Slagsmål om kulturskatte blusser op igen: 'Lige nu er en del af Islands sjæl opbevaret i en lukket boks i København'

Island vil gerne have et længere udlån af islandske håndskrifter og bøger fra middelalderen, der lige nu befinder sig i Danmark.

En af de håndskrifter, der er leveret til Island er 'Stjørn', der er en islandsk fremstilling af Det gamle testamente. (Foto: Nils Lund Pedersen © Scanpix Danmark)

En årelang uenighed mellem Island og Danmark er blusset op igen.

Sagen handler om islandsk kulturarv, der befinder sig i Danmark, men som islændingene gerne vil langtidslåne eller have overleveret fra Danmark.

For nyligt fik Norge "nej" fra Danmark til et lignende ønske om udlån. Den sag har islandske medier også dækket, og det har fået debatten i Island til at blusse op igen.

Udlånet handler om nogle af de ældste håndskrifter, der findes på islandsk. Tekster skrevet på pergament (dyrehud), hvor de ældste stammer fra 1200-tallet.

Håndskrifterne er en del af Den Arnamagnæanske Samling, der blev testamenteret til Københavns Universitet i 1730 af den islandske samler Árni Magnússon. Samlingen består blandt andet af tekster om de nordiske landes historie, religiøse tekster og islandske sagaer.

- Det er min stærke overbevisning, at håndskrifterne burde være i Island, siger den islandske kulturminister, Lilja Alfreðsdóttir, til Kulturen på P1.

Siden 2013 har islændingene været i gang med at bygge et nyt forskningsinstitut og udstillingssted for islandske håndskrifter, som Island allerede har fået udleveret af Danmark fra Den Arnamagnæanske Samling og Det Kongelige Bibliotek. Den nye bygning til 3,3 milliarder kroner står efter planen færdig i 2023, og det er i forbindelse med indvielsen, at Lilja Alfreðsdóttir ønsker at få udleveret flere islandske håndskrifter.

- Håndskrifterne er Islands sjæl, og lige nu er en del af Islands sjæl opbevaret i en lukket boks i København. Litteratur på islandsk spiller en vigtig rolle for Island som nation. En nation, der ikke værner om sit sprog, holder op med at være en nation eller bliver en anden nation, siger Lilja Alfreðsdóttir.

Hundrede års uenighed

Allerede inden 1918, hvor Island med Forbundsloven blev en suveræn stat, var de islandske håndskrifter genstand for diskussion. I 1965 blev der lavet en traktat, der én gang for alle skulle løse striden.

Løsningen blev at dele håndskriftsamlingen mellem de to lande, men en betingelse for udlevering af håndskrifter, var, at Island aldrig igen ville have ret til at få udleveret nogen former for islandsk kulturarv af Danmark.

I 1965 undertegnede Danmark og Island en traktat om overførelse af dele af Den Arnamagnæanske Stiftelses håndskrifter (de islandske sagaer) til forvaring og forvaltning af Islands Universitet. Her underskriver den socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup og den islandske ambassadør i Danmark Gunnar Thoroddsen traktaten. (Foto: Ulf Nilsen © Scanpix Danmark)

Det løfte bryder den islandske kulturminister, hvis hun kræver håndskrifterne udleveret af den danske stat, og derfor håber hun på at lave en aftale om langtidslån, selvom det ser sværere ud nu, hvor Norge har fået "nej" til langtidsudlån. Men kulturminister Lilja Alfreðsdóttir mener, at tiderne har ændret sig, og at vores syn på fortiden hele tiden forandrer sig.

Og desuden lever Danmark ikke op til de aftaler, som landene har indgået om delingen af håndskrifterne, siger Lilja Alfreðsdóttir:

- I den aftale, der blev indgået mellem Danmark og Island i 1986 står, at begge lande skal gøre en indsats for at forske i håndskrifterne. Københavns Universitet har mindsket forskningen i nordiske studier, hvorimod vi i Island har styrket dem. Jeg mener, man kan argumentere for, at Københavns Universitet og de danske myndigheder ikke lever op til deres del af aftalen, siger den islandske kulturminister.

Lilja Alfreðsdóttir er ikke den eneste, der mener, at Danmark burde styrke forskningen. Bertel Haarder er i dag præsident for Nordisk Råd og Venstres ordfører for nordisk samarbejde. Og så var han undervisningsminister i 1986, da Danmark og Island aftalte, at begge lande skal forske i håndskrifterne.

- Den islandske minister har jo ret i, at Danmark har misligholdt aftalen ved at så få underviser og forsker i det, og det skal vi have rettet op på. Jeg synes Danmark skal leve op til sin del af aftalen, siger Bertel Haarder.

Studenterprotest i håndskriftssagen. Studerende protestere allerede i 1961 mod udleveringen af håndskrifterne. I kølvandet på Islands adskillelse fra Danmark rejstes der et krav om at få udleveret alle de islandske håndskrifter, og efter en længerevarende, hidsig debat vedtog Folketinget i 1965 en lov, der gik ud på, at de islandske håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling, der specifikt handlede om islandske forhold og historie, skulle udleveres til Island. (Foto: Allan Moe © Scanpix Denmark)

Ifølge Københavns Universitet finansierer universitetet fem stillinger og et ph.d.-stipendiat. Én lektor er på ulønnet orlov, én lektor forsker i færøsk og de resterende tre ansatte forsker delvist i islandsk, men bruger også tid på danske og spanske tekster samt en bornholmsk ordbog.

Den ph.d.-studerende forsker udelukkende i islandske håndskrifter fra samlingen. Der er desuden en postdoc tilknyttet, som forsker i islandske håndskrifter, men som ikke er finansieret af Københavns Universitet.

Til sammenligning oplyser Arne Magnusson-instituttet i Reykjavik, at de finansierer syv faste stillinger (forskningsprofessorer, docenter og lektorer), der alle sammen forsker i islandske håndskrifter.

De oplyser, at de desuden på instituttet har 10-12 ph.d.-studerende, som på den ene eller anden måde forsker i den islandske del af samlingen, og derudover er der også tre postdoc'er på instituttet.

Minister: Danmark lever klart op til aftalen

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), mener "klart", at Danmark lever op til aftalen med Island, og han skriver i en mail, at en tidligere redegørelse har vist, at der er et stærkt fagligt miljø tilknyttet samlingen på Københavns Universitet.

- Den forskergruppe, der er tilknyttet den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, er en af de største forskergrupper ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Og gruppen vil også i fremtiden arbejde med og forske i de islandske håndskrifter, det islandske forskningsområde og de øvrige håndskrifter, der oprindeligt er samlet af Árni Magnússon. Men helt overordnet er det op til ledelsen på Københavns Universitet at beslutte, hvordan man vil prioritere pengene inden for universitetets formål.

Ministeren siger, at han nu afventer anbefalinger fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra universiteter og ministerier i både Island og Danmark, der skal undersøge, hvordan samarbejdet om håndskrifterne skal strikkes sammen.

- Håndskriftindsamlingen er en meget vigtig del af den danske og islandske kulturarv. Det er også derfor, vi har etableret en dansk-islandsk arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan man kan styrke samarbejdet om Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling i forhold til forskning, formidling og digitalisering af håndskrifterne.

FacebookTwitter