VIDEO Jacob Haugaard giver modetips: Det er fedt når mænd er lidt fimsede

Smukfest-legenden forklarer, hvorfor han bruger så meget tid på sine kostumer.

DR’s Smukfest-vært Anders Hagen mødte i aftes Jacob Haugaard, der om nogen er indbegrebet af Smukfest og som endnu engang er konferencier på Rytmescenen.

Og snakken drejede sig hurtigt i retning af det tidligere folketingsmedlems mildest talt kreative tøjstil.

- Jeg vil skyde på, jeg har seks forskellige kostumer med. Og så har jeg selvfølgeligt sko med til det hele, og dem er jeg lidt sart overfor, siger Jacob Haugaard iført blå blazer med blomster på og perlehalskæde.

- Jeg er halvt kvinde

Imens der blev kastet utallige komplimenter efter Smukfest-legenden af festivalgæsterne, forklarede han, hvorfor det er så fedt at klæde sig ud.

- Jeg er en af de få mænd, der erkender, jeg er halv kvinde. Det er sgu fedt, når mænd er lidt fimsede, og kvinder er lidt mandlige, fortæller han.

Se Jacob Haugaards farverige kostume øverst i artiklen og hør historien om hans enarmede tunesisk ven, der fiskede med dynamit i midten af 1970’erne.

Facebook
Twitter