Bare fordi man er 300 år gammel, behøver man ikke at stå med det ene ben i graven.

Det er dansk teater et levende bevis på i disse dage, hvor det er præcis 300 år siden, den første danske teaterforestilling fandt sted.

Og der bliver stadig solgt billetter i hobetal til dansk scenekunst.

Så sent som i 2019 – før corona ramte – blev der solgt 2,9 millioner til danske teaterforestillinger (i et land med knap seks millioner indbyggere).

Og spørger man én af de største nulevende danske skuespillere – der har boltret sig i film, tv og på de skrå brædder i mere end 60 år – så er der da heller ingen grund til bekymring i forhold til teatrets fortsatte beståen.

- Vi behøver slet ikke være bange for teatrets overlevelse, lyder det lynhurtigt fra 87-årige Ghita Nørby, da jeg ringer for at bede hende give sin status på dansk teater i anledning af det runde jubilæum.

- Det kommer til at eksistere længe efter, at vi alle sammen er sprunget i luften og kloden gået under, fortsætter hun med sin velkendte stemmes kraftfulde diktion.

- Det kan være nede i nogle bakkedale, men så kommer det op igen. Teatret overlever os alle sammen, for det er meget stærkere end Netflix.

Hvordan vil du helt overordnet beskrive dansk teaters status her i 2022?

- Jeg vil ikke sige, teatret lever i bedste velgående, men jeg vil heller ikke sige, at det er en døende patient. Jeg vil sige, at teatret er i en konstant udvikling – det går op, og det går ned, og det er mægtigt. Hvad der end sker af katastrofer og mærkelige ting, så skal teaterkunsten nok leve videre.

Teater kan ikke tages om

Det har den altså foreløbig gjort i 300 år.

For i september 1722 fandt den første danske teaterforestilling nemlig sted i et lille bindingsværksteater i Lille Grønnegade i København. Her så man for første gang danske skuespillere, som spillede på dansk.

Omkring 250 år senere begyndte Ghita Nørby selv at bidrage til dansk teater. Det har hun siden gjort i et sandt overflødighedshorn af forestillinger gennem sin årtier lange karriere på blandt andet Det Kongelige Teater.

Især den svenske instruktør Ingmar Bergmans opsætning af Molière-stykket 'Misantropen' fra 1973 står stadig tydeligt i skuespillerens – og omverdenens – erindring, hvilket hun fortæller mere om i programserien 'Teaterblod', der gennem udvalgte nedslagspunkter sætter spot på teatrets 300 år lange historie her til lands.

Det var nemlig i grove træk dén forestilling, der gjorde, at anmelderne fik øjnene op for Ghita Nørbys kvaliteter som karakterskuespiller – og ikke udelukkende som den søde pige med det vindende smil, man for eksempel stiftede bekendtskab med i lystspil som 'Charles' tante' og 'Baronessen fra benzintanken'.

- 'Misantropen' er et genialt materiale for en skuespiller. Det er så begavet og svært og yderst raffineret.

Helt generelt mener Ghita Nørby også, at teatret er den sværeste kunstart for en skuespiller. Meget sværere end for eksempel film og tv.

- Jeg mener, du kan jo klippe i en film, eller du kan tage det om, hvis du eller instruktøren ikke synes, det er godt nok. Det kan du ikke på en scene. Dér er vi sammen om at opleve øjeblikket, og når øjeblikket så er forbi, forsvinder det op i luften, men det kan være, du har det i hjertet resten af dit liv.

Og uanset om ens teateroplevelse ifølge Ghita Nørby har været "god eller dårlig eller uforglemmelig", så tilbyder teatret noget helt andet, end det gør at binge den nyeste serie på HBO Max eller Disney+, mener skuespilleren, der også er kendt for sine roller i tv-serier som 'Matador', 'Riget' og 'Rejseholdet':

- Det kan noget andet at gå i teatret end at sidde foran skærmen. Ja, jeg bruger da også selv skærmen, og nu bruger jeg min mobil, når jeg taler med dig, men jeg kan grundlæggende bedst lide den fysiske kommunikationsform og den menneskelige kontakt.

- Som jeg selv siger, så går du i teatret for at sidde på nogle dårlige stole, men så koster det også os, der står på scenen, alt hvad vi ejer og har at fortælle vores historie til publikum.

'Det koster mig livet at stå på scenen'

Hun understreger i samme åndedrag, at hun intet har imod, at folk går i biografen eller streamer deres serier hjemme i stuen. Det er bare ikke noget for hende.

- Jeg er hverken på Netflix eller på Instagram, eller hvad det nu hedder alt sammen. Det er slet ikke en stemning, jeg vil have ind i mit liv. Jeg kan forstå, at der er mennesker, som er afhængige af det. Det er jeg ikke, for jeg vil ikke have det i min tilværelse. Jeg er fremmed for det og for gammel til at leve i den verden.

Så sætter hun trumf på:

- Jeg synes, det virker kedeligt, egoistisk og tomt, men det er jo bare mit syn på tingene. Altså, jeg er jo heller ikke 26 mere.

Til gengæld har Ghita Nørbys lange liv og karriere lært hende, at det har været prisen værd at stå på de scener, hun selv har stået på i over 60 af teatrets i alt 300 år lange historie.

- Det er et livsvalg, vil jeg sige. Der er jo mange erhverv, der indeholder livsvalg, men i mit erhverv er man måske udsat på en lidt anden måde end så mange andre. Den udsathed gør, at det for mig koster livet at stå på scenen.

- Det er måske lidt voldsomt sagt, men det gør det altså.