5 juleskikke der viser, hvordan den danske jul har udviklet sig

Engang var julen uden juletræ, og julemusikken bestod af fromme salmer, der blev sunget i kirken. Dyk ned i et udpluk af de skikke, der viser, hvordan julen har udviklet sig til det, den er i dag.

Adventskransen er én af de juleskikke, der er relativt ny i Danmark. (Foto: Myrhøj © Scanpix)

Julen ser ud på en bestemt måde og har sin helt egen duft og lyd. Men selvom vi synes, julen ikke sådan står til at ændre, så har den faktisk ændret sig flere gange i gennem tiden.

DR Tro har samlet en række traditioner, der viser, hvordan julen har ændret sig gennem tiden.

1) Fra hedensk højtid til kristen kirkefest

Vikingerne markerede flere højtider i løbet af året, som primært var knyttet til årets gang. Jól var én af dem. På billedet ses en gengivelse af en vikingefest. (© Malmström / Wikimedia Commons)

I dag markerer vi julen som en kristen højtid, hvor Jesu fødsel fejres. Men inden kristendommen gjorde sit indtog, blev der på denne tid af året fejret jól, hvor man festede og drak i flere dage.

Jól faldt kort efter vintersolhverv. Man fejrede, at man nu gik imod lysere tider. Med kristendommen blev jól til jul.

- For kirken gav det mening at placere den nye højtid i nærheden af en allerede eksisterende højtid, da det på den måde ikke ville synes som et stort skifte for de nyligt kristnede danere, fortæller forsker og kulturhistoriker ved Det Kongelige Bibliotek, Caroline Nyvang.

2) Juletræ og adventskrans fra Tyskland

Adventskransen kom til Danmark lidt senere end juletræet, og vandt udbredelse efter 1. verdenskrig i begyndelsen af 1900-tallet. (Foto: Myrhøj)

De fleste borgere i Danmark vil nok skrive under på, at juletræ og adventskrans er klassiske, danske juletraditioner. Men faktisk kommer begge ting fra Tyskland.

- Det bedre borgerskab var storimportører af tyske juletraditioner i løbet af 1800-tallet. Det ændrede sig dog, som Danmark tabte en række krige mod tyskerne. Herefter fik man travlt med at gøre de tyske traditioner mere danske ved blandt andet at tilføje nye traditioner – som for eksempel julenissen.

3) Fra drukfest til familiefest

I julestuerne legede man julelege, hvor der blev kysset på kryds og tværs. (© Den Gamle by)

Det var borgerskabet, der gjorde julen til en højtid, der i særlig grad markeres i familiens skød.

Før den borgerlige jul brød igennem, trak den danske jul spor tilbage til den hedenske jól, hvor stemningen var noget mere løssluppen med druk, ædegilder og sex.

- De før-kristne skikke i forbindelse med jól blev hængende længe. Man holdte julestuer rundt om i landet, hvor de voksne kunne slippe tøjlerne. Sporene efter jól og sidenhen de løsslupne julestuer ser vi i dag måske mest til julefrokoster og festen nytårsaften, fortæller Caroline Nyvang.

4) Nissen fra folketroen blev ophøjet til julefigur

Tegneren Carsten Ravn lavede mange billeder med julenissen omkring år 1900. (© Carsten Ravn)

Julenissen blev en del af den danske julefejring i midten af 1800-tallet, hvor man havde brug for at skabe nogle særligt danske julefortællinger.

- Julenissen stammer fra historien om den lille gårdbo, som boede på gården på landet. Kunstnere og forfattere begyndte at flette gårdboen ind i fortællingen om julen, og sådan endte vi med julenissen, der er noget helt særegent for Danmark.

5) ’Dejlig er jorden’ og ’Last Christmas’ på anlægget

Wham's 80'er hit 'Last Christmas' er blevet en ægte juleklassiker. (Foto: NF)

Mange danskere synger i julen. Faktisk viste en undersøgelse foretaget af Epinion for DR i 2015, at det er fire ud af fem danskere, der synger salmer til jul.

Men hvor det engang primært var salmer, der blev sunget i julen i forbindelse med gudstjenesterne, er julens musik i dag i lige så høj grad ’Last Christmas’, 'Det' jul, det' cool' og ’Højt fra træets grønne top’ som det er ’Dejlig er jorden’ og ’Et barn er født i Bethlehem’.

- Julen er meget andet end en kristen højtid for danskerne. Det er en tradition, der har de familiære relationer i højsæde, og derfor har de folkelige og kirkelige skikke blandet sig, siger Caroline Nyvang.

Facebook
Twitter