Thomas Boberg får Akademiets store pris

Forfatteren og digteren Thomas Boberg modtager til efteråret Det Danske Akademis Store Pris på 300.000 kroner.

Forfatteren og digteren Thomas Boberg modtager til efteråret Det Danske Akademis Store Pris på 300.000 kroner. Prisen betragtes som landets fornemmeste anerkendelse af et forfatterskab.

Han får prisen for et "omfattende og originalt forfatterskab", der siden debuten, digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast fra 1984, har været i stadig udvikling.

Synger og hvæser

Akademiet beskriver Thomas Bobergs skrivemåde som: "han synger, og han hvæser og sprutter, livsbekræftende og oprørsk".

Akademiets store pris uddeles hvert andet år og gik i 2010 til Jørn Riel og i 2008 til F.P. Jac.

Prisen overrækkes ved Det Danske Akademis årsfest den 30. november. Her uddeles desuden Otto Gelsted-prisen til Klaus Lynggaard og Beatrice-prisen til Camilla Christensen.

Facebook
Twitter