Stevie Wonder til Danmark

Soullegenden Stevie Wonder kommer til Aalborg 17. september, når han giver koncert. Han er det dyreste navn Aalborg endnu har haft på besøg.

Beyoncé, Bob Dylan og Prince er bare nogle af de kendte kunstnere, der har givet koncert i Aalborg. Nu kommer der også en soullegende på byens koncertliste.

Onsdag den 17. september kigger den amerikanske soulsanger og musiker Stevie Wonder forbi Nordjylland, når han spiller for 7.000 tilskuere i Gigantium i Aalborg. Det skriver Jyllands-Posten.

Dyreste solist i byen

Legenden er dog ikke bare et godt koncertnavn, men også et dyrt navn både for arrangør og publikum.

Aalborg Kongres- og Kultur Centers pressechef Susanne Kabel oplyser til avisen, at Wonder er den hidtil dyreste solist for arrangøren. Alligevel har Kultur- og kongrescentret i årevis stået klar med et tilbud til Stevie Wonder.

VIP med Wonder

Mange fans vil sikkert også være klar ved billetlugerne 16. juni, når billetsalget går i gang. Men det bliver heller ikke helt billigt - publikum skal hoste op med mellem 700 og 1.500 kroner for at høre Wonder. De dyreste er såkaldte VIP-billetter.

Stevie Wonder har haft en musikalsk karriere siden han var barn og har hittet med ørehængere som "For Once in My Life", "Isn't She Lovely" og "I just called to say I love you".

Hans seneste studiealbum er "A Time To Love" med singlen "So What The Fuss".

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk