The Strokes med på Roskilde Festival

Der var både gamle kendinge som Bob Dylan og Gun N'Roses og nyere navne som Artic Monkeys og Tool på programmet for årets Roskilde Festival, der blev præsenteret i dag.

Der var både gamle kendinge som Bob Dylan og Gun N'Roses og nyere navne som Artic Monkeys og Tool på programmet for årets Roskilde Festival, der blev præsenteret i dag.

Amerikanske The Strokes er også med på festivalen.

- Vi har prøvet at få fat i The Strokes i de seneste fire-fem år, og endelig lykkedes det, siger Roskilde Festivalens talsmand Esben Danielsen til Ritzau.

Program er godt modtaget

I øjeblikket er 167 ud af omkring 180 artister på plads, og plakaten lover masser af rock i Roskilde. Der er allerede blevet taget godt imod tilbuddene.

- I det hele taget tyder meget på, at vi har været heldige og fået sat et ekstraordinært godt program sammen i år - vi har solgt dobbelt så mange billetter som ved samme tid sidste år, og vi forventer udsolgt med 75.000 mennesker, siger Esben Danielsen.

I 2005 formåede festivalen kun at trække 65.000 tilskuere. Det svigtende billetsalg betød et overskud på blot 229.000 kroner, hvilket var det ringeste resultat i 10 år - kun overgået af katastrofeåret 2001, hvor Nordens største musikfestival gav underskud.

Omkring 25.000 danskere og udlændinge har indtil videre købt billet til Roskilde Festival.

Facebook
Twitter