Sprogforsker: Man skal være dansker for at forstå ’hygge’

Den danske forståelse af ’hygge’ er helt unik, selvom der findes sproglige pendanter på både norsk og tysk.

Godt selskab, noget mad og drikke og en blød sofa kan være nogle af ingredienserne på en hyggelig stund. (Foto: © Camilla rønde, Scanpix)

Brændende stearinlys, et varmt tæppe, en stor slikskål og nærhed med venner og familie.

Dette scenarie vil de fleste danskere hurtigt kunne stemple som ’hygge’. Et begreb, der optager især briterne, som i den kommende tid kan læse op til flere nyudgivne bøger om, hvordan danskerne hygger sig.

Men hvorfor interesserer vores udenlandske naboer sig egentlig så meget for det at hygge?

- Fordi det er svært at finde en pendant til ordet på andre sprog, siger sprogekspert Ole Lauridsen, der blandt andet er lektor på Aarhus Universitet.

- I oversættelser som de engelske ’comfy’ og ’comfort’ handler det meget om at være i en tilstand, hvor man for eksempel sidder godt i en stol, mens det tyske ’gemütlichkeit’ ikke forbindes med det rolige og afslappede, ligesom det danske ’hygge’.

Hyggen er en del af folkesjælen

I modsætning til de engelske oversættelser af ’hygge’, ’comfy’ og ’comfort’, beskriver det danske ord ifølge Ole Lauridsen en sindstilstand:

- Hyggen er en del af den danske folkesjæl. Danskere ved, hvad det er, uden måske at kunne forklare det. På engelsk er det svært at forklare det. Man skal være dansker for at forstå det, siger han.

Hvad ingredienserne for hygge består i, er ifølge Ole Lauridsen meget forskelligt fra person til person. Men overordnet set kan man tale om, at det er en sindstilstand bestående af ro og fred.

Stammer fra norsk

Selvom begrebet i så høj grad bliver forbundet med Danmark, stammer ordet faktisk fra norsk. I dansk sammenhæng kan det spores tilbage til middelalderen, hvor det ifølge Ole Lauridsen dog havde en lidt anderledes betydning end i dag.

- Den oprindelige betydning er at ’tænke på’. Det udvikler sig senere til at have ’omtanke for noget’. Og derfra får det den betydning, vi kender i dag: at være veltilpas, tryg, i hjemmet og sammen med andre eller for sig selv, siger han.

Den nyere betydning af ordet, som vi kender det i dag, er opstået omkring år 1800. Og selvom nordmændene altså kan tage æren for ordets oprindelse, betyder ordet ifølge Ole Lauridsen ikke det samme for dem, som det gør for danskere:

- Det norske begreb minder om vores, men det er ikke en så stor del af kulturen i Norge som i Danmark, siger han.