Sky Radio lukker på mandag

Radiostationen Sky Radio lukker. Det er ikke lykkedes for stationen at blive en landsdækkende radiokanal. 65 medarbejdere må nu søge andet arbejde.

Radiostationen Sky Radio lukker. Det er ikke lykkedes for stationen at blive en landsdækkende radiokanal. De 65 medarbejdere fik besked om lukningen på et møde i aften. Sky Radio sender for sidste gang på mandag.Direktør Kasper Krüger siger til TV-AVISEN, at stationen for to år siden købte sendetilladelsen til en landsdækkende radio.Kun halvdelen af landet dækket- Men vi må konstatere, at vi kun sender til halvdelen af landet. Vi har ikke fået det, som vi har betalt for, siger Kasper Krüger.

Sky Radio skulle i næste uge have betalt en sendeafgift på 54 millioner kroner for 2006.- Men det kan vi ikke, og derfor har vi været tvunget til at lukke vores aktiviteter ned, siger Kasper Krüger.Han forklarer den dårlige økonomi med, at det kun er lykkes for Sky Radio at nå ud til 60 procent af befolkningen, og ikke de 80 procent, som man var lovet af Radio- og tv-nævnet.- Vi købte en landsdækkende kanal af den danske stat, der skulle dække 80 procent af befolkningen. Siden har vi opdaget, at vi kun når ud til omkring 60 procent. I gennem det sidste år har vi forsøgt at komme igennem til nævnet og IT- og telestyrelsen for at få løst problemet, men de har optrådt som embedsmænd i det gamle Østtyskland og benægtet, at de har begået en fejl, siger Kasper Krüger.Afviser påstandeFormand for Radio- og tv-nævnet, Christian Scherfig, afviser, at Sky Radio kun når ud til 60 procent, men siger, at de ifølge IT- og telestyrelsens beregninger når cirka 78 procent.- Og det er præcis den dækning som de i sin tid blev lovet. Når de nu siger, at deres dækningsgrad er lavere, er det fordi de anvender en beregningsmetode, som ikke er gængs herhjemme, siger Christian Scherfig og henviser til, at stationen har benyttet en tysk metode.Sky Radio er landets eneste landsdækkende kommercielle radiostation. Sidste år tabte stationen penge og endte med et minus på 72,1 millioner kroner. Siden foråret har Sky forsøgt at vinde flere lyttere ved at satse på et morgenshow med radiomanden Dan Rachlin i spidsen. Stationen har omkring 1,1 millioner lyttere om ugen.

Facebook
Twitter