MagicBox tager festen seriøst: Se DJ'en få publikum i gang

Det var intet problem at fylde det brandvarme dansegulv på Tinderbox' mindste scene, den elektroniske MagicBox, på festivalens første dag.

Den hollandske DJ Sam Feldt fik publikum til at koge over at begejstring, da han spillede på Tinderbox' mindste scene torsdag aften. (Foto: screenshot)

Tinderbox’ elektroniske scene tiltrækker et stort publikum, som i høj grad er kommet for at danse.

MagicBox, som scenen hedder, har en kapacitet på 6000 mennesker og er den mindste på Tinderbox – men indtil videre har scenen ikke haft svært ved at konkurrere med sine større søskende, hvis man måler på stemning og dansevillighed.

Scenen ligger på en mindre, aflukket plads, hvor publikum hele torsdag strømmede til i så høj grad, at indgangen til pladsen kortvarigt blev lukket ved 19-tiden.

En time inden da gik den hollandske DJ Sam Feld på scenen, og han fangede sit begejstrede publikums reaktion på film, da han spillede nummeret ’Roses’ af The Chainsmokers:

Sam Feld står på MagicBox’ spilleplan sammen med kunstnere som hollandske Don Diablo, danske Hedegaard og det danske, elektroniske trio AV AV AV.