Thorning: Vi skal ikke blive for hårde over for hinanden

Det er en del af danskheden, at vi er et venligt folk, siger Helle Thorning-Schmidt.

Når hun færdes i udlandet, er det altid Borgen, der bliver talt om, når snakken falder på Danmark.

- Alle har set Borgen. Jeg har talt med den japanske statsminister om Borgen og folk i New Zealand, Australien, USA og Afrika. I Sierra Leone mødte jeg en minister, der havde set Borgen. Så mange har et indtryk af et lille land, hvor der er et specielt demokrati, hvor det er svært at få flertal for tingene, hvor man skal kæmpe for tingene.

Sådan fortæller tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i serien Dansk! på P1.

Men selvom ligheden mellem hende selv som Danmarks først kvindelige statsminister og seriens Birgitte Nyborg mange steder er slående, så er hun godt klar over, at serien ikke handler om hende.

Frihed og glæden ved velfærdssamfundet

Og det er da heller ikke Borgen, hun selv vælger, når hun skal beskrive sit fædreland og sine landsmænd over for udlændinge.

Der handler det mere om en indre værdi, nemlig vores glæde ved frihed.

- Vi elsker frihed. Og vi elsker, at den enkelte kan vælge selv, vælge sit eget liv og den måde, som vi ønsker at leve på – samtidig med, at vi er rigtig glade for vores velfærdssamfund. Så frihed og fællesskab er nogle af de nøgleord, som beskriver Danmark og danskerne godt, synes jeg.

Danser på en dansk måde

Helle Thorning-Schmidt har altid følt sig meget dansk. Hun har også altid fået at vide, at hun var meget dansk, når hun færdedes ude i Europa og på den internationale scene.

- Selv da jeg tog på universitetet, da jeg helt ung helt tilbage i 1992, var jeg en meget dansk person. Mine venner, som jeg fik dernede, driller mig til stadighed med, at jeg er meget dansk og taler på en dansk måde, og siger ting, der minder om Danmark, fortæller hun.

- Og danser på en dansk måde, tilføjer hun.

Hvad det sidste betyder, kan hun ikke helt sætte ord på.

Holdt dansk hyggeeftermiddag for de ansatte

Men det med at være meget dansk er noget, hun også den dag i dag kan kende i den måde, hun arbejder på i Save the Children – Red Barnets hovedkontor i London, hvor hun er direktør.

I Storbritannien var det danske ord ’hygge’ ved at blive valgt som årets ord, men blev slået af ’Brexit’ på målstregen, så hygge er selvfølgelig noget, de ansatte er meget begejstrede for.

Helle Thorning-Schmidt følte sig derfor kaldet til at invitere de ansatte til hyggefest på sit kontor, hvor der var stearinlys og glögg og hjælp til at udtale det populære ord.

- Det var sådan et mantra, at de skulle råbe hygge et par gange i løbet af den eftermiddag, fordi det er blevet stort her og har en eller anden tiltrækningskraft det her med stearinlys og at komme hinanden ved, for at bruge et lidt gammeldags udtryk.

70'erne er et overset årti

Men det danske i hendes måde at være leder på, handler om noget andet end hygge.

Det handler om en lighedstanke, der er meget karakteristisk for Danmark, som for alvor slog igennem i 70’erne, der for Helle Thorning-Schmidt er et overset, men meget vigtigt årti, hvor Danmark forandrede sig mest.

For tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er særligt ordet frihed tæt knyttet til ordet danskhed. (© (c) DR)

Vores tøj forandrede sig, vores hår fik lov at gro, vi begyndte at tale på en anden måde.

Det var her, kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, rollerne i hjemmet ændrede sig, og børn blev rigtige, demokratiske borgere, som man ikke måtte slå i skolen.

Lighed blev udbredt - også for børn

De blev tværtimod inddraget i beslutninger omkring deres hverdag, således også barnet Helle, der er født i 1966 og derfor havde sin barndom i 70’erne.

- ”Hvordan synes du selv det går, og hvordan synes du selv, at vi skal gøre tingene”, spørger hun med reference til 70’ernes mantra, som vi i dag godt kan gøre lidt grin med.

- Den lighedstankegang, der var i Danmark, med kollektiver og selvbestemmelse og alle mulige ting, det var helt utrolig kraftfuldt. Og nedbrydningen af klasser sker jo også meget voldsomt der i 70’erne, siger hun.

Det var ikke kun i Danmark, at alt dette fandt sted, men det var meget tydeligt i Danmark, og det præger vores måde at være på den dag i dag, mener Helle Thorning-Schmidt.

Meget direkte på en høflig måde

Hun synes selv, at hun har taget lighedstankegangen med sig videre i voksenlivet og i arbejdslivet, hvor det at være ærlig og direkte over for kolleger er en helt naturlig del af hendes person, men også noget, hun anser for at være meget dansk.

- Jeg prøver selvfølgelig at være høflig, for det tror jeg på, at man skal være hele vejen igennem livet, men jeg er meget direkte og får sagt mange ting direkte, siger hun.

Som statsminister oplevede hun, at folk kritiserede hende for ikke at være folkelig nok, selvom hun selv syntes, at hun kunne snakke og hygge sig med alle.

Heldigvis oplever hun, at hendes måde at være på bliver taget vel imod – også blandt hendes nye kolleger.

- Der er rigtig mange – også i mit nye job – der har sagt ’hvor er du egentlig god til at få sagt tingene meget direkte, samtidig med at du er ret flink, når du siger det’. Og det, tror jeg, er en dansk ting, når vi arbejder sammen, så oplever vi også, at vi skal give hinanden tilbagemeldinger på, hvordan det går og prøver at få det sagt så direkte som muligt, siger hun.

Skal følge Lars Løkke fra sofaen

I aften kan Helle Thorning-Schmidt så feste igennem til nytårsaften i Danmark uden at skulle bekymre sig om den tale, man som statsminister skal holde for danskerne fra Marienborg nytårsdag.

Det er en tale, der skal fortælle os, hvor vi står, og hvor vi skal hen, og som det har været en stor ære at holde, siger hun.

Dog er det med lettelse, at hun i morgen kan nøjes med at følge med fra sofaen, når Lars Løkke Rasmussen toner frem.

Selv vil hun gerne ønske for danskerne, at vi sammen værner om vores frihed og vores frisind. Og så om vores venlighed. For danskerne er et venligt folk, som hun siger.

Pas på ikke at blive for hårde

- Vi er et hyggeligt folk. Vi har god humor. Vi kan godt lide at være sammen.

- Det er ligesom, hvis man har haft en kæmpe diskussion med nogen, så siger man også ’ah, det er sgu også ok’, og så kommer man videre. Vi skal værne om den der rarhed, vi har blandt hinanden, og ikke blive så hårde i vores tone og vores omgang med hinanden, siger hun.

Og tilføjer noget, der godt kan minde om en lille opsang til jantelovsdanskeren.

- Selvom vi elsker den lille mand – vi elsker Lille Klaus i eventyret og Klodshans og Benny i Olsen Banden – så skal vi også huske, at vi godt kan lide, når det går godt for danskerne og for Danmark, og når vi gør os gældende på den internationale scene. Den dobbelthed skal vi have med os.

Facebook
Twitter