Først var det TV2 Play, så var det Netflix, og nu er turen kommet til Viaplay.

Alle tre streamingtjenester har meldt ud, at de er stoppet med at producere dansk fiktionsindhold. Og under de nuværende vilkår har de ikke planer om at gøre det i fremtiden. Det er simpelthen for dyrt for dem, lyder det.

Det sker på baggrund af en rettighedsaftale indgået mellem Producentforeningen og Create Denmark, der blandt andet repræsenterer fagforbund for danske manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere.

Rettighedsaftalen, som blev indgået sidste år mellem parterne og varer indtil 31.december 2023, indebærer blandt andet, at rettighedsbetalingen afhænger af streamingtjenestens størrelse (abonnementstal).

Aftalen indebærer også, at betalingen sker årligt i takt med udnyttelsen – og ikke med en samlet betaling for en længere årrække, en såkaldt buy-out-aftale, som internationale streamingtjenester normalt benytter.

Og det har nu senest fået Viaplay til vende tomlen ned, hvilket betyder, at al produktion af dansk fiktionsindhold indstilles.

- Det foreslåede rettighedsvederlag i henhold til aftalen er på et niveau, som hindrer en kommerciel og bæredygtig produktion af lokalt dansk indhold i Danmark, lyder det fra Filippa Wallestam, der er koncerndirektør og Chief Content Officer i Viaplay Group.

I sidste uge meddelte Netflix, at man stopper produktionen og udviklingen af nye serier og film i Danmark. Og tidligere i år meddelte TV2, at man også droppede at udvikle ny dansk fiktion, fordi man mente, at det er for dyrt, efter at den nye toårige aftale trådte i kraft ved årsskiftet.

Aftaleparter: Aftalen holder ikke

At de tre store streamingtjenester alle trækker stikket, er noget, der gør indtryk hos Producentforeningen og Create Denmark, der har indgået aftalen.

Og man må tage til efterretning, at køberne ikke vil være med, siger Jørgen Ramskov, der er direktør for Producentforeningen.

- Vi har forhandlet en aftale med fagforeningerne, som begge parter mente var et fornuftigt bud på at komme ud af en situation, som var fastlåst, siger han og fortæller, at aftalen havde været flere år undervejs, inden den blev indgået.

- Det står så bare klart nu, at kunderne ikke vil købe ind i den, og det må vi så tage til efterretning.

Efterfølgende har Jørgen Ramskov sagt til Ritzau, at "vi skal gøre noget. Der er ikke nogen i Danmark - hverken filmarbejdere eller producenter - som kan holde til, at der ikke bliver produceret indhold i Danmark".

Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark og formand for Dansk Skuespillerforbund, kalder streamingtjenesternes reaktion som "en brutal reaktion". Men han siger, det er nødvendigt at finde ud af, om aftalen skal justeres.

- Det siger sig selv, at situationen ikke er holdbar. Vi er nødt til at finde ud af, hvad vi gør. Men der er nødt til at være en bevægelse, og den skal være fra begge sider, siger han og peger særligt på de udenlandske streamingtjenester og en anerkendelse fra dem om, hvordan den danske rettighedsmodel er skruet sammen.

En katastrofe for dansk film

Medieanalytikeren Claus Bülow Christensen har i spænding fulgt med fra sidelinjen, hvor det for ham længe har stået klart, at aftalen ikke var spiselig for streamingtjenesterne.

Som tingenes tilstand står lige nu, så er det yderst problematisk, at de danske produktioner ligger stille.

- Det er en regulær katastrofe for dansk film. Det er store ord, men det synes jeg, det er. På nuværende tidspunkt er der allerede mange produktioner, som er gået i stå, fordi man i branchen har vidst, at det her kunne gå galt.

- Der er ikke blevet bestilt nye projekter i et halvt års tid. Det er bestemt ikke holdbart, siger han.

For at man kan komme ud af dødvandet, mener Claus Bülow Christensen, at aftaleparterne må give sig på nogle af aftalens punkter.

- Modellen, man har, kan godt fungere, hvis man laver nogle justeringer, mener jeg. Man skal ændre betalingsmodellen, så beløbene ikke bliver så store. TV2 har tidligere sagt, at aftalen giver en 600 procent stigning, siger han.