ANALYSE For 100 år siden gik danske kvinder også i 'burkini' på stranden

Ser man blot 100 år tilbage i tiden, var strandene i både Cannes og Danmark fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini.

Det er ikke kun i dag, at udformningen af kvindens badetøj bliver dikteret af mænd, mener Ulla Tofte. Paradoksalt nok krævede man før i tiden tildækning, hvorimod man i Frankrig i dag kræver det modsatte.

Mens vi nyder sensommerens solstråler og måske snupper sæsonens sidste svømmetur, raser debatten i Frankrig om retten til at bære burkini – en badedragt, der dækker hele kroppen undtagen hænder, fødder og ansigt.

Tidligere på sommeren indførte borgmesteren i Cannes et forbud mod badetøjet, der især bruges af kvinder, som gerne vil tage del i strandlivets glæder, men som ikke ønsker at vise deres bare hud og utildækkede hår frem.

David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning.

Burkinier for 100 år siden

Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini.

Mens badetøjet i dag ikke overlader meget til fantasien, så det anderledes ud i slutningen af 1800-tallet. Borgerskabet begyndte at søge ud af byerne om sommeren og slå sig ned som landliggere langs kysterne i nydelige sommervillaer eller på prominente badehoteller. Udsigten til frisk luft og sand mellem tæerne fik selv de mest kønsforskrækkede fruer til at tage de første forsigtige skridt ud i bølgerne – side om side med mændene.

Broer, badeanstalter og små badehuse bygget i træ eller sat på hjul blev fast inventar ved strandene om sommeren, så både herskab og tjenestefolk kunne få let adgang til vandet.

Med strandlivet fulgte også en ny mode – badetøjet.

For kvindernes vedkommende bestod det af et korset, en bomuldskjole til knæene, lange ’badestrømper’, der skjulte de nøgne ben og en badehætte eller en fiks lille hat. Gerne i et maritimt tilsnit – mørkeblåt med hvide bånd.

Dengang handlede det også om tro

Datidens ’burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden.

Ingen anstændig frue kunne drømme om at smide tøjet mens mænd så på, eller at vise bare ben og nøgne skuldre i fuld offentlighed. Den slags gemte man til de private gemakker, hvor korsettet først røg af efter mørkets frembrud.

Efterhånden udviklede bademoden sig, og tøjet blev mindre – og mere behageligt. Nye materialer som viscose og uld-jersey erstattede den kraftige og tunge bomuld og gjorde det lettere for kvinderne selv at tage badetøjet af og på.

Bikiniforbud mange steder

I 1946 så den første bikini dagens lys – opkaldt efter Bikini-øerne i Stillehavet, hvor USA gennemførte en række atomprøvesprængninger under stor bevågenhed.

For 100 år siden arresterede man kvinder, der ikke overholdt reglerne om at bære bikini med tilhørende dækkende benklæder. (Foto: Topical Press Agency © Getty Images)

Men det var langt fra alle kvinder, der havde lyst til at vise sig frem iført bikini. Og det var bestemt heller ikke på alle badesteder, at man tolererede det nye badetøj. Mange strande havde bikini-forbud til langt op i 1960’erne.

Det gælder ikke mindst omkring Middelhavet, hvor man bestemt ikke mente, at kvinder kunne gå halvnøgne rundt på stranden. Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

Facebook
Twitter