VIDEO The Boy That Got Away rockede P3 Teltet

Rocktrioen fyrede godt op under publikum, da de gav koncert torsdag aften.

Man behøver ikke være mange på scenen for at holde en rockende fest med publikum. Det er den 60’er-inspirerede rocktrio The Boy That Got Away et levende bevis på.

Torsdag aften spillede Tim Alvin Boström, Matias Bager og Casper Simonsen i P3 Teltet, og publikum var helt med, da den aarhusianske gruppe spillede hittet ’The Politics’.

Sangen var den første single fra The Boy That Got Aways selvbetitlede debutplade, der udkom i 2014.

Forsanger Tim Alvin Boström sagde i den forbindelse til Gaffa, at ’The Politics’ handler om at blive voksen og at stole på, at det man gør, er det rigtige, hvilket ikke altid er nemt i musikbranchen, hvor mange har interesse i at diktere artisternes kunstneriske valg.

Det er ikke første gang, at The Boy That Got Away spiller på Smukfest. I 2012 deltog de i Smukfests konkurrence for upcoming bands, Live Camp, og efterfølgende fik de lov at spille i netop P3 Teltet.

Du kan se The Boy That Got Away spille ’The Politics’ øverst i artiklen.

Facebook
Twitter