Teaterforsker og ven: Det, som Dario Fo gjorde, var noget helt særligt

Nobelprisvinder Dario Fo kom fra et folkeligt miljø, hvilket han brugte i sine teaterstykker. Og hans satiriske værker havde oftest et politisk bid, fortæller Bent Holm.

Her ses Dario Fo under et italiensk tv-show tidligere i år. Teatermanden fyldte 90 år i marts, hvor hans danske ven og oversætter Bent Holm var med til at fejre ham. (Foto: Stefania D'Alessandro © Getty Images)

Det er ikke bare et tab for teaterverdenen, at den 90-årige Nobel-prisvinder Dario Fo netop er død.

For teaterforsker og oversætter Bent Holm er det også et personligt tab.

Han har siden 1960’erne arbejdet sammen med den italienske teatermand, billedkunstner og forfatter Dario Fo. Faktisk var han indtil det sidste hans faste oversætter. Men Bent Holm var også Dario Fos ven.

Første gang, han mødte Dario Fo, var i Holstebro på Odin Teatret i 1960’erne, efterfølgende traf han ham i Italien og senere udviklede det faglige samarbejde sig til venskab.

Bent Holm var da også med til Dario Fos 90 års fødselsdag i marts i år.

Også i sin forskning på Københavns Universitet har Bent Holm arbejdet med Dario Fo og hans teater. DR Kultur har talt med ham om, hvad der kendetegnede hans ven; den italienske ”gøgler”.

Dario Fo holdt meget af italiensk maskekomedie, som vi blandt andet kender fra pantomimeteatret. (Foto: © Alessandro Bianchi / Reuters © Scanpix)

En fantastisk historiefortæller

Dario Fos fortællinger trak på de store bibelske og mytiske fortællinger, og han dyrkede i høj grad den groteske form, hvilket blev hans særkende, siger Bent Holm:

- Hans fortællinger var nyskabende og baseret på det folkelige miljø, han kom fra, hvor man havde en tradition for historiefortælling. Det var den, han bragte med sig og gav gennemslagskraft i sine teaterstykker.

- Det var jo noget anderledes end den finkultur, man ellers ser andre steder i teatret. Fortællingerne var monologer og havde en form for mundtlighed. Derfor var det også interessant, at han fik Nobels litteraturpris (i 1997, red.).

Et politisk og satirisk bid

Dario Fo brugte flittigt det satiriske greb og ofte på den politiske måde, for værkerne var altid i et samspil med en aktuel begivenhed, fortæller Bent Holm.

Et af de bedste eksempler på det var, ifølge Bent Holm, stykket ’En tilfældig anarkists hændelige død’. Det skildrer den virkelige hændelse, hvor anarkisten Pinelli ”falder” ud af et vindue under et politiforhør på politistationen i Milano og dør.

Stykket var rettet mod politibrutalitet, var en politisk farce og har været opsat i en lang række europæiske lande – heriblandt Danmark – samt eksempelvis også Kina.

- Man kan sammenligne dette stykke med Ibsens ’Et dukkehjem’, der ser på kvindefrigørelse, for ’En tilfældig anarkists hændelige død’ havde den der politiske effekt, som gjorde emnet politibrutalitet aktuelt i de lande, hvor det blev opført.

Dario Fo sammen med nogle af skuespillerne fra hans teaterkompagni i Milano i 1970. (Foto: Mondadori Portfolio © Getty Images)

En farcens mester

Dario Fo var selvudnævnt gøgler. I sine værker brugte han da også farcen og den italienske maskekomedie, commedia dell'arte, som vi blandt andet kender fra pantomimeteatret.

Og det er netop her, at Dario Fo gjorde en ”ikonisk indsats” inden for teater, siger Bent Holm.

- Han tog den traditionelle og folkelige farcegenre og løftede den op til at have kunstneriske højder på et verdensniveau.

Gøgleren som figur var en fast følgesvend for Dario Fo, der var uddannet billedkunstner.

- Gøgleren -il giullare - er et meget specifikt begreb. Det er jo en middelalderlig, omvandrende historiefortæller – og det var den gamle tradition, som han søgte tilbage til og udforskerede.

Dario Fo døde efter at have været indlagt på et hospital i Milano i 12 dage. Han blev 90 år.

FacebookTwitter