Susanne Bier om Panama-papirerne: Vi ved godt, det er så slemt, som vi frygter

Det var ikke svært for Susanne Bier at finde frem til mange lyssky typer under hendes research til ny tv-serie.

Susanne Biers har kastet sig over John le Carrés roman Natportieren, der nu bliver til en tv-serie. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Timingen kunne dårligt være bedre for Susanne Biers nye tv-serie Natportieren, som får dansk premiere søndag aften. Skurken i serien er nemlig en kynisk men charmerende våbenhandler, der skjuler sine lyssky handler i et hav af selskabskonstruktioner.

Virkelighedens afsløringer af papirerne fra Panama viser, at serien rammer temmelig meget plet i forhold til at vise hykleriet blandt verdens rigeste.

Ifølge Susanne Bier er afsløringerne, som er kommet fra lækket, desværre ikke overraskende. For hende bekræfter Panama-papirerne nemlig den research, der blev lavet til tv-serien Natportieren. Den bygger på John le Carrés roman af samme navn, men fører den 23 år gamle fortælling ind i en nutidig kontekst.

Tv-folkenes arbejde med at finde ud af, hvordan en våbenhandler slipper af sted med sine lyssky handler, viste de sammenhænge, som Panamapapirerne dokumenterer.

- Dem, der handler med våben, de ligner jo ikke våbenhandlere. Det er lækre biler, lækkert tøj, almindelige restauranter og sådan noget, og samtidig gør de alle de her ting, siger Susanne Bier til Kulturlørdag på P1.

Jagten på verdens værste mand

Panama-papirerne afslørede, hvordan skruppelløse spekulanter benytter sindrige selskabskonstruktioner til at skjule formuer i skattely. Og det kan være svært, nærmest umuligt for myndighederne at retsforfølge dem, der gemmer penge.

I tvserien Natportieren forsøger den britiske efterretningstjeneste netop at sætte verdens værste mand, den kyniske våbenhandler Richard Roper, i fængsel. Vi følger spillet mellem de to fascinerede mænd: Jonathan Pine, der spilles af Tom Hiddleston, er en tidligere soldat, der får til opgave at infiltrere den inderste cirkel omkring Richard Roper, spillet af Hugh Laurie.

Ligesom det er forbavsende let at handle med grufulde våben, mener Susanne Bier ikke, at Panama-lækket er overraskende.

- Det er fundamentalt chokerende, men samtidig er der nok ikke så mange, der er overraskede over det. Fordi et eller andet sted er der en form for kynisme, som er vokset ind i vores bevidsthed, hvor vi godt ved: Jamen, det er så slemt, som vi frygter, det er.

Hun synes, det er påfaldende, hvor normalt hykleriet er blevet blandt verdens rigeste.

- Det er frygteligt, at det er så udbredt, at det er så enkelt, og det er så lidt overraskende.

Kynisk men gennemcharmerende

Hvis man kigger på de mange romaner, som John le Carré har skrevet, så har de det tilfælles, at de er drevet af en afsky mod hykleriet i de rige og magtfulde kredse.

I Natportieren er det ikke kun personer som Richard Roper, der får med grovfilen, men også de kræfter i vores samfund, der arbejder sammen med ham. Samtidig er billedet af Richard Roper mere kompleks end som så. Han er nemlig lige så gennemcharmerende og dragende for sine omgivelser, som han er kynisk, uempatisk og korrupte, siger Susanne Bier.

- Det er det ultimative af det moralske dilemma: Man er tiltrukket af den slags typer og samtidig ved man, hvor galt det er.

En filminstruktørs drøm går i opfyldelse

Det har længe været en drøm for Susanne Bier at arbejde med John le Carrés materiale. Hun er specielt fascineret af forfatterens evne til at skrive velfungerende thrillere med interessante, flerdimensionelle karakterer. Det betyder dog ikke, at der ikke har været behov for gennemgribende ændringer af det oprindelige materiale.

- Jeg synes, hvis man skal opdatere noget, er man også nødt til at vise en verden, som er meget mere kompleks, end den var dengang John le Carré skrev bogen. I den er der stort set kun hvide mænd i de betydningsfulde roller.

I tv-serien har man gjort noget ud af at spejle den etniske mangfoldighed i vores samfund. Og agenten Burr, der i bogen hedder Leonard til fornavn, men i serien hedder Angela, er gjort til en kvindelig karakter for at træde ud af det mandsdominerede miljø, man normalt møder i spiongenren.

Og selvom Susanne Bier var nervøs for, at John le Carré skulle hade serien, er han, ligesom de britiske seere generelt, mere end tilfreds.

- Han er meget, meget glad og meget stolt af serien.