Kender du dem? 80'er-stjerner der får nostalgien til at stråle på Smukfest

Årets program på Smukfest byder på flere nostalgi-trip tilbage til de gode, glade 80'ere.

Der er masser af 80'er-nostalgi på årets Smukfest - læs hårde og sjove fakta om otte af kunstnerne herunder.

'Mr. Swing King', 'Midt om natten' og 'Sleeping my day away'. De glade firsere bød på masser af sange, der den dag i dag kan få hofterne til at vugge, fællessangen til at klinge og ikke mindst minderne til at rulle. Heldigvis spiller flere af kunstnerne bag nogle af de største hits fra dengang på årets Smukfest.

Her er en oversigt over ni af de største, danske 80'erbands, der byder op til nostalgi-fest i bøgetræernes skygge.

Gnags

Siden '66 har gruppen med Peter AG i front leveret en bred palette af musikgenrer – og har sågar fået en plade produceret af Bob Marleys lydtekniker.

Lars Lilholt

Manden bag en af de største syngmed-hits i Danmark er en kærkommen gæst i Bøgeskoven. Forvent masser af god stemning og tændte lightere.

Lis Sørensen

Sangerinden med den karakteristiske stemme har en lang diskografi samt talrige samarbejder bag sig og turnerer stadig i dem grad.

TV-2

Bandet der har Steffen Brandt i front har bredt sig over mange forskellige genrer, bla. rock, pop, electronica og new wave.

Kim Larsen

Med fortid som forsanger i 70'ernes mest succesfulde danske rockorkester, Gasolin', og en solid solokarriere er Kim Larsens navn gået hen og blevet ensbetydende med nationalklenodie.

Michael Falch:

Sangeren slog sit navn fast som forsanger i gruppen Malurt, der bl.a. spillede sammen med Bruce Springsteen. I dag turnerer han solo som sangskriver/sanger.

Sebastian

Sangeren med navnet Knud Christensen har optrådt siden sidst i 60'erne – og siden 90'erne har han skrevet musikken til en række musicals.

D-A-D

Orkestret, der sang om at ikke ville klippe sit hår og at sove dagen væk, er still going strong. Oprindeligt dannet som et uhøjtideligt modsvar til punkbevægelsens vrede.

Facebook
Twitter