Test dig selv: Er du feminist?

Svar på ni spørgsmål og find ud af, hvor du selv ligger i debatten om ligestilling.

Hvad mener du egentlig selv om emner som ligeløn og barsel? Tag quizzen og bliv klogere på en lang række af ligestillingsdebattens mest omdiskuterede emner. (Foto: Stefan Boness/Ipon © Scanpix)

For mange i Danmark er det et fyord at være feminist.

Men hvorfor er det egentlig sådan? Og går du selv rundt og er skabsfeminist uden helt at være klar over det?

Ifølge videnscentret Kvinfo, som beskæftiger sig med køn, ligestilling og mangfoldighed, er feminisme "et godt værktøj til at tænke sig om og til at tænke kritisk" - selv om det ikke altid er lige let i det daglige.

- Det kan være besværligt; ikke mindst hvis man får øje på ting, som man selv kunne gøre på en mere lige eller venlig måde, siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.

Men hvad mener du egentlig selv om ligeløn, abort og seksuel frihed?

Tag testen og find ud af, om du selv er feminist - og bliv klogere på, hvad Kvinfo og kønsforsker Christian Groes mener om de forskellige spørgsmål.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Mænd er mere syge, begår flere selvmord og dør tidligere end kvinder. Omvendt er mænd i overtal på magtfulde poster og tjener mest. Det viser, at Danmark stadig har udfordringer med ligestilling.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Set fra nogle mænds perspektiv kan det måske være svært at få øje på de store problemer i dagligdagen, fordi problemerne ikke rammer dem direkte.

  • Bonus: Ifølge Boston Consulting Groups rapport er det kun tre procent af danske mænd, der opfatter den såkaldte "diversitets-bias" i lederskab som problematisk. Den bias - eller slagside - viser sig blandt andet ved, at kvinder får lavere løn for det samme arbejde som en mand, og at mindre end én ud af tre ledere er kvinder.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Alle skal have samme løn for samme arbejde. Det har stået i ligelønsloven siden 1976. Der er nye initiativer på vej fra EU om lønåbenhed - altså arbejdspladsers pligt til at gøre lønninger tilgængelige - og det kan nok hjælpe en del. Undersøgelser viser, at åbenhed om løn hjælper på ligeløn.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Det giver sig selv, at alle skal aflønnes ens for samme arbejde uanset køn, etnicitet og så videre. Mange traditionelle kvindefag er lavtlønnede, hvilket viser den ringe værdi, samfundet tilskriver kvinders arbejde.

  • Bonus: Tal fra Danmarks Statistik i 2019 viser, at løngabet mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn i 2018 var på 12,8 procent. Med andre ord tjente kvinder i 2018 87 kroner og 20 ører, hver gang en mand tjente 100 kroner. Årsagen til, at gennemsnitslønnen mellem mænd og kvinder er skæv, er blandt andet, fordi kvinder arbejder i fag med lavere løn.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Den skæve kønsfordeling blandt ledere i Danmark er et problem på mange måder. Undersøgelser viser, at vi træffer de bedste beslutninger, når vi er er sat sammen i mangfoldige grupper i bestyrelser og på arbejdspladser.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Mange hævder, at det er ligegyldigt, om chefen er mand eller kvinde, men det bør ikke være en undskyldning for at hindre nogenlunde lige repræsentation i alt fra lederstillinger til de mere bløde erhverv som ældrepleje og børneinstitutioner.

  • Bonus: Ifølge World Economic Forums 'Gender Gap'-rapport fra 2018 og en rapport fra Boston Consulting Group fra 2019, er det kun 27 procent af lederstillinger, der indtages af kvinder i Danmark. Det gør, at Danmark indtager en global 95. plads, når det kommer til kønsdiversitet i lederskab.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Lad os vende spørgsmålet om: Skal danske fædre og medforældre have bedre rettigheder til orlov med deres små børn? Ja!

  • Christian Groes, kønsforsker: - Jeg tror, de fleste mænd kan se det fornuftige i, at barslen fordeles mere lige end tidligere. Spørgsmålet er, om der skal være øremærket barsel til mænd, eller om der kan gives incitamenter til, at flere mænd vælger længere barsel.

  • Bonus: Ifølge tal fra Danmarks Statistik tog kvinder, der fik barn i 2018, i gennemsnit 273,9 dages barsel. Til sammenligning tog de mænd, der fik barn i 2018, i gennemsnit 31,9 dages barsel.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Kvinder bruger omkring én time mere end mænd på husligt arbejde hver dag. Sjovt nok viser et tysk studie fra 2019 i øvrigt, at kvinder slet ikke er bedre til multitasking end mænd. Kvinder gør det bare.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Der er en udbredt ide om, at mænd bruger lige så meget tid i køkkenet som kvinder, men det viser sig tit, at mændene så står for den fine gourmetmad i weekenden, mens kvinden trækker det store læs med pasta-kødssovs, når hverdagen rammer.

  • Bonus: 65 procent af de adspurgte kvinder i en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i 2018 angiver, at de bruger mere tid på husligt arbejde end deres partner.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Abort er en helt central ret i forhold til at bestemme over sin egen krop og dermed over sit eget liv. Det er et spørgsmål om personlig frihed.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Retten til selvbestemmelse over egen krop er lige så vigtig, hvad angår fri abort, som når det handler om frihed fra seksuelle overgreb og såkaldt hustruvold i hjemmet.

  • Bonus: I 1937 bliver abort gjort lovlig i Danmark, hvis kvindens liv eller helbred afhænger af den. Den lov bliver forløberen for den fri abort, som indføres i 1973. Retten til at bestemme over egen krop anses af mange som én af hjørnestenene i feminismen.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Tænk, at det spørgsmål stadig bliver stillet i 2020. Men det er jo aktuelt i forhold til debatten om en ny voldtægtslovgivning. Man har altid ret til at bestemme over sin egen krop og seksualitet. Det handler om seksuel selvbestemmelse og personlig frihed, og det skal alle have.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Vi glemmer tit, at sex er et centralt og svært ligestillingstema. At kvinder stadig kaldes "ludere", hvis de har mange partnere, mens mænd hyldes for deres "erobringer". Først når alle behandles ens på det seksuelle område, er der håb for det frisind, som danskere ofte bryster sig af at have.

  • Bonus: Rapporten 'Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet' udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at de 16-20-årige er stort set lige seksuelt aktive, men opfattes helt forskelligt.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Det ser det ud til, at mange gør, også i bredere forstand end den hjemlige opdragelse.

  • Christian Groes, kønsforsker: - Børn skal præsenteres for og selv have lov at afprøve alverdens lege, udseender og måder at være på, uden at blive begrænset af deres forældre. Drenge må gerne gå til dans, og piger gerne lege i en mudderpøl.

  • Bonus: Ifølge Kvinfo viser et studie fra 2019 blandt andet, at selv om piger og drenge på bestemte tidspunkter i folkeskolen er lige dygtige til IT, så tror pigerne i de lidt større klasser mindre på sig selv. De er simpelthen ikke groomet til at tro, at de mestrer det område.

Forklaring

  • Henriette Laursen, direktør, Kvinfo: - Vi mener, at alle køn skal have ligeret - og at dét er til gode for alle.

  • Christian Groes, kønsforsker: - I Danmark er der en udbredt modstand mod at kalde sig feminist. Jeg tror nu mest, det er, fordi mænd ikke ved, at man kan være feminist på mange måder, uden at det bliver skingert eller militant.

  • Bonus: Ifølge Merriam Webster-ordbogen betyder "feminisme" enten "teorien om den politiske, økonomiske og sociale lighed mellem kønnene" eller den "organiserede aktivitet på vegne af kvinders rettigheder og interesser".

Hvordan svarede du?

Er der flest nej'er blandt dine svar, så kan det ifølge Kvinfo skyldes, at du anser feminisme som en trussel ud fra en tankegang om, at: "Hvis alle skal have lige rettigheder, så går der måske noget fra mig selv."

Kønsforsker Christian Groes supplerer:

- Der vil nok altid være mænd, man ikke kan nå, der mener, at kvinders plads er ved kødgryderne, eller at kvinder bare skal makke ret. Mon ikke de fleste inderst inde bakker op om, at deres mødre, søstre og kærester skal have samme levevilkår som dem selv?

Er måske'erne eller "både og"-svarene i overvægt i din besvarelse, så er du måske lidt af en skabsfeminist, der måske både går ind for ligeløn og ens opdragelse, men bare ikke bryder sig om at "feminist"-stemplet? Ifølge Kvinfo er det dog besværet værd at tage ordet på sig, hvis man vil se ændringer i verden.

Har du derimod svaret mest ja til ovenstående spørgsmål, så tyder alt på, at du er én af dem, der ikke synes, at "feminist" er et fyord. Måske er du endda typen, der ikke er bange for at tage diskussionen om ligestilling, når chancen byder sig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk