Fra den 1. februar og resten af 2012 er noveller bygget på danskernes hemmeligheder at læse og høre i Ud & Se og på dr.dk/hemmeligt.

Den første forfatter, som har taget udfordringen op, er Trisse Gejl. Hun har skrevet ud fra hemmeligheden 'Jeg har spist lykkepiller'. Da hun skrev novellen var der endnu ikke indløbet så mange hemmeligheder fra læserne, men hun vidste ret hurtigt, at det var den med lykkepillerne, hun ville bruge. For den er jo meget åben for fortolkning, og Trisse Gejl spørger:

- Hvorfor er det overhovedet en hemmelighed? Hvem er det en hemmelighed for? Og hvilken tragedie ligger potentielt og lurer?

En lille stemme der rumsterer

Novellen 'Se' er fortalt ud fra en lille drengs synsvinkel, og som læser får man faktisk aldrig at vide, at moderen tager lykkepiller. Ud fra det, drengen observerer, må man slutte sig til, at hun har en depression:

- Eksistensen får et andet perspektiv, når man betragter den fra et barns blik. Hvis man ikke kendte hemmeligheden, der ligger bag novellen, kunne det lige så godt være en skilsmissehistorie, for barnet er det heller ikke vigtigt, hvad der får hans verden til formentlig at bryde sammen.

Og så er der endnu en grund til, at hun valgte denne synsvinkel. Den lille drengestemme rumsterede nemlig allerede i hendes hoved, og her fik hun så mulighed for at prøve ham af.

De sårbare hemmeligheder

Det, som særligt inspirerer Trisse Gejl, er sårbarheden hos mennesker, og det var ikke svært at lade sig inspirere til at skrive en novelle:

- Jeg synes, at de fleste forslag, både de store og de små hemmeligheder viser en overraskende forståelse for det sårbare som litterært stof. Som for eksempel når en attenårig skriver, at i sit hjerte har hun aldrig haft en far. Eller manden der bliver opdaget mens han onanerer på en p-plads og siden møder ham, der opdagede ham til en fødselsdag hos en veninde. Eller denne: 'Jeg er ikke mig, jeg er ikke den jeg spiller'.

Og så er der de virkelig voldsomme, som giver hende lyst til at række ud efter et anonymt menneske: 'Teknisk set dræbte jeg min datter i en trafikulykke'.

Til spørgsmålet om, hvordan hun havde det med at skrive ud fra en læsers hemmelighed, svarer hun:

- Jeg oplever det som en alvorlig leg med læserne det her. De blotter sig virkelig, viser sig som mennesker med dybe sprækker. Det er også sådan jeg konstant viser mig selv i mit forfatterskab. På en måde er denne udveksling som en argentinsk tango med en ukendt.