Som teenager besatte Sif huse - i dag gør hun kometkarriere med skalpel og skærejern

Sif Itona Westerberg indtager et af landets mest prominente kunstmuseer.

(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Sif Itona Westerberg ligner ikke nødvendigvis typen, der har en fortid som punker.

Men kigger man lidt bedre efter, får man et par indikationer.

På tommelfingeren har hun tatoveret tallet 69, og i øreflipperne er der stadig store huller, hvor hendes stretch-ørenringe engang har siddet.

Begge dele er levn fra en fortid i det miljø, der omgærdede Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

Her tilbragte hun sine teenageår med alt, hvad det indebar af demonstrationer, punkfestivaler og husbesættelser.

Hun var for eksempel involveret i besættelserne af det såkaldte "lyserøde hus" i København i 2003.

- Jeg er blevet anholdt utrolig mange gange. Jeg har aldrig siddet i fængsel, men jeg har været i detentionen en del, siger nu 35-årige Sif Itona Westerberg med et grin.

Selvfølgelig var der også bagsider af medaljen, men overordnet husker Sif Itona Westeberg tiden i punkmiljøet som en tid fuld af muligheder. - Hvis man gerne ville ud at rejse, kunne man bare blaffe og bo i et besat hus et sted. Og hvis man ville have tøj, kunne man sy det selv. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Som bz’er har hun før prøvet at komme ind, hvor det ellers er svært at få adgang.

Det samme gør hun i dag, for hun er godt i gang med at sparke døren ind til nogle af Danmarks største kulturinstitutioner.

I 2020 fik hun et eftertragtet arbejdslegat på 855.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og nu har kunstneren, der også er kendt fra DR-programmet 'Kunstnerkolonien', som du kan se på DRTV her, fået sin hidtil største soloudstilling - på ARoS i Aarhus.

Med andre ord har Sif Itona Westerbergs karriere taget kometfart det sidste år.

Fortiden i punkmiljøet har gjort, at Sif Itona Westerberg er god til at sætte grænser. - Det har aldrig været svært for mig at sige: "Nej, det vil jeg ikke være med til." (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Men selvom Ungdomshuset på Jagtvej 69 er jævnet med jorden, og Sif Itona Westerberg for længst har taget sine stretch-ørenringe ud, er stedet og miljøet indgraveret i hendes person. Præcis som den tatovering, hun bærer på tommelfingeren.

- I miljøet omkring Ungdomshuset var der et rum til, at ikke behøvede at være flot, artig eller flink, bare fordi jeg var en pige. Jeg kunne - og kan - også lugte af sved og råbe helt vildt højt og være pissesur. Det var vildt frigørende, og det tror jeg stadig, jeg henter en power i, siger hun.

Dengang var hun drevet af en social indignation og et ønske om at skubbe verden i en bedre retning. Det er hun stadig, men hendes fremgangsmåde har ændret sig.

Gasbeton og græske guder

For i dag er kunsten hendes sprog - selvom det egentlig aldrig lå i kortene, at det var den vej, hun skulle gå.

- Da jeg var barn, var vi ikke på kunstudstillinger i tide og utide. Hele den del føltes meget elitær og fjern, og kunstakademiet virkede som det her slot, man ikke bare kunne komme fra et socialt boligbyggeri og valse ind på. Det virkede ikke som en mulighed, siger Sif Itona Westerberg.

Først da hun fik en kæreste, der gik på kunstakademiet i Bremen, gik det op for hende, at kunsten var en levevej.

Det ene tog det andet, og de næste måneder kan du opleve en del af hendes værker på udstillingen 'Immemorial' på ARoS.

Sif Itona Westerberg er omgivet af museets medarbejdere og sin egen assistent, der hjælper med at sætte udstillingen op. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Udstillingen består primært af skulpturer, der er inspirerede af oldgræske myter og guder.

Hun har selv udformet dem med håndkraft, skalpel og billedskærejern. Præcis ligesom de gamle græske billedhuggere gjorde i oldtiden.

Men hvor de græske skulptører var glade for materialer som marmor og kalksten, hugger Sif Itona Westerberg sine skulpturer i gasbeton.

På den måde møder en oldgammel teknik et hypermoderne materiale.

Det begyndte hun med, fordi hun var flad, og plader af gasbeton var et af de billigste materialer, hun kunne finde i byggemarkedet.

Men hun blev hurtigt forelsket i både materialet og håndværket. Og hun har altid haft en forkærlighed for den græske oldtro.

- I græsk mytologi er der mange forvandlingsmyter. For eksempel om folk, der bliver forvandlet til sten, træ eller dyr. Menneske og natur er tæt forbundet, og det synes jeg er spændende at arbejde med i dag. Særligt i forhold til mennesket og planeten, der er i forandring.

Dele af udstillingen er inspireret af Dionysos, den græske gud for vin og ekstase. Det er umuligt at sige præcis, hvor tidskrævende skulpturerne er. Men Sif Itona Westerberg fortæller, at det kan tage alt imellem en enkelt dag og to uger at fremstille hver enkelt plade. (Foto: David Stjernholm © David Stjernholm)

Blandt andet tager hendes udstilling udgangspunkt i myten om Faeton.

Han skulle være søn af solguden Helios, og en dag tager han sin fars solvogn ud på en tur.

Folk er bekymrede og mener, det er en dårlig idé, men han er hovmodig og sådan lidt I got this-agtig.

Så han hamrer af sted med solvognen, men mister kontrollen og kommer for tæt på jorden, hvor han kolliderer med himmelen.

Det bliver starten på en kæmpe katastrofe.

Himmelen bliver svitset, jordkloden bliver brændt, vulkaner går i udbrud, og ørkener opstår.

Den ender med, at planeten Jorden ligger med svedne øjenbryn og kigger op på Zeus, guden over alle græske guder, og siger: "Er det her takken? Jeg har leveret mad og korn, og så er det sådan, jeg bliver behandlet?"

Og lige præcis dén myte synes Sif Itona Westerberg er rammende for den klimaudvikling, vi er vidne til i dag.

Så en del af udstillingen er inspireret af den. Men hun har fjernet hovedpersonen: Faeton.

Ham den hovmodige fyr, der fucker det hele op. For ham får du lov til selv at være.

- Gæsterne kan gå rundt og være Faeton - og opleve alle elementerne, der klager, siger hun.

Grufuldt øjeguf

Men selvom en del af udstillingen forestiller lidelse, død og ødelæggelse, er den æstetisk og sirlig.

Kunstneren, der som purung dyrkede det svedlugtende, højtråbende og grimme, hugger i dag skulpturer, så englene synger.

- Alt det med Ungdomshuset handlede om at stirre bæstet i øjnene. Man søgte det grimme - alt det, som ikke kunne være i den pæne ramme. Men det er også mega hårdt at være i, siger Sif Itona Westerberg.

Hendes ambition er, at det æstetiske udtryk kan gøre det lettere at forholde sig til grimme sider af virkeligheden.

Som for eksempel at vi udrydder økosystemer og dyreracer i et rasende tempo.

Udstillingen er delt op i tre akter. Her er vi i det, der handler om Faeton. Skulpturen til højre i billedet forestiller en hund og et træ, der står i flammer. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

For måske bliver virkeligheden lettere at sluge, hvis den præsenteres som et stykke øjeguf.

- Når alt bliver for håbløst, bliver man apatisk. For mig giver den æstetiske kunst et pusterum til at sige: Vi skal snakke om klimaforandringer, men vi behøver ikke se brændte orangutanger, mens vi gør det. Det pæne er et forsøg på at skabe håb og ro i kaos.

Men selvom Sif Itona Westerbergs udtryksform er gået fra kaotisk og tilstræbt grim til stringent og æstetisk, er hun stadig anti-autoritær til benet.

- Jeg har stadig svært ved at respektere politikere, der tænker på profit frem for bæredygtighed. Jeg har svært ved at respektere, at vores politikere ikke gider tage klimaspørgsmål alvorligt, fordi de hellere vil genvælges til næste valg. Og jeg har svært ved at acceptere, at vi lever i så racistisk et samfund, som vi gør.

Sif Itona Westerberg mener, at den græske mytologi gemmer på noget, som den kristne tro forsømmer. - I den græske mytologi pendulerer menneske og natur hele tiden frem og tilbage mellem hinanden. Det er der ikke særlig meget af i kristendommen. Der er engle med vinger, men ellers er den tro meget strippet for sammenflettethed med naturen, hvilket jeg synes er en tragedie. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Ikke fordi hun har ambitioner om at revolutionere det politiske system i Danmark eller at redde regnskoven. Men enhver indsats tæller, mener hun.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan ændre verden. Men det føles bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. Og hvis alle gør noget, så bliver det til et eller andet.

For Sif Itona Westerberg er det i allerhøjeste grad blevet til noget: 420 kvadratmeters soloudstilling ARoS.

Og det lyder, som om hun har indignation nok til mange flere kunstværker om menneskeracens hovmod og udåd. Så det er næppe sidste gang, hun har sparket døren ind til Danmarks største museer.

'Immemorial' kan opleves på ARoS frem til den 23. januar 2022.

(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
Facebook
Twitter