ANALYSE Grundtvig knyttede dansk kultur og kristendom sammen

Når kristne værdier og dansk kultur i dag kobles sammen, så er det i høj grad på grund af præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig, vurderer idéhistoriker Jørgen Carlsen.

Præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig knyttede kultur og kristendom sammen i starten af 1800-tallet. (Foto: Nils Lund Pedersen © Scanpix)

Det nye kirkeår er allerede i gang. Det startede første søndag i advent den 27. november. Her sang man i de fleste kirker Grundtvigs salme 'Vær velkommen, Herrens år'.

”Jamen er det ikke den kendte nytårssalme?” vil nogen sikkert sige. Jo, det er det. Og alligevel ikke helt. Den findes nemlig i to udgaver. Nytårsudgaven kender de fleste danskere. Den bliver sunget af DR Pigekoret nytårsnat umiddelbart efter Rådhusurets tolv slag. Mange af os tænder for fjernsynet, skåler i champagne og synger med.

Men mere end en måned tidligere har menighederne i de fleste kirker taget forskud på nytåret ved at synge adventsudgaven af salmen. Her er det kirkeåret, der indvarsles og hilses velkommen.

Begge salmer optræder i både Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Digteren og teologen N.F.S. Grundtvig (1793-1872), som regnes for en af de mest indflydelsesrige skikkelser i den danske kultur, skrev de to salmer i 1849.

Grundtvig blev underlagt censur

I begyndelsen af 1820'erne var Grundtvig en populær præst i Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Hans gudstjenester var et tilløbstykke – dels på grund af hans medrivende prædikener, men også fordi han til hver eneste gudstjeneste trakterede med en nyskrevet salme, der var skrevet på et sprog, som alle forstod og kunne forholde sig til. Men i 1825 blev han hårdt ramt og kom ud i kulden uden fast arbejde og indtægt.

Det skyldes en strid med en teologisk professor. Grundtvig havde angrebet ham hårdt i et polemisk skrift. Resultatet var, at Grundtvig blev slæbt for domstolene, og måtte indkassere en bøde for injurier.

Han blev også idømt censur på ubestemt tid. Alt hvad han skrev af bøger, digte, salmer og prædikener skulle gennem censuren, før de kunne offentliggøres. Det gjorde ham utilpas og deprimeret.

Men efter at censuren blev ophævet i slutningen af 1837, kom der atter gang i salmeproduktionen og skriverierne i det hele taget. Faktisk bliver Grundtvig betragtet som Danmarks flittigste skribent. Eksperter har regnet sig frem til, at hans samlede skrifter ville beløbe sig til cirka 130 tykke bind.

Grundtvig skabte et tæt bånd mellem kristendom og dansk kultur

At kristendom og dansk kultur er nært forbundne størrelser er mere end noget andet et resultat af Grundtvigs indsats. Hvor kirken siden reformationen havde været underlagt den statslige autoritet, gjorde Grundtvig med sit kirkesyn den til et folkeligt anliggende. Kirken skulle ikke en statskirke, men en folkekirke.

Her var og er Grundtvig enestående i europæisk målestok. For Grundtvig var det essentielt, at kirken som institution ikke skulle påtvinges samfundets borgere. Der skulle være mulighed for at organisere sig i frimenigheder, eller valgmuligheder, eller at foretage sognebåndløsninger, hvis man ønskede at tilhøre en anden menighed end den lokale. Ja, det skulle sågar være muligt helt at fravælge kirken. Præcis som i dag.

For eksempel er det påfaldende, at teologen Grundtvig som medlem af Folketinget holdt en varm forsvarstale for borgerlig vielse.

Portræt af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. (© Scanpix)

Troen skulle ikke påtvinges

Ved ikke at påtvinge folk den kristne tro, gør man dem selv ansvarlige for deres forhold til kristendommen. Det var Grundtvigs udgangspunkt.

Denne frihed har paradoksalt nok medført, at man i Danmark finder en kultur, som i enestående grad er imprægneret af det kristne livs- og menneskesyn. De to udgaver af ”Vær velkommen, Herrens år” illustrerer det med al tydelighed.

Begyndelsen af adventsudgaven lyder således:

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Julenat, da Vorherre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød. Velkommen, nytår, og velkommen her! Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Påskemorgen, da Herren opstod, da livstræet fæsted i graven rod. Velkommen, nytår, og velkommen her!

Salmen, der indvarsler det verdslige, eller som Grundtvig siger, det borgerlige nytår begynder således:

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Sandheds Gud, lad dit hellige ord oplive, oplyse det høje Nord! Velkommen, nytår, og velkommen her! Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid! Nådens Gud, lad dit solskin i vår os skænke på marken et gyldent år! Velkommen, nytår, og velkommen her!

Som det fremgår, er der forskel på adventsudgaven og nytårsudgaven af salmen. Adventsudgaven forholder sig til kirkeårets gang. Nytårsudgaven har til gengæld blikket rettet mod livet blandt mennesker på jorden.

Grundtvig taler om oplivelse og oplysning, om fremgang og om fred. Men selv om dette først og fremmest udtrykker verdslige forventninger, er det helt åbenbart, at al menneskelig virksomhed her på jorden ifølge Grundtvig hviler på Guds velsignelse. Der tales om ”Sandheds Gud” og ”Nådens Gud”.

Kristen praksis udenfor kirken

På tværs af forskellene mellem det kirkelige og det verdslige nytår, er det iøjnefaldende, at den verdslige livsverden er akkurat lige så gennemlyst af kristendommen som den åndelige.

Igennem sine mange salmer og tekster kontekstualiserede Grundtvig kristendommen ind i den danske kultur i så høj grad, at mange danskere i dag praktiserer den uden at forstå sig som særlig kristne i konfessionel forstand. De fleste danskere artikulerer sig som kristne uden rigtigt at bemærke det - blandt andet når man synger med på Grundtvigs kendte tekster.

For udlændinge er det tit overraskende at se Grundtvigs salmer og sange i oversættelse. De kan ikke få det til at hænge sammen, at den almindelige dansker sjældent går i kirke, men alligevel uden kvababbelser oplever sig selv synge med på tekster, der med al tydelighed hviler på en kristen gudstro, som tilfældet er nytårsaften.

Det kan få nogle til at stille det interessante spørgsmål: er den almindelige dansker på omgangshøjde med sin egen tro? Går troen sine egne veje? Eller er den bare gammel vane?

Svaret er vel, at den almindelige dansker er blufærdig i sin stillingtagen til religiøse spørgsmål. Troen er en privatsag, som man ikke ønsker, at andre skal blande sig i. Alligevel står kristendommen på sin vis stærkt i Danmark, hvor 78 procent af befolkningen er medlem af folkekirken. Og det er blandt andet på grund af personer som Grundtvig, som blandt andet igennem sin salmedigtning gjorde troen folkelig og dermed knyttede den til den danske kultur.

I aften kan man på DR K se mere om Grundtvigs betydning for troslivet i Danmark, når '1000 års tro' går over skærmen klokken 21:30.

Facebook
Twitter