ANALYSE Folkekirken går nye tider i møde i 2017

Det kommende år tegner til at blive et af de mest begivenhedsrige år for de religionspolitiske spørgsmål længe, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen.

Regeringen har præsenteret flere planer for det kirke- og religionspolitiske område i 2016. Derfor ser det ud til, at 2017 bliver et begivenhedsrigt år for et politisk område, der for det meste ligger dødt hen.

Ved regeringsskiftet i november fik Danmark en ny kirkeminister. Liberal Alliances Mette Bock, som ved sin tiltrædelse erklærede, at hun ville arbejde for reformer i folkekirken.

I det nye regeringsgrundlag blev det endnu en gang slået fast, at ”Danmark er et kristent land”. Det er siden blevet diskuteret intenst, om Danmark kan karakteriseres som et kristent land, og hvad det i givet fald må have af politiske konsekvenser.

Hvad regeringsgrundlaget også kunne fastslå er, at regeringen ønsker at lette menighedsrådenes administrative arbejde og samtidig styrke deres demokratiske legitimitet. Hvordan dette bliver udmøntet lovgivningsmæssigt vil det nye år givet svare på. Spørgsmålet er, om det vil betyde større selvstændighed for folkekirkens valgte organer og embedsapparatet, der tæller biskopperne og provsterne.

Nye tider for folkekirken i 2017

I det hele taget kunne det gå hen og blive et travlt år for Kirkeministeriets ansatte, idet kirkeministeren har bebudet yderligere to markante ændringer i forholdet mellem stat og folkekirke.

Mette Bock ønsker at reformere statens tilskud til folkekirken, så staten fremover kun skal betale for kirkegårdsdrift og kulturarv og ikke præstelønninger og forkyndelse.

Derudover ønskede hun at gennemføre en af Liberal Alliances mærkesager om at overgive folkekirkens opgave med civilregistrering til kommunerne, men det er tvivlsomt, at planerne bliver til noget, da Dansk Folkeparti og Konservative har meldt ud, at alt skal forblive, som det er.

Folkekirken kan se tilbage på et 2016, hvor udmeldelsestallet var højt, blandt andet som følge af Ateistisk Selskabs udmeldelseskampagne. Udmeldelsestallet bliver næppe lige så højt i 2017, men det kan hurtigt ændre sig, hvis der kommer en fornyet debat om væsentlige forhold på dette område.

Omvendt Simon Spies’ berømte ord "Dårlig omtale er bedre end ingen omtale" kan det her ved udgangen af året se ud som om, at al omtale for folkekirken er dårlig omtale. I hvert fald når det kommer til større politiske diskussioner om folkekirkens forhold.

Nye lovgivninger vil få gennemslagskraft

Også uden for folkekirken blev 2016 et begivenhedsrigt år, der vil give genklang langt ind i 2017.

I forlængelse af TV2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” tog Løkke-regeringen initiativ til at vedtage ændringer i reglerne for godkendelse af ”de fra folkekirken afvigende trossamfund”. Officielt hedder lovændringen ”Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning”, men i medierne er den blevet kendt som ’Imamloven’ og ’loven mod hadprædikanter’.

Med aftalen kan myndighederne nu lave en liste over såkaldte 'hadprædikanter', så de kan forbydes indrejse i landet. Derudover kan man kriminalisere ytringer i forbindelse med religiøs oplæring, religiøse foreninger, der modarbejder demokratiet, kan fratages deres offentlige økonomiske støtte, og præster, imamer og andre forkyndere skal leve op til et særligt 'værdighedskrav'. Det betyder, at de skal udvise en adfærd, der ikke er uegnet eller uværdig for en person med offentlig myndighed.

Nye tider for trossamfund i Danmark

Alle disse initiativer vil blive fuldbyrdede i 2017 i form af lovgivning og udredningsarbejde. Lovændringen blev endeligt vedtaget den 15. december og vil træde i kraft 1. april 2017.

Det bliver en ny tid for trossamfund i Danmark, der ikke hører under folkekirken, når det gælder godkendelse og eftersyn, og vi kan forvente yderligere lovgivningsinitiativer i 2017. Det gælder blandt andet, hvilke krav man kan stille til ligestilling for embeder i trossamfund, demokratiske principper for valg af foreningers ledelser samt gennemsigtighed i trossamfunds økonomi.

Effekten af de nyligt vedtagne lovstramninger vil givetvis hurtigt vise sig efter april 2017. Imamers fredagsprædikener og generelle udmeldinger vil blive detaljeret gennemgået med henblik på anmeldelse for overtrædelse af ’værdighedskravet’ til prædikanter af især de såkaldte ’islamkritikere’. Den samme interesse kan også overgå andre trossamfunds prædikanter.

Religionspolitik som nyt område

Religionspolitik er ikke et egentlig sagsområde i Folketinget – endnu. Det er et politik-område, der blandt andet inkluderer snævre kirkepolitiske spørgsmål relateret til menighedsråd, kirkebygninger, ansættelsesforhold for præster, men også navngivnings,- ægteskabs- og begravelsesspørgsmål, religionsundervisning, statens principielle forhold til folkekirken og andre trossamfunds forhold er en del af dette område.

Året 2017 synes at indvarsle en større politisk opmærksomhed for disse områder. Det kan føre til, at Folketingets partier vil opprioritere området og formulere en mere sammenhængende og konsistent religionspolitik.

Facebook
Twitter