SPINDOKTORENS DOM: Morsomt men meget utroværdigt

SFs Villy Søvndals personlige rådgiver, Thomas Sæhl Sørensen, anmelder fjerde afsnit af "Borgen", der stadig plages af klicheer. Men det er morsomt.

DR Kultur har fået en række nuværende og tidligere spindoktorer til at anmelde et afsnit af "Borgen". Denne gang anmelder Thomas sæhl Sørensen, der er personlig rådgiver for SFs formand, Villy Søvndal.

Borgen er på vej op i gear. Efter et ekstremt tyndt tredje afsnit, hvor jeg igen sad tilbage med en træls følelse af at blive talt ned til, er serien så småt ved at rejse sig - med politisk sprængfarlige paralleller til virkelighedens clash mellem "krigen mod terror" og menneskerettighederne.

Virkelighedens helte

Whistlebloweren, der forsyner TV1 med billederne af de ulovlige CIA-fanger, er en klar blanding af Frank Grevil og PET-agenten Anders Nørgaard.

Grevil, der lækkede oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der viste, at FE var langt mere forsigtig i sin vurdering af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben end Danmarks krigslystne regering. Og Nørgaard, der endte med at begå selvmord efter afsløringerne af PET's overvågning af fuldt lovlig venstrefløjsaktivitet.

To mænd fra virkeligheden verden, der begge har betalt en høj pris for deres handlinger. Ros til Adam Price for at de ikke blev glemt.

Utroværdige replikker

Det kniber desværre fortsat med at tro på replikkerne i Borgen. Det virker f.eks. dybt utroværdigt, når spindoktoren i forbindelse med den ny regerings første 100 dage ved magten belærer statsministeren i et tonefald, som var hun en nytiltrådt elevrådsformand:

"100 dage. Sådan noget er medierne meget interesseret i."

Oh really! Mon ikke man på statsministerniveau ved, at de første 100 dage er en traditionsrig målestok for politikere, der går helt tilbage til den amerikanske præsident Roosevelts dage.

Frygtindgydende HK

Utroværdigt - men morsomt - er det paradoks, at statsministeren har modet til at lægge sig ud med USA's præsident, men ikke magten til at finde en ny sekretær, fordi "HK er meget besværlige i den her sag," som departementschefen diplomatisk udtrykker det. Mon ikke det for øvrigt ender med, at statsministeren bliver meget glad for sin sekretær?

Endnu mindre troværdigt bliver det under besøget på Grønland, hvor den unge, charmerende landsstyreformand får vores idealistiske statsminister til at acceptere en forklaring om, at grønlændernes mange selvmordsforsøg - hvis vi springer mellemregningerne over - skyldes, at de grønlandske politikere ikke deltager i forhandlingerne med USA. Come on, DR!

Langt til Berlusconi

Fjerde afsnit var desværre hårdt plaget af klicheer. Tag f.eks. det billede, der tegnes af journaliststanden: Studieværten Katrine Fønsmark har plakaten for "All the President's Men"- med Dustin Hoffman og Robert Redford i rollen som Watergate-journalisterne Woodward og Bernstein - hængende på køkkendøren. Mon ikke der er ligeså få journalister, der har det, som der er sygeplejersker, der udsmykker deres hjem med fotos af Mother Theresa.

På plussiden tæller, at man i afsnit fire havde modet til, at kaste sig over emner som Danmarks følgagtighed over for Bush-administrationen, magthavernes forsøg på mediekontrol og vores historie som kolonimagt over for Grønland.

På minussiden tæller selvfølgelig, at dele af historien - som f.eks. da regeringens sikkerhedsudvalg overvejer at få arresteret journalister - er helt hen i vejret. Det er jo ikke Berlusconis Italien eller Kina, vi lever i.

Summa summarum: Fjerde afsnit af Borgen er det hidtil bedste i en tv-serie, der fortsat halter lidt. Tre stjerner herfra.

Facebook
Twitter