget tidlige ølmøde er, at Millang spiller med i Thomas Vinterbergs nye film 'Druk', der har premiere i dag.

Jeg havde inden interviewet fået at vide, at der var et personligt emne, han ikke ville komme ind på. Spørgsmålene stod streget ud på min notesblok, men to minutter inde i vores samtale siger han:

- Filmen er interessant, fordi alkohol fylder så meget for os. Og nu er min egen far jo også død af druk, så det er samtidigt også enormt provokerende på den gode måde.

Han overvejede dog aldrig at sige nej til rollen, fordi det kom for tæt på - til trods for at han spiller fuld i de fleste scener af filmen.

- Det ville være enormt tragisk, hvis mit forhold til alkohol var "Det kan jeg slet ikke tale om, det er et lukket land for mig". Det ville jo nok have betydet, at jeg aldrig havde bearbejdet det.

- Det er jo ikke en naiv komediefilm, der siger, du kan drikke dig til et bedre liv. Hvis det havde været det, ville jeg jo nok have sagt: "Det lyder lidt dumt, det er ikke noget for mig". Men jeg synes helt klart, det er et tabu, vi skal tale om.

I 'Druk' spiller Magnus Millang rollen som Nikolaj, der sammen med tre kolleger vil peppe deres kedelige liv op med hjælp fra en Smirnoff-flaske og rødvinsbælleri i baglokalet.

- Man skulle virkelig smide sine hæmninger. Det var den største udfordring for mig ved at spille fuld - at turde være elendig. Jeg havde en enorm frygt for, at det blev for sketchet og for overspillet. Hvis du ikke kan smide de fine fornemmelser, så kommer du aldrig op på en promille, der nærmer sig halvanden. Du går jo ind i noget, der er enormt plat, hvis ikke det bliver gjort troværdigt.

- Jeg kan godt forstå, at mange efter at have set filmen vil tænke: "Jeg har lyst til at drikke en øl nu". Men du har også fået bagsiden af druk med i bagagen. Det er ikke en film, der siger, at du kan drikke dig lykkelig. Den siger mere: "Husk at leve livet og nyde det". (Foto: Henrik Ohsten © Nordisk Film)

Filmen 'Druk' handler om fire gymnasielærere, der sætter sig for at afprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Med et par shots hård alkohol i blodet glider undervisningen og privatlivet meget nemmere for de fire midaldrende mænd. Men det ender ikke lige godt for alle.

- Når man først har fået én øl, så smager den af de næste 30. Og på et tidspunkt så står du og holder fast i barstolen for ikke at vælte og gentager sporadiske forsøg på ord, som ingen forstår. Men inden vi når dertil, er der et punkt, hvor tankemylderet falder på plads, og kreativiteten stiger, siger Magnus Millang.

Dansk drukkultur

I Danmark drikker vi meget. Så meget, at de 15-årige unge danskere i år fik Europa-rekorden i at drikke alkohol hyppigst og i oftest at have prøvet at være fuld. Mange af os har haft aftener, hvor hjemturen har været svær at grave frem fra hukommelsen.

- Vi sender unge mennesker på druk i gymnasiet og klapper i hænderne, når de brækker sig. Det er jo morsomt og meget forkert på samme tid. Jeg drikker mig jo stadigvæk pissestiv - det sker bare meget sjældent. Men når jeg mødes med mine venner - hvis ikke vi drikker alkohol, så taler vi om fuldeaftener og griner af dem.

- Jeg skammer mig egentlig ikke over det. Men det er skræmmende, at hver gang der sker begivenhedsrige øjeblikke i ens liv, så hører der oftest alkohol med. Jeg vil vædde med, at de færreste par har mødt hinanden ædru for eksempel.

- Jeg havde ikke spillet sammen med Mads Mikkelsen eller Thomas Bo Larsen før. Men Lars Ranthe blev jeg mandeforelsket i, da vi lavede 'Kollektivet', fordi han bare er et dejligt og charmerende menneske. Men det var også ret naturligt at spille sammen alle sammen. Og vi havde mange prøver op til, hvor vi skulle mærke, hvordan spiller vi op mod hinanden, og hvordan spiller vi rigtig stive. Det blev hurtigt ret sjovt, siger Magnus Millang. (Foto: Henrik Ohsten © Nordisk Film)

Magnus Millang kan tydeligt huske, hvordan det var at være ung. Han følte sig udødelig, indtil han blev 25 år.

- Jeg savner da generelt at være ung, men det var jo også en tid, hvor man var mega usikker. Jeg tog tit ud i byen og drak, fordi jeg enten kedede mig, eller fordi nogen sagde "Kom nu", og så gik man med ud, selvom man egentlig ikke gad. Det var jo ret dumt.

Men Magnus Millang kan heller ikke løbe fra, at han bliver 40 næste år, han er gift, har to små drenge og bor i hus med have. Der går længere og længere tid mellem branderterne, som man husker dem fra gymnasietiden.

- Jeg kan mærke, at for eksempel søløb, hvor man løber rundt om en sø og drikker, til man brækker sig, det ligger meget langt væk nu. Det kommer ikke tilbage, og jeg ville nok heller ikke kunne gennemføre det i dag. Det er jo en erkendelse af at blive ældre, som jo selvfølgelig er mega nedtur.

Bange for at lave noget, der er usjovt

Det er tredje gang, Magnus Millang spiller med i en Thomas Vinterberg-film. Han ser Thomas Vinterberg som en stor filmkunstner, der har været med til at ændre filmhistorien i 90'erne. Så det har været en ære at få lov at spille med i hans film, siger Magnus Millang.

- Da Thomas præsenterede filmen, syntes jeg, det lød interessant fra start. Det er meget genkendeligt. Nu sidder vi jo og drikker en øl. Når den så er færdig, hvordan har vi det så? Det synes jeg er spændende.

- I 'Kollektivet' (Vinterbergs film fra 2016) var jeg lidt bange for, om jeg kunne være med. Dengang var roller i mere seriøse film nyt territorium for mig, men jeg fandt ud af, at jeg godt kunne være med på legen. Denne gang var jeg godt klar over, at det var en udfordring, men jeg var ikke bange for, at jeg ikke kunne løse den.

- Det sjoveste ved at lave filmen var dynamikken på settet. Vi brugte meget tid på at gå rundt og voksenmobbe hinanden. Og så spiller Thomas Bo Larsen stiv på en meget overbevisende måde. Det syntes jeg var virkelig morsomt, siger Magnus Millang. (Foto: Rolf Konow © Nordisk Film)

Og det er kun et par år siden, at Magnus Millang begyndte at spille de mere seriøse roller.

Mange kender ham som den elefanthue-klædte Basher Henrik, den champagneglade ejendomsmægler Jeppe K, den transkønnede Torben/Tone Svendsen fra 'Danish Dynamite' eller fra mange andre roller, som har fået os til at grine gennem tiden.

- Jeg er bange for at lave noget, der er usjovt. Jeg går jo op i film og comedy med stor alvor. Det, jeg har lavet tidligere, har været mere underspillet, fordi vi har leget docusoap-tv, hvor vi har portrætteret mennesker fra det virkelige liv. Det er noget andet at spille fuld. Det skal man gøre ret overbevisende - ellers bliver det nemlig usjovt.

Og nu skal Magnus Millangs forhåbentlig overbevisende fuldescener vises i biografen. Det er mega angstprovokerende, at den skal ud og blive vurderet nu, siger han, lige inden han tømmer den efterhånden lunkne øl.

- Jeg har været rimelig alkohol-forsigtig igennem livet på grund af min far. Men inden for de seneste par år - og også efter jeg lavede filmen - er jeg begyndt at give lidt slip på det, og det er virkelig rart. Min teori er, at man aldrig skal drikke, når man er i dårligt humør - kun når man er glad. Så tror jeg, man er godt på vej.

Facebook
Twitter